Har Novo Nordisk udvandet sproget omkring diversitet?: “De nye ord er hyggelige, fluffy og ufarlige”

For blot et års tid siden var ‘DE&I’ nok noget, de færreste vidste, hvad var. Men siden den amerikanske præsident, Donald Trump, har erklæret åben krig mod ‘diversity, equity and inclusion’, er termen og ikke mindst dens betydning, kommet på verdenskortet.

Det gælder også i Danmark. I de seneste ti år er ord som ‘diversitet’ og ‘inklusion’ noget, virksomheder har været ivrige på at slå sig op på. Det er det såmænd stadigvæk – men med Trump-administrationens aggressive krig imod wokeismen, er der nogle danske virksomheder, der er blevet mere forsigtige med hvilket sprog, de bruger til at omtale det nu ret så betændte emne.

Novo Nordisk, der er Danmarks største virksomhed målt på markedsværdi, har i deres årsrapport for 2024, der udkom i februar, justeret sproget på netop diversitets- og inklusionsområdet. Det er subtilt, men kan ifølge eksperter inden for lingvistik og CSR tyde på, at Novo Nordisk har tilpasset sit sprog efter Trump-administrationens krav om at erodere DE&I fra den offentlige og private sektor. Novo Nordisk er en dansk virksomhed, men har USA som deres største kunde. Ifølge DR skete over halvdelen af Novo Nordisks salg i 2024 i USA.

Mens diversitet og inklusion fortsat omtales som en vigtig del af virksomhedens DNA, er der alligevel nogle nye formuleringer, der giver årsag til spekulation.

Men før vi dykker ned i teknikaliteterne, er det vigtigt at påpege, at i 2024 trådte EU’s nye bæredygtighedsdirektiv (CSRD) i kraft, som forpligter store virksomheder til at rapportere mere systematisk om blandt andet klima, medarbejdere og sociale forhold. Det betyder blandt andet, at afsnittet omhandlende Novo Nordisk virksomhedspolitik på diversitet- og inklusionsområdet har flyttet sektion fra “Strategiske målsætninger” til den nye sektion “Egen Arbejdsstyrke”. Det følger den nye EU-lovgivning og er derfor ikke som sådan bemærkelsesværdigt.

Og så alligevel. Den nye lovgivning forhindrer ikke virksomheder i at formulere strategiske ambitioner på diversitets- og inklusionsområdet. Og det er netop denne subtile forskel på ord og deres betydning, som denne artikel handler om.

“En følelse af at høre til”

Novo Nordisk gør brug af sprog, der ifølge lingvist og forsker i mangfoldighed hos Copenhagen Business School, Florence Villesèche, er kendetegnende for virksomheder, der ønsker at bruge et mere “udvandet” sprog på diversitets- og inklusionsområdet.

Det gælder blandt andet fokus på udtryk som “en følelse af at høre til”, “læringskultur”, “lige muligheder”, “miks af medarbejdere, perspektiver og baggrunde” og “personlig udvikling”, der er fremtrædende i Novo Nordisk seneste årsrapport. Sproget har groft sagt bevæget sig fra en målsættende tone til en mere neutral en af slagsen. Igen – det kan skyldes den nye EU-lovgivning på området – men det er alligvel bemærkelsesværdigt, mener Florence Villesèche.

– Når man bruger ord som ‘en følelse af at høre til, ‘læringskultur’ og ‘personlig udvikling’, så fjerner man sig fra det, jeg ville kalde hård fakta. De gamle ord pegede på ulighed og strukturelle problemer. De nye ord er hyggelige, fluffy og ufarlige.

I marts kunne mediet Finans afsløre, at ord som ‘diversitet’ var forsvundet helt fra Legos årsrapport. Det er ikke tilfældet hos Novo Nordisk, hvor begrebet stadig fremgår en del. Dog med en klar undtagelse: ‘Diversitet og inklusion’ indgår i overskriften på Novo Nordisk virksomhedspolitik på det sociale område i årsrapporterne fra henholdsvis 2020, 2021, 2022 og 2023. Men i 2024 har afsnittet i stedet titlen: ‘Lige behandling og muligheder for alle’ (‘Equal treatment and opportunities for all’, red.).

Lad os lige zoome ind på lighedsbegrebet – eller equal på engelsk – et øjeblik. I en virksomheds- eller rekrutteringssammenhæng betyder “equal treatment/opportunities”, at alle behandles ens og får de samme muligheder. Tidligere har Novo Nordisk dog brugt en anden vending. I Novo Nordisk årsrapporter fra henholdsvis 2021 og 2022 fremgår begrebet “equitable opportunities” flere gange under virksomhedens afsnit omhandlende diversitet og inklusion.

Ved første øjekast ligner ‘Equal’ og ‘equitable’ hinanden, men der er en central forskel: ‘Equitable’ betyder, at man anerkender, at mennesker har forskellige behov og omstændigheder og giver skræddersyet støtte for at opnå retfærdige resultater.

Med andre ord: ‘Equitable’ er mere politisk ladet, mens ‘equal’ fremstår mere neutralt.

Det kan virke som en mindre teknikalitet. Men timingen for den subtile ændring af nogle af de mere eller mindre politiserede begreber på diversitets- og inklusionsområdet er bemærkelsesværdig. I januar udsendte Det Hvide Hus en præsidentiel bekendtgørelse, der med titlen ‘Afslutning på ulovlig diskrimination og genetablering af meritbaserede muligheder’ blæser til kamp mod DE&I i rekruttering. I bekendtgørelsen tager præsidenten direkte afstand fra brugen af begrebet “equity”. Bekendtgørelsen kritiserer “equitable” praksisser for at være i strid med princippet om individuel merit og lige behandling for loven.

Og apropos ‘merit’, så er det også en term, der for første gang dukker op i Novo Nordisk årsrapport for 2024. Her står der, at Novo Nordisk har en “meritbaseret rekrutteringsstrategi”. Denne vending er ikke anvendt i tidligere årsrapporter – og netop “meritbaseret” mulighed og hyring er et udtryk, der er blevet gentaget flere gange af Trump-administrationen som en central erstatningsstrategi for DE&I-baserede initiativer.

Novo Nordisk: Vi følger loven

Selv oplyser Novo Nordisk, at de har justeret deres årsrapport i overensstemmelse med den nye lovgivning.

– Vi har justeret vores årsrapport i overensstemmelse med den nye Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). De europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS) giver rammerne og metoden for rapportering. Vi ønsker fortsat at fremme en følelse af tilhørsforhold og inklusion for alle medarbejdere og rapporterer om vores politikker for mangfoldighed og inklusion samt vores handlinger, ambitiøse mål og fremskridt, som vi har gjort i tidligere år, oplyser virksomheden i en mail.

– Vi evaluerer løbende vores interne og eksterne kommunikation for at sikre overensstemmelse med vores værdier og strategi. Interne evalueringer deles ikke eksternt, skriver de yderligere.

Snakken om, hvorvidt firmaer – og i dette tilfælde Novo Nordisk – har justeret i deres sprog omkring inklusion og diversitet er en kompleks og nuanceret en af slagsen. The Washington Post, The New York Times og Bloomberg udgav i marts og april artikler, der undersøgte, hvilke ord og vendinger amerikanske firmaer benyttede som mere neutrale erstatninger for et tidligere politiseret sprog omkring diversitet og inklusion. Disse inkluderer vendinger som “en følelse af at høre til” (a sense of belonging, red.), “lige muligheder” (opportunity/equal opportunity, red.), et øget fokus på ‘merit’ samt en vis nedtoning af klassiske DE&I-begreber såsom ‘equity’ og ‘diversitet’, som man i stedet bruger i form af adjektiv – altså, ‘diverse’.

Ellen Marie Friis Johansen er CSR-chef hos Dansk Erhverv og var i januar medforfatter på en guide, der vejledte danske virksomheder i, hvordan de skulle navigere i Trump-administrationens modstand mod DI&E. Her opfordres danske virksomheder til at “udvise forsigtighed” og “justere sprog, hvor det er relevant”.

Det mener hun, at Novo Nordisk har gjort i mildere grad – og med god grund.

– Novo Nordisk bruger nogle andre ord til at tale om diversitet og inklusion. Mange danske virksomheder med forretninger i USA som Novo Nordisk står i en svær situation, når det kommer til omtalen af diversitet oven på Trumps krig mod ‘woke’. De skal ramme en balance, og det her er en måde, man kan håndtere det på, siger hun og understreger, at selv om det ikke er et juridisk krav, er der stort politisk pres på flere danske virksomheder.

– Man risikerer i sidste ende at miste sin forretning. Så skal man afskedige medarbejdere eller omformulere et par krav i ens interne diversitetspolitik?’

Men er det så bare ligegyldigt, hvilke ord vi bruger, når vi omtaler diversitet og inklusion?

– Ord betyder noget, det er jeg helt med på. Men hvis det bare handler om ord, men man ikke ændrer i de grundlæggende værdier, så betyder det også noget. Handlinger betyder mere end ord. Hvis det handler om ens forretning, kan man komme til at stå i dilemmaer, hvor man må træffe nogle svære valg. Det vigtigste er, hvad der sker inde i virksomheden.

En kompleks balancegang

Novo Nordisk svarer ikke på, om ændringen i tone og terminologi er et udtryk for, at man tilpasser kommunikationen til det politiske klima i eksempelvis USA, men oplyser, at de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS) “giver rammerne og metoden for rapportering.”

Lingvist og forsker i mangfoldighed Florence Villesèche mener dog, at der er en overensstemmelse mellem nogle af de ord og vendinger, der ses hos Novo Nordisk og den retorik, der bruges hos den amerikanske regering.

– Der er et klart link til det amerikanske marked. Virksomheder som Novo ændrer ikke sproget, fordi det er blevet irrelevant, men fordi de mærker politisk og institutionelt pres, også selv om det ikke er lovgivet. Det interessante er, at de ikke var tvunget til at gøre det – og gjorde det alligevel. Det betyder, at presset har virket.

CSR-chef Ellen Marie Friis Johansen mener, at det er en “kompleks balancegang” mellem geopolitik, forretning og grundlæggende værdier som for eksempel inklusion af forskellige medarbejdere.

– Vi ved, at virksomhederne risikerer, at der er nogle over i USA, der lader en kunstig intelligens-maskine støvsuge deres årsrapporter for at se, om der står noget om diversitet og inklusion, og hvor meget vægt det får, og så kan de sige: Det er nok en virksomhed, der ikke er enige i den politik, som vi fører i USA, og dem ønsker amerikanske myndigheder ikke at handle med. Og hvis Novo Nordisk skal forsætte med at drive virksomhed i USA, så er det muligt, at de må justere deres ordvalg for en stund, siger hun.

Hun tilføjer, at det ikke er noget nyt, at virksomheder tilpasser strategier og ordvalg, når de opererer i andre lande – eksempelvis de arabiske.

– Det nye er, at presset kommer fra USA, som er en af Danmarks vigtigste samhandelspartnere, og som vi hidtil har delt værdier med.

Det kan være svært at vurdere, om de mere udvandede omformuleringer omkring DE&I-området har konsekvenser for virksomheden. Florence Villesèche vurderer, at man risikerer at skabe forvirring både internt og eksternt. En stor og anerkendt virksomhed som Novo Nordisk har mere eller mindre altid haft et positivt omdømme og opfattes ifølge Florence Villesèche som “familieejede og værdidrevne”. Det gør dog også, at det ikke er ligegyldigt, hvad man kommunikerer ud til verden.

– Men når man ændrer sproget for at please topklienter, risikerer man at skabe tvivl om sine værdier. Hvis værdierne kan sælges til højstbydende, hvad er de så værd?, spørger hun og tilføjer, at diversitet ikke er et valg for virksomheder som Novo Nordisk, der har medarbejdere fra hele verden og opererer globalt.

Men har DE&I så altid været mere eller mindre tom snak, siden de – som du siger – kan “sælges til højestbydende”?

– Det eroderer jo lidt hele idéen bag diversitets- og inklusionsarbejdet. Man fristes til at spørge, hvorfor man så overhovedet begyndte med arbejdet, hvis man nu nedtoner det? En virksomhed kan ikke distancere sig fra den kommunikation, de laver udadtil. Det her er ikke Severance. Medarbejderne kan godt gennemskue den slags. Man må walk the talk, siger hun.

Hun mener dog også, at der er en positiv konsekvens ved den igangværende samtale omkring DE&I.

– Det er med til at åbne diskussionen omkring det her vigtige emne. Virksomheder kan tage det som en mulighed for at undersøge, hvad vi faktisk mener med det her. Det tvinger også folk, der arbejder med DEI, til at tage et kritisk blik på, hvordan vi måske er holdt op med at forklare, hvad det DE&I handler om, og hvem vi egentlig taler til, når vi laver de her politikker på det sociale område.

Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.