Er det mig, der forlanger for meget, eller vil min kæreste simpelthen for lidt?

Hej Anna

Vi er lige kommet hjem fra to ugers ferie på Bornholm. Jeg er på tredje år del af en sammenbragt familie, og i år var første gang, vi tog afsted alle sammen.

Min kæreste har en voksen datter på 19, som ikke længere bor hjemme, og et par tvillinger på 11 år (også begge piger), og jeg har en datter på 14. Min kæreste og jeg flyttede delvist sammen i mit hus for halvandet år siden, men han har bevaret sin lille lejlighed i byen, hvor han af og til er med sine børn alene. Det fungerer ok, selv om jeg ville ønske, at vi arbejdede lidt mere på at have kun ét fælles hjem.

For at komme de værste konflikter i forkøbet havde vi lejet to ferielejligheder tæt på hinanden, så vi ikke var tvunget til at være klemt sammen 24/7, også hvis nu det blev dårligt vejr. Det endte så med, at jeg boede i den ene lejlighed med min datter, og min kæreste i den anden med sine tre børn – begge uger.

De første to dage spiste vi morgenmad sammen og tog på ture, men allerede efter dag tre endte vi med at lave noget ”hver familie for sig”, fordi børnene ville noget forskelligt. Vi spiste dog sammen hver aften, og det var hyggeligt, men jeg synes ikke rigtig, at det var nok til at føle sig som en samlet familie på ferie.

Min kæreste siger, at jeg bliver nødt til at være mere tålmodig og sætte vores børns behov for ferietid sammen med os hver især over vores egne behov for at koble alting sammen. Er det mig, der forlanger for meget, eller vil min kæreste simpelthen for lidt? Min egen datter synes, det var en super ferie, men jeg ved nu ikke rigtig, hvad jeg skal tænke om det hele.

Venlig hilsen S.

Kære S.

Jeg tror, at lige så mange sammenbragte familier, der findes i landet, lige så mange måder er der at være i dem på. Nu var det her jeres første fælles ferie sammen, og det vigtigste må næsten være, at jeres børn havde en god oplevelse af, at I var afsted.

Små skridt fører samme sted hen som de store. Også selv om det tager længere tid at nå frem. Når man gerne vil flette to familier sammen, så tror jeg, at den ekstra tid, man bruger på det, er givet rigtig godt ud.

Husk, at ideen med at bringe jeres børn sammen til ”én stor familie” er din og din kærestes. Den er som sådan ikke børnenes. Som jeg læser dit brev, synes jeg allerede, det er en stor succes, at I brugte to dage sammen hele flokken – og spiste aftensmad i fællesskab hver dag.

Selv om du ikke synes, at ferien blev helt, som du håbede, så glæd dig over, at det, I foretog jer i fællesskab, var hyggeligt. For det er da en kæmpe cadeau til dig og din kæreste. Jeg tror, at denne første fælles ferie har lagt en rigtig god bund for de næste mange års ferier, såvel som jeres samliv.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.