Hårvask er noget, vi aldrig helt bliver kloge på. Hvad er rigtigt, og hvad er forkert? Skal håret vaskes hver dag, én gang om ugen, så sjældent som muligt… eller aldrig?
Frisører anbefaler, at skandinavisk hår bør vaskes cirka hver tredje dag. Det er fordi, jo mere du vasker håret, jo mere slider du også på det. Så hvis håret og hovedbunden ikke viser tegn på at trænge til vask, kan du roligt gå flere dage uden hårvask.
Det gælder i hvert fald store dele af året. For ifølge New York Post er der faktisk flere grunde til at vaske håret hyppigere nu om sommeren.
Dr. Pallavi Bradshaw, læge hos AXA, anbefaler, at vi vasker håret hver dag om sommeren – især hvis du har pollenallergi eller er meget fysisk aktiv. Dette for at fjerne allergener, sved og forurening.
Mandy Buechner, trikolog og specialist i hår og hovedbund, støtter dette og mener, at en ren hovedbund stimulerer sund hårvækst.
– Gå ikke mere end tre dage uden at vaske håret året rundt. Men om sommeren, når du sveder og bader, er daglig vask helt i orden.
Hun tilføjer også, at UV-stråler kan skade hovedbunden, og anbefaler solbeskyttelse til hovedbunden eller brug af solhat.
Styr uden om tørshampoo
Tørshampoo er for mange den eneste redning, når håret ikke bliver vasket ofte. Det bør du dog undgå om sommeren, mener frisør og makeupartist Ina Coucheron.
– Brug ikke tørshampoo om sommeren – for din egen skyld, siger hun i en TikTok-video.
Tørshampoo er blevet en favorit hos mange, da den hurtigt kan være redningen på dage, hvor håret trænger hårdt til en vask. Men ifølge frisøren bør man være ekstra forsigtig med brugen på dage, hvor solen varmer ekstra meget.
– Jeg ville fraråde at bruge meget tørshampoo i løbet af sommeren – i hvert fald hvis du skal til varmere himmelstrøg, siger hun.
Denne artikel blev først bragt hos KK.no, som også er en del af Aller Media. Dette er en redigeret og oversat version.
Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.
Se også
Popkultur
Tessa nomineret til prestigefyldt pris: Bliver en del af dansk skuespillerelite