Agenda
16. juli 2025

Lines lægebesøg under graviditeten blev kompenseret som husholdningstid: “Kvinders tid er ikke gratis”

Særlig én bekymring ramte Line Knudsen, efter hun blev gravid. Derfor har hun og kæresten indført en række initiativer i håbet om at opnå fuld ligestilling.
Af: Julie Voldby Bruun
Line Knudsen

Under Line Knudsens graviditet og forud for hendes barsel, har hun og kæresten taget en række initiativer for at sikre ligestilling i hjemmet, forældreskabet og karrieren.

Foto: Privat

Line Knudsen skulle egentlig bare på apoteket for at købe Strepsils, da hun ved et tilfælde befandt sig foran vitaminpillerne og folinsyren. Skal, skal ikke? Tænkte hun.

Hende og kæresten var nemlig så småt begyndt at prøve på at få et barn, og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder tager folinsyre for at forebygge fosterskader, fra de overvejer graviditet til og med de første 12 uger af graviditeten.

Men pludselig blev tvivlen overtaget af en anden følelse: irritation.

- Det her er første skridt på vejen til mentalt overarbejde, tænkte jeg.

- Jeg fik en følelse af, at det var min opgave og mit ansvar at vide alt. Hvad man må, og hvad man ikke må. Det starter allerede før graviditeten med kosttilskuddene og vitaminpillerne, og det irriterede mig, fortæller Line Knudsen, der nærmer sig sin termin og derfor netop er gået på barsel.

En af Line Knudsens største bekymringer forud for og under sin graviditet har været, hvordan graviditeten og det kommende forældreskab ville påvirke ligestillingen i hjemmet.

Hun blev for alvor bevidst om de strukturelle skævheder, da hun under sin sociologiuddannelse stødte på forskning, der viser, at hvor kvinders bruttoindkomst falder med næsten 30 procent lige efter fødslen af første barn, så påvirker barnet ikke mænds indkomst.

Selvom kvinders bruttoindkomst stiger igen, så kommer den aldrig tilbage til det oprindelige niveau på linje med mændenes, der stort set er upåvirket af, om de får børn eller ej, ligesom det kun er hver anden kvinde, der er tilbage på fuldtid to år efter at have født. Selv ti år efter barnets fødsel ligger kvinders arbejdsindkomst gennemsnitligt 20 procent under, hvad den ellers ville have været, hvis de ikke havde fået et barn.

Line Knudsen købte ikke vitaminerne den dag. I stedet tog hun en beslutning, som hun tog hjem og indviede sin kæreste i: Hun ville gøre alt for at undgå at blive en ufrivillig del af de kedelige statistikker.

- Det er som om, at der er en større forventning om, at når kvinder stifter familie og får børn, så er det i højere grad dét, de skal, end de skal arbejde, hvorimod mænd i højere grad kan få lov til at gøre begge dele, siger hun.

Den store forskel i lønudviklingen skyldes hovedsageligt, at det er mødrene, som tager størstedelen af barselsorloven, arbejder på nedsat tid, har kortere eller længere perioder med fravær - og senere hen også påtager sig flere af de ulønnede arbejdsopgaver i forbindelse med børn.

Det var blandt andet derfor, man fra regeringens side som følge af et EU-direktiv indførte øremærket barsel til mænd i august 2022. Det betyder, at der for lønmodtagere nu er øremærket 11 ugers barsel til fædre og medmødre, hvor det tidligere var to uger. De nyeste tal fra i år viser, at den gennemsnitlige barselsorlov for fædre (med barselsdagpenge eller løn) steg fra 5,6 uger i 2021 til 9,8 uger i 2023.

Lægebesøg = husholdningstid

Kort efter Lines besøg på apoteket, blev hun gravid. Udover at parret hele tiden havde været enige om en lige barselsfordeling på seks måneder hver på skift efter barnets fødsel, så var det også kæresten frem for Line selv, der downloadede en graviditets-app. Udover at kunne følge med i Lines kropslige udvikling såvel som fostrets udvikling uge for uge, så blev det på den måde hans ansvar at vide, hvilke kosttilskud hun skulle tage hvornår.

Derudover læste de begge to bogen ‘Overskudskvinder’ af Ninna Smith og Anne-Mette Barfod, der indeholder forskning og statistikker på området. Ifølge Line så har kæresten da heller aldrig været i tvivl om, at ligestilling er noget, der ligger hende på sinde - lige såvel som han i høj grad finder dagsordenen vigtig.

- Det har været enormt vigtigt for mig at inddrage ham, så vi kunne være sammen om graviditeten og barnet, i stedet for at det kun blev mit projekt, siger hun og fortsætter:

- Jeg synes også, det er sindssygt vigtigt, at vi gør alt for, at han får lige så tæt en relation til barnet som jeg. Så de her snakke har virkelig været positive for os.

Parret valgte desuden at gå skridtet videre og opgøre de timer, det blev forventet af Line at bruge på graviditetsrelaterede aftaler som eksempelvis lægetider, jordemoderbesøg og prøvetagninger. På nogle arbejdspladser er det muligt for medarbejderne at registrere lægebesøg som arbejdstid - men ikke på Lines arbejdsplads.

De i alt 13-14 timer, det løb op i gennem hele graviditeten, opvejede parret derfor som “husholdningstid” i hjemmet, fordi hun var nødsaget til at kompensere for sit fravær på arbejdet ved at lægge timerne på andre tidspunkter.

- Hvis jeg skulle til jordemoder en dag, og han ikke skulle med, så var det måske den dag han handlede, lavede mad eller gjorde rent for at kompensere, forklarer hun og fortsætter.

- Der ligger en forventning om, at kvinders tid er gratis. Men jeg skulle jo enten gå før fra arbejde eller møde senere, for at jeg kunne nå ind forbi jordemoderen eller blodprøvetagning og sådan noget, og det har jeg skullet kompensere for i den ene eller den anden ende.

Helt konkret tog Line og hendes kæreste et kig på det overvældende antal lægebesøg, Line blev indkaldt til, da hun blev gravid. Nogle lægebesøg og scanninger var meget vigtige og relevante for kæresten at deltage i, mens det derimod ikke gav mening, at han skulle med hen og se hende få taget en blodprøve eller få målt sit blodtryk, fortæller Line.

Om Lines æsel-stædighed bærer frugt eller bare har skabt millimeterdemokrati på hjemmefronten, må tiden vise, siger hun.

En lukket samtale

Line Knudsens indsats for at sikre ligestilling i hjemmet og forældreskabet indebar også en tidlig involvering af arbejdspladsen og ikke mindst hendes ledere, som hun har delt sine bekymringer åbent med i frygt for, at forventningerne til hende daler.

- Jeg er en, der bliver motiveret af at lære nye ting, af at udvikle mig og dygtiggøre mig. Så jeg vil blive enormt ked af det, hvis forventningerne til mig lige pludselig ikke er der mere, når jeg kommer tilbage fra barsel, bare fordi jeg er blevet mor, fortæller hun.

Der kan nemlig være en tendens til, at kvinders drømme og ambitioner ændrer sig, når de får børn, fordi der er en “forventningsfattigdom”; altså manglen på forventninger til og ikke mindst troen på, at man som kvinde sagtens kan avancere på arbejdspladsen, påtage sig krævende opgaver og ansvar for andre personer eller bestemte områder, mener Line.

- I stedet er forventningen, at når kvinder stifter familie og får børn, så er det i højere grad dét, de skal, hvorimod mænd kan få lov til at gøre begge dele - både at have børn og avancere og få ansvar på arbejdspladsen.

- I nogle tilfælde gør det dem endda mere kvalificerede at få børn og tage lang barsel, siger hun og henviser til en undersøgelse fra 2019, der blandt andet konkluderer, at en stor del af de fædre, der har taget en lang barsel, oplever en gavnlig effekt på både karriere og lønudvikling.

Selvom Lines bekymringer og tilgang til graviditet og barsel er blevet taget åbent og positivt imod både på arbejdspladsen og af kæresten, så er hun blevet mødt af skepsis andre steder.

“Bare vent, til du selv står i det.”

“Man ved jo aldrig, hvilket barn man får.”

“Når du først har fået det barn, så er det bare det eneste, du vil.”

Alle tre sætninger er nogle, Line flere gange er blevet mødt af blandt venner og bekendte. Udover at hendes stædighed blusser op, så giver det hende også lyst til at slå en ting fast:

- Når det stilles op på en bedrevidende måde, så kan jeg godt have tendens til ikke at ville give dem ret. Det er også en indirekte måde at sige: “Der er noget her, du ikke forstår, som jeg har forstået,” frem for at anerkende, at vi er forskellige, og at vores behov og præferencer ikke er ens, siger hun.

Ifølge Line resulterer det i en meget lukket samtale, hvor der mangler plads til at blive klogere og gøre sig nogle erfaringer, ligesom det igen bliver møntet på kvinder, fordi det antydes, at der ikke er en far, der i lige så høj grad kan varetage barnets behov.

- Det er som om, at barnet er et ansvar, der ligger mere hos kvinden frem for at være delt, siger hun og tilføjer:

- Det handler også om, at min mulighed for at komme til folk og sige ”vi har valgt at gøre sådan og sådan i stedet for sådan og sådan” reduceres, da det i højere grad bliver et spørgsmål om, hvem der havde ret. Jeg mangler nok bare noget omsorg og opbakning i de samtaler frem for manglen på samme.

“Det skal kunne lade sig gøre”

I virkeligheden står Lines initiativer for ligestilling i forældreskabet på tre ben: Det første ben er at forventningsafstemme med sin partner i forhold til hvilke håb, ønsker og forventninger, man hver især har.

Det andet og næste ben handler om at tage en åben snak med sin leder, hvad angår barsel. Hvor lang tid forventer man at tage? Hvad er vigtigt i forhold til kontakt undervejs i barslen? Hvad gør det nemmere at komme tilbage og komme godt fra start?

Det tredje og sidste ben er det arbejde, der sker inde i én selv i forhold til at afgive kontrol og være opmærksom på ikke at træde ind på den andens domæne. Og det kan måske i virkeligheden være noget af det sværeste.

Selvom det har været sjovt at prøve for Line, så kræver det også noget.

- Nu er det ikke primært mig, der sidder og følger med i en eller anden app i forhold til det ene og det andet og det tredje, men i stedet skal jeg bare stole på, at han følger med i det.

For Line og hendes kæreste er succeskriterierne, at de får et barn, som er lige tæt knyttet til dem begge, at de begge to har gode muligheder for at udvikle sig i deres arbejde, og at de giver hinanden plads til, at de også kan lave ting alene.

- Vi skal begge to kunne gå ind og aktivt tage forældrerollen. Det skal ikke være sådan noget med, at vi er nødt til at vente, til barnet er halvandet eller to år, før han kan træde i karakter som far. Forældrerollen skal være noget, vi begge to kan være i fra starten af.

Hvad vil du sige til dem, som mener, at det er en idealistisk utopi?

- Jeg ville sige, at det også kunne være, at jeg ikke overlevede fødslen, og så er der jo nogen, der skal tage sig af barnet, siger Line og griner i telefonen. Så uddyber hun:

- Det kan jo ikke være rigtigt, at hvis jeg ikke var her, så kunne min kæreste ikke have barnet eksempelvis. Det skal jo kunne lade sig gøre, og jeg har både set og hørt andre eksempler på, at det kan lykkes, afslutter Line.

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.