
Denne ikoniske taske fra 00’erne gør comeback i 2026

Nu er der godt nyt til alle fans af 'Old Celine' - og ikke mindst den populære 'Phantom'-taske.
Foto: Shutterstock/Ritzau Scanpix
Hvis vi skulle kåre én ‘it-bag’ fra årene omkring år 2010, så må det ubetinget være Celines Phantom-bag.
Den hang over armen på alle - fra Rihanna til Kim Kardashian og Rosie Huntington-Whitely samt alle med et spejlreflekskamera, der dengang kaldte sig selv for ‘blogger’.
Og man forstår det godt. Phantom-tasken var ikke bare ekstremt rummelig. Den var også ualmindeligt smukt skabt - naturligvis af Celines legendariske, afgåede chefdesigner Phoebe Philo, der havde øje for den minimalistiske detalje som få.
Derfor er tasken også en af de modeller, der til trods for ikke længere at være i produktion, stadig næsten holder sin originalpris - og sjældne modeller sælger endda over den originale nypris, på trods af at være brugt.
Tasken, der gik ud af produktion i 2016, er med andre ord blevet et ikon, og synonym med det, der i modekredse stadig betegnes som ‘Old Celine’ - altså det Celine, der var da Phoebe Philo stadig sad i chefdesignerstolen, før modens enfant terrible Hedi Slimane trådte til, og smurte sin meget personlige og hårde æstetik ud over brandet, der ellers var kendt og elsket for sin bløde, underspillede hverdagsminimalisme med lette undertoner af boho.
Men… Nu er der godt nyt til alle fans af Old Celine - og ikke mindst Phantom-tasken. Celine fik nemlig ny chefdesigner i starten af 2015 - Michael Rider - som altså efterfulgte den omdiskuterede Slimane.
Rider har netop præsenteret sin første kollektion for Celine, nærmere bestemt den 6. juli i år, hvor han balancerede smukt mellem modehusets historie og modernitet - og ikke mindst beviste at formår at trække på husets historiske referencer. Resultatet? En ny fortolkning af den ikoniske Phantom-taske.
Mange vil juble over gensynet, som kommer til at lande i butikkerne engang i 2026.
Den nye version af Phantom-tasken er bredere og knap så høj som originalen, og har desuden fået tilført en flap foran. håndtagene på den nye version er i glat læder - ikke flettede - og dertil er lynlåsen på fronten halvmåneformet - ikke lige. Men ikke desto mindre er der noget at se frem til i 2016, hvis man er den taskeglade type.

Celine Haute Couture Fall/Winter 2025/2026
Foto: Splash/Ritzau Scanpix
... Og ellers gør du klogt i at holde øje med vintagesiderne allerede nu, da originalerne sikkert ikke falder i pris, når den nye version lander.

Læs mere om:
Udvalgt indhold

Nogle gange får hun lyst til at sige til journalisterne: "Nu skal I høre, hvordan det i virkeligheden hænger sammen"

De klikkede med det samme, men da Cathrine sendte sin veninde en besked, kom svaret aldrig
