
17 looks, der cementerede 'The Devil Wears Prada' i modehistorien - og alt vi ved om den nye film

Meryl Streep og Anne Hathaway i "The Devil Wears Prada" i 2006.
Foto: Barry Wetcher / Mega
Der er få film, der har portrætteret livet på et high fashion-magasin så godt som The Devil Wears Prada fra 2006 - altså taget med et gran salt og forståelse for, at der er skruet godt op for den dramatiske iscenesættelse.
Ikke desto mindre er The Devil Wears Prada blevet et stykke ikonisk mode- og popkulturarv, som der stadig i dag, knap 20 år efter filmens premieredato, stadig flittigt refereres til og citeres fra.
Sætninger som “Florals? For spring? Groundbreaking”, “That’s all” “Are you wearing the… Chanel boots? Yes, yes I am,” og “Gird your loins” er så godt som udødelige, ligesom de skarpe replikker leveret legendarisk køligt fra Meryl Streep i rollen som Miranda Priestly: "By all means move at a glacial pace, you know how that thrills me,” og “Details of your incompetence do not interest me”.
Verdensklasse.
Men noget, der om muligt er endnu mere verdensklasse end replikkerne, er det, som tøjet og moden i filmen ophøjes til.
Vi lærte ikke bare at stave til Gabbana, vi fik en iskold monolog om farven cerulean i scenen, hvor Miranda Priestly (Streep) gør det klart for sin nye, mode-uinteresserede assistent Andy Sachs (Anne Hathaway), at hendes naive opfattelse af mode som overfladisk eller ligegyldig er helt forfejlet.
Miranda tager et simpelt eksempel — en “cerulean farvet" (blå) sweater — og afslører hele det komplekse og hierarkiske system bag dens farvevalg: fra haute couture til masseproduktion. Det er en magtdemonstration og en lektie i, hvordan mode påvirker os alle, uanset om vi er bevidste om det eller ej.
Monologen minder os om, at mode er både kultur, økonomi og en usynlig hånd bag vores hverdagsvalg. Og det er netop indslag som dette, der gør filmen så toneangivende, selv i dag.
Det bakkes op af en fuldkommen genial styling filmen igennem, som havde afgørende indflydelse for moden i årene umiddelbart efter den udkom. Fra lange Chanel-halskæder til mælkedrengekasketter, elegante frakker og overdådige pelse så leverer The Devil Wears Prada varen.

Andy Sachs gennemgår en modemæssig metamorfose fra kluntede nederdele og billige sweatre til at være som taget ud af, ja, et modemagasin - på foranledning af Stanley Tuccis karakter, Nigel, der introducerer hende til magasinet Runways fiktive “closet”. Mon der er noget øjeblik i filmmodehistorien, der kan sammenlignes med den montage af episke outfits, der følger Andys claim-til-mode-fame?
Det er visuel eufori og en evig kilde til inspiration: Fra den grønne dobbeltradede frakke til det cremefarvede look med handsker og hat eller tweedjakken fra Chanel med lange perlekæder og høje støvler. Det er legendarisk.
For ikke at tale om de øvrige karakterer: Emilys avantgarde mode fuld af kant og karakter, Nigels leg med farver og interessante takes på det klassiske jakkesæt, Mirandas gigantiske pelsfrakker og endnu større solbriller i kombination med nålestribede jakkesæt og hvide skjorter til Gisele Bündchens cameo der måske er the OG eksempel på fashionabel kontormus.
Her er 17 looks, der cementerede The Devil Wear Pradas retmæssige plads i modehistorien - før vi dykker ned i det, vi ved om opfølgeren til filmen fra 2006, der netop er sat i produktion.
… Og så er der jo den nye The Devil Wears Prada-film.
Efter mange års spekulation, er det endelig blevet bekræftet, at der kommer en to’er til den ikoniske modefilm fra 2006.
Både det originale cast i form af Anne Hathaway, Meryl Streep, Emily Blunt og Stanley Tucci er bekræftet på rollelisten. Vi bliver – heldigvis, vil nogle sige – fri for et gensyn med Andys kæreste, Nate, spillet af Adrian Grenier, men til gengæld føjes Bridgertons Simone Ashley, Lucy Liu, B. J. Novak, Justin Theroux, Kenneth Branagh og Pauline Chalamet til castet.
Plottet skulle efter sigende handle om hvordan Miranda Priestly navigerer i en verden, hvor printmagasinbranchen er udfordret mens hun mødes ansigt til ansigt med Emily Charlton, som nu har en høj stilling i et luksus modekonglomerat, hvis annoncepenge Priestly er desperat for at få til magasinet.
That’s all… Eller det er i hvert fald alt vi ved. Der er dog blevet publiceret en spændende teaser, som blev postet af Hathaway, Tucci og produktionsselskabet 20th Century Studios, men der er ikke meget mere info at komme efter, ud over at filmen kommer til at udspille sig i New York og Italien… og at der skal sættes stort kryds i kalenderen den 1. maj 2026, hvor filmen får premiere.
Se de første billeder (og outfits) fra The Devil Wears Prada 2 her.

Clueless-stjernen genskaber en af filmens mest ikoniske scener 30 år senere
Læs mere om:
Udvalgt indhold

Vibeke var i et voldeligt forhold. I dag forsker hun i mental sundhed og har fundet opskriften på, hvordan man heler sig efter en krise

Når hun er intim med sin mand i dag, gør det ondt. Det planlagte kejsersnit gik ikke, som hun havde håbet eller troet
