Have
21. juli 2025

Sådan får du hjemmedyrket sprødt til salatskålen

Vil du gerne dyrke kål i haven, i dine højbede eller endda i krukker på altanen, så vælg flerårige bladkål såsom den hårdføre grønkål og den italienske palmekål. Du kan bare høste løs af de sprøde kålblade.
Af: Tina Brok Hansen
Bladkål er flotte som en del af havens blomsterbede.

Bladkål er flotte som en del af havens blomsterbede.

Foto: Tina Brok Hansen

Kål er ikke bare kål, og der er stor forskel i smagen, så dyrk nogle forskellige og smag dig frem for at finde dine favoritter. Der findes også spændende blomsterkål, som er en krydsning mellem rosenkål og grønkål. De hedder Flower Sprout på engelsk og får små søde rosetter langs stilken, som smager lækkert.

Og så er der kål, der kommer med små tynde broccolibuketter. Nogle sætter blomsterskud det første år, hvor andre først danner dem året efter. De flerårige kål gør sig godt i køkkenhaven, hvor de kan plantes mellem andre grøntsager, urter og blomster, eller sågar blandt stauder.

Så i stedet for at plante kål i snorlige rækker i køkkenhaven kan du lave en spændende blanding af smukke kål og blomster. Kålene kan også sagtens stå i højbede sammen med andre afgrøder. De trives især, hvis de er omkranset af tagetes, morgenfruer og honningurt, der alle tiltrækker nyttedyr, og som siges at forvirre kålsommerfuglene med deres farver.

Grønkål er lette at dyrke i potter på altanen. Vælg en forholdsvis stor potte, så kålen har godt med jord. Vand og gød løbende gennem sæsonen, da kål er sultne og tørstige planter.

Grønkål er lette at dyrke i potter på altanen.

Grønkål er lette at dyrke i potter på altanen.

Foto: Tina Brok Hansen

Flerårig havekål ’Chou Daubenton’ er en stedsegrøn bladkål fra Frankrig. Den står bedst i halvskygge i velgødet havejord. Bladene kan høstes hele året og har en dejlig mild kålsmag. Kålen kan blive fire-fem år gammel, og du kan lave stiklinger af den, så du altid har den skønne kål i haven.

Flerårig havekål ’Chou Daubenton’ står bedst i halvskygge i velgødet havejord.

Flerårig havekål ’Chou Daubenton’ står bedst i halvskygge i velgødet havejord.

Foto: Tina Brok Hansen

Den fascinerende purpurkål er meget smuk, når den står i haven sammen med andre grønne kål og blomster. Den er en toårig plante, og den klarer fint vinterens frost.

Purpurkål kan fint klarer sig en vinter igennem.

Purpurkål kan fint klarer sig en vinter igennem.

Foto: Tina Brok Hansen

Sultne planter

Kål er vand- og gødningskrævende planter, så de skal vandes i tørre perioder. De vil helst gro i en kalkrig og lerholdig jord på en solrig, men ikke for tør, plads. Udover at de gerne vil have kvælstof og kalium, kan du tilføre jorden en skefuld dolomitkalk, når du planter dem ud.

Giv dem gerne en ekstra omgang næring om efteråret, for de er stadig i vækst til den tid. Det er også en god idé at dække jorden med halvomsat kompost og afklip fra plænen i løbet af sæsonen. Det både holder på jordens fugtighed og afgiver kvælstof til de sultne kål.

Man kan høste umådelig mange frø fra de flerårige kålplanter. Frøstandene skal være tørre, inden de klippes af kålen, så er du sikker på, at frøene er helt modne. Frøene er ret robuste og kan holde spireevnen i flere år.

Man kan høste massere frø fra de flerårige kålplanter.

Man kan høste massere frø fra de flerårige kålplanter.

Foto: Tina Brok Hansen

Palmekålen er en toårig bladkål, der i foråret livligt sætter et væld af gule blomster, som er spiselige og har en dejlig mild kålsmag. De er smukke i salatskålen.

Palmekålens gule blomster er spiselige.

Palmekålens gule blomster er spiselige.

Foto: Tina Brok Hansen

Palmekål med de mørke sølvgrønne og slanke blade har en lækker og let bitter smag. Der findes to varianter. Den ene er ’Nero Romano’, og den anden er den gamle sort ’Nero di Toscana’, som er kendt helt tilbage fra 1800-tallet.

Palmekål med de mørke sølvgrønne og slanke blade har en let bitter smag.

Palmekål med de mørke sølvgrønne og slanke blade har en let bitter smag.

Foto: Tina Brok Hansen

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 27/2025, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.