Hår
24. juli 2025

Drømmer du om at få det flotteste grå hår? Her er 4 gode produkter

Gråt hår er en af de største trends på hårfronten netop nu, og her får du tips til, hvordan du sikrer en god overgang
Af: Jessica Blockström Hember
Gråt hår er en af de største trends på hårfronten netop nu.

Gråt hår er en af de største trends på hårfronten netop nu.

Foto: Unsplash

Her får du tips til en blid overgang, en smuk tone og et gråt hår, der trives.

  1. Flere og flere kvinder vælger ikke at farve deres grå hår. Det begyndte under coronapandemien, hvor vi var mere hjemme – der var færre fester og sammenkomster og dermed færre anledninger til at gå til frisøren for at få farvet hår.

    – Det er en trend, som er kommet for at blive. Vi vil være smukke, mens vi ældes, fortæller Chriss Berner, som er prisvindende frisør og ejer af Salon Novo i Stockholm.

    Hun får flere og flere kunder, som vil have hjælp til at gå over til gråt.

    – Men at kalde det ”gråt” hår er faktisk en stor misforståelse, forklarer Berner: Hårstråene bliver nemlig slet ikke grå, men hvide, da det, der sker, er, at produktionen af melanin i hele kroppen – og også i hårsækkene – aftager, og derfor mister håret simpelthen sin farve.

    Det er, som med så meget andet i kroppen, hormoner og genetik, der styrer, hvornår håret begynder at blive gråt – eller hvidt.

  2. Der findes et hav af shampooer, som kan dæmpe varme toner og give dig en koldere og mere sprød nuance. Mange af dem kan dog gøre håret tørt, fortæller frisør Chris Berner.

    – Sølvshampooer har en tendens til at være lidt for aggressive og fæstner tit især der, hvor håret er lidt mere porøst, hvilket vil sige, at du kan ende med hvidt hår med blå spidser. Tricket er at vælge en mindre intensiv sølvshampoo af god kvalitet eller i stedet at bruge en pigmenteret balsam eller hårkur.

  3. Det er overgangen, som volder mange problemer. Mange tror, at man er nødt til bare at holde ud, mens det grå hår vokser ud, men der ér ting, frisøren kan hjælpe med for at gøre overgangen nemmere:

    – Supertynde striber, som blander sig med hårets natur­lige farve, kan være en løsning – eller at gå efter en lysere nuance i hele håret. Der findes mange nuancer, man kan bruge, som giver en både luksuriøs og smuk farve: Fra champagne og guld i den varme afdeling til mink, hvis du vil have en koldere nuance.

  4. Hvis du allerede er blevet helt gråhåret, har du sikkert bemærket, at din hårkvalitet har ændret sig.

    – Melaninet fungerer som en blødgører, så når det forsvinder, skal du tilføre ekstra fugt fra ydersiden. Det kan for eksempel være med en god fugtgivende hårkur et par gange om ugen.

4 gode produkter til dit grå hår

Liquid Spell volumenprodukt. Davines. 310 kr.

Liquid Spell volumenprodukt. Davines. 310 kr.

Foto: PR

Blond Absolu Cicaplasme serum. Kérastase. 325 kr.

Blond Absolu Cicaplasme serum. Kérastase. 325 kr.

Foto: PR

Chroma ID Color Mask Pearl Silver-hårkur. Schwarzkopf. 179 kr.

Chroma ID Color Mask Pearl Silver-hårkur. Schwarzkopf. 179 kr.

Foto: PR

Cool Blonde Toning Balsam. Label.m. 215 kr.

Cool Blonde Toning Balsam. Label.m. 215 kr.

Foto: PR

Læserservice: Davinesdanmark.dk, Kérastase: nicehair.dk, Labelm.com, Schwarzkopf.dk

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 27/2025, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.