Se, lyt & oplev
17. juli 2025

‘Stranger Things’ nærmer sig slutningen: Nu kan du få et smugkig på sidste sæson

Sidste sæson er lige på trapperne – og indbyggerne i Hawkins ser ud til at være i store problemer.
Af: Nina Pratt
Ifølge Netflix vil femte sæson af ‘seerfavoritten ‘Stranger Things’ foregå i efteråret 1987

Ifølge Netflix vil femte sæson af ‘seerfavoritten ‘Stranger Things’ foregå i efteråret 1987.

Foto: Netflix

Netflix har nu løftet sløret for den officielle trailer til den længe ventede femte og sidste sæson af ‘Stranger Things’.

Samtidig blev det offentliggjort, at sæsonen bliver delt op i tre dele. Og efter en anmelderrost fjerde sæson er der lagt i kakkelovnen til en spændingsfyldt afslutning på den 80’er-nostalgiske gyserserie. Se traileren nedenfor og bedøm selv.

Ifølge Netflix vil femte sæson af ‘seerfavoritten ‘Stranger Things’ foregå i efteråret 1987. Her er byen Hawkins fortsat præget af følgerne efter åbningen til Vrangsiden. Byen er sat under militær undtagelsestilstand, og Elleve er igen tvunget til at holde sig skjult, mens myndighederne intensiverer jagten på hende.

Vecna er forsvundet, og ingen ved, hvor han befinder sig, eller hvilke planer han har. I takt med at årsdagen for Wills forsvinden nærmer sig, vokser bekymringen for, hvad der venter.

Seriens hovedpersoner samles endnu en gang i forsøget på at stoppe en trussel, der ser ud til at være mere farlig end noget, de tidligere har stået over for.

Winona Ryder, David Harbour, Millie Bobby Brown, Finn Wolfhard, Gaten Matarazzo, Caleb McLaughlin, Noah Schnapp og Sadie Sink vender tilbage i deres efterhånden velkendte roller. Der er også flere gæsteoptrædener – herunder Linda Hamilton, kendt fra ‘Terminator’-serien.

Første del får premiere den 27. november 2025. Anden del lander den 26. december, mens det hele afsluttes med den tredje og sidste del den 1. januar 2026.

Så der er altså noget at se frem til, når du ligger med dødstømmermænd nytårsdag.

Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.