Min mand, som jeg for nyligt er blevet skilt fra, flyttede uden at tage sit ”rod” med sig

Kære Anna

Jeg er en kvinde på 58 år, der er ved at drukne i rod. Engang var jeg et ordensmenneske, men efter at jeg blev gift, begyndte det at skride for mig. Min mand, som jeg for nyligt er blevet skilt fra, flyttede uden at tage sit ”rod” med sig.

Han har alle årene vi var gift, været et rodehoved, og jeg blev mere og mere træt af at rydde op efter ham i stuen, køkkenet, soveværelset, carporten, loftet og redskabsskuret, som er proppet til randen af alt muligt gammelt værktøj, skrammel, fund på loppemarkeder, brædder og genstande, der skal til ”farligt affald”. Jeg opgav til sidst at holde orden.

Jeg har fulgt med i programmet: ”Vi drukner i rod”, og da gik det op for mig, hvor meget det slider, at der er rod bag lukkede døre og aflåste rum.

Har du et godt råd til mig, så jeg kan finde kræfterne og lysten til at komme til bunds i rodet? Lyspunktet er jo, at der ikke kommer mere til. Og jeg kan måske genfinde ordensmennesket i mig, som var der engang.

Kærlig hilsen hende, der drukner i rod

Kære dig, der drukner i rod

Jeg tror, at lysten til det arbejde, der ligger i at få ryddet ud i din eksmands aflagte sager, gemmer sig lige under overfladen. For det ordensmenneske, du engang var, er ikke forsvundet helt. Var det tilfældet, ville rodet ikke ærgre dig nær så meget, som det gør. Selv et ordensmenneske kan miste modet ved synet af en masse uigennemskueligt ”skrald,” man ikke har nogen anelse om, hvordan man får sorteret.

Min egen relativt solide erfaring, hvad rod angår, er, at man skal begynde i et hjørne. Det er svært at bevare overblikket, hvis vi forsøger at overskue alting på én gang. Jeg er overbevist om, at du når bedre i mål, hvis du begynder med ét rum, én hylde og én kasse ad gangen. Den tilgang kan vi såmænd også bruge i flere andre af livets sammenhænge. For alting kan ikke ordnes i en håndevending. Betragt det derfor som en sejr, hvis du får ryddet bare en lille smule op hver dag.

Jeg har selv haft stor glæde af at få en håndsrækning af nogen, jeg havde tillid til, når jeg følte, jeg druknede i rod. Selvfølgelig kan andre ikke gøre arbejdet for dig, men at have en god ven ved sin side, er en kolossal hjælp til at komme i gang. Også i forhold til at finde ud af, hvad der skal ud, og hvad der skal blive. Tilstedeværelsen af nogen, du holder af, kan også hjælpe dig med ikke at fortvivle. Gør vi først det, er det svært at finde hoved og hale i noget som helst.

Når du på et tidspunkt er ved at være i mål med oprydningsprojektet, så husk dig selv på, at der trods dine anstrengelser sikkert bliver ved med at være lidt tilbage, der roder i krogene. Men sådan er det nok bare at være menneske.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.