'Hotel Romantik': Mænd kan også være ufrivilligt barnløse. Det minder Hans os om

Det er ingen tilfældighed, at Tobias Rahims sang ‘Når mænd græder’ spiller højt og flot i femte afsnit af ‘Hotel Romantik’. For nu begynder det at blive alvor, og, ja, her er nogle mænd, der græder.

Efter fire afsnit, hvor deltagerne har skullet lære hinanden gennem aktiviteter, fest og dans, så sætter programmet nu tempoet ned og overlader pardansen til deltagerne selv. Det klæder dramaet, da seeren på nuværende tidspunkt også kræver lidt dybde; vi er over halvvejs og vil se, at der er nogle følelser på spil.

Deltagerne får en hjemmedag, så de kan hvile, mens andre kan få tid til at pleje relationerne lidt. Her spotter Sofie Linde, der er gudsbenået i at afkode de sociale dynamikker på hotellet, én, der har brug for hjælp.

Der er tale om 72-årige Hans fra Amager, hvis problem er noget nær det mest menneskelige, man kan komme i tanke om: at passe ind. Der er nogle mennesker, der svæver rundt om det samme tyngdepunkt, som er de en del af den samme galaksehob, og så er der satellitterne, der suser hvileløst rundt og aldrig helt er i ro. Sådan en satellit er Hans. Det skyldes ikke hans person – han er et ekstraordinært venligt menneske – men at han er lidt for god til at sørge for, at alle andre har det godt.

Hans historie er en hård en af slagsen. Som tiårig kom han på børnehjem efter forældrenes skilsmisse. Det var et barskt sted, og det niver i hjertet, når Hans fortæller, hvordan han savnede sin mor og passede på sin lillebror.

Sofie Linde pakker to kopper kaffe og tager ham med ud på en lille tur.

– Jeg har hevet dig med ud for at høre, om du har det godt, og om du er okay. Du er så god til at være opmærksom på, om alle andre har det godt, og du må ikke glemme dig selv, siger hun.

Jeg kan ikke sige det nok: Sofie Linde er en gave for dette program.

De træffer en rask beslutning: Hans skal gå op til 74-årige Inger fra Herning og invitere hende ud til frokost, mens han har Sofie Linde og Joakim Ingversen i en øresnegl, så de kan hjælpe ham på vej med retningslinjer, skulle han få brug for det.

Men Hans behøver ikke hjælp. Han er en vaskeægte gentleman, der komplimenterer Inger, spørger ind til hende, klargør sine intentioner, og så gør han sågar også DR en stor public service: Han minder os seere om, at mænd også kan være ufrivilligt barnløse. Han fik konstateret vandbrok som ung, hvilket betød, at hans chancer for at reproducere var tarveligt smalle.

– Jeg blev ked af det. Jeg blev forelsket i en pige, og vi prøvede at få børn og var nødt til at fortælle hende, at der var en lille chance for, jeg kunne blive far, fortæller han Inger.

Han og kæresten stoppede med at prøve efter et år. En sten virker til at falde fra brystet og ned i maven, når Hans ytrer ordene:

– Jeg kommer aldrig til at høre nogen kalde mig ‘farfar’. Eller bare ‘far’.

Nu vil han gerne have en kæreste, der har børn og børnebørn, som han kan lære at kende. Hvem end, der får Hans som bonusfar og bedstefar, har en kolossal appelsin i turbanen. Han er et danefæ af et fund.

Pænt nej tak

Det er sejt, at Hans får rykket på en ellers lidt sløv opstart, og han er heldigvis ikke alene. I de foreløbende afsnit har der været optakt til, at nogen laver et move på dem, de har set sig varme på. Det er på tide at få lidt forløsning på de potentielt spirende romancer.

Desværre går det ikke, som flere af deltagerne kunne håbe på. Femte afsnit er mere eller mindre sprængfyldt med afvisninger.

67-årige Lars fra Gentofte har i fire afsnit begæret den ombejlede 63-årige Lise-Lotte. På hjemmedagen ser han sit snit til at invitere hende ud på et glas vin. Her spørger hende, om hun vil følges med ham til gallamiddag. Som en, der selv er opvokset i en datingkultur bestående af ‘hey, er du oppe?’-beskeder klokken 2 om natten og ghosting efter tre dates, er det dejligt at se, at nogen stadig brænder hele det gammeldags romantiske arsenal af i jagten på kærlighed. Lise-Lotte siger dog pænt nej tak og gør Lars en tjeneste. Nu kan han komme videre.

En anden, der forsøger at gøre kur, er 68-årige Steen fra Them. Steen har gang i noget fy-fy i datingverdenen: Han spiller på to heste. Han har et godt øje til både 61-årige Femia, der også er fra Them (jep, simpelthen) og 63-årige Jeanne fra Hvalsø. Han vælger dog at “lægge alle sine æg i én kurv”, siger han, og forfører Femia foran alle omkring lejrbålet om aftenen.

– Har jeg ikke fedtet for dig nok?, spørger Steen drillende og hiver demonstrativt en flaske vin ud af jakken og skænker Femia et glas.

Kameraet klipper til Jeanne, der skærer en subtil, men smertefuld grimasse, der fortæller seeren, at hun helst var fri for at være vidne til Steens enmands-show. Sofie Linde, der som en anden deus ex machina, kommer Jeanne til undsætning, kysser hende på kinden og siger, at hun er vidunderlig. Jeanne lider dog stadig, og situationen når sit kogepunkt, da Steen hiver en papirsblomst ud af jakken og giver den til Femina, også foran alle. Jeanne har fået nok, rejser sig og går grædende fra forsamlingen. I det øjeblik er vi alle Jeanne, der forlader fællesskabet, alene og afvist. Nogle ting bliver bare ikke lettere med alderen.

Det blev en lidt hårdere omgang for et par af seniorerne på hotellet i dette afsnit , men her er stadig spirende romancer og håb. Blandt andet hos den kække 70-årige Ole og 72-årige Anette, der sendes på overnatning i hytten. De er begge fra Lyngby, så det kunne ikke være mere oplagt at slå pjalterne sammen på den anden side af det schweiziske eventyr.

Ole, der i programmets begyndelse var en stenmur af jokes og mandehørm, er efterhånden begyndt at lægge hele sit indre liv til fuld skue for seeren og kvinderne i programmet. Det er en fin udvikling at være vidne til. Vi lærer blandt andet, at grunden til, at Ole altid er hoppet fra blomst til blomst i romantiske forhold er, at han i bund og grund er bange for at blive forladt.

– For så betød det, at jeg måske ikke var god nok, fortæller han ærligt.

Ak, ja. Med henblik på, at de mandlige deltagere nok er af den gamle skole, når det kommer til følelser, er udmeldinger som disse værdsat. Som Tobias Rahim synger:

Maskuline tårer har vi lært at gem’ væk

Lige siden skolegården

De kalder bare på endnu flere tæsk

Tag dig nu sammen, mand dig selv op

Læg låg på det hele

Der er nok noget om snakken. Det er dejligt, at de mandlige deltagere i ‘Hotel Romantik’ går lidt imod strømmen. For ja, det er netop dejligt, når mænd snakker om deres følelser. Nogle gange er det sågar en public service. Tak for det.