Da 59-årige Annelie søgte nyt job, mødte hun en hård virkelighed: Blev rådet til ikke at nævne i ansøgningen, at hun har børnebørn

Aldersdiskrimination findes i mange brancher – hvilket undersøgelsen "Bare et tal" viser. Det handler ikke kun om områder, hvor den uskrevne regel er, at man skal være "ung og sulten" for at kunne formes af virksomheden, men også om ansvarsfyldte chefstillinger.

Denne göteborgenser flyttede til Stockholm som ung og har en lang karriere i hovedstaden bag sig. I dag er Annelie Gullström 59 år og har arbejdet med fremtidsspørgsmål som digitalisering hos blandt andet SEB, Vattenfall og AMF Fastigheter.

Hun er blevet headhuntet og tippet om jobs gennem årene, og alt er gået glat.

Det vil sige indtil 2023. Da skulle hun søge arbejde på egen hånd for første gang, siden hun var ung.

– Jeg indser nu, hvor naiv jeg var, men jeg kunne aldrig forestille mig, hvor svært det ville blive, fortæller hun, da vi mødes over en frokost.

– Jeg må sige, at jeg fik et chok. Og jeg indså ret hurtigt, måske efter et par måneder, at dette skyldtes min alder.

Annelie er energisk og åben, en positiv person som elsker at arbejde. Derfor begyndte hun at få det dårligt, når hun søgte job efter job uden at få bid.

– Når jeg ikke engang kom til samtale til jobs, som jeg syntes var perfekte for mig, begyndte jeg at miste selvtilliden. Jeg undrede mig over, hvad der var galt. Var der noget galt med mig? Jeg gik derhjemme og var meget understimuleret og havde al tid i verden. Det gjorde næsten, at jeg blev handlingslammet.

Det hun alligevel gjorde var at holde sig opdateret inden for forskellige områder og læse endnu mere om for eksempel AI.

– Men det var en meget svær tid. Det er også derfor, jeg gerne vil dele dette – man skal ikke føle sig alene i dette eller tænke, at der er noget galt med en selv og få den idé, at man er værdiløs.

Tænkte at det ikke rammer mig

I 2023 realiserede Annelie en drøm, hun længe havde haft, nemlig at starte egen virksomhed. Sammen med tre andre startede hun et konsulentfirma, men timingen var ikke den bedste, og lavkonjunkturen fik hende til at kravle på væggene og føle sig understimuleret. Hun længtes efter en fast ansættelse igen.

Da besluttede Annelie sig for at begynde at søge job.

– Jeg troede, det ville være en "walk in the park". Jeg vidste, at folk talte om aldersdiskrimination, men jeg tænkte, at det ikke rammer mig. Jeg har verdens største netværk og så lang erfaring, og har desuden holdt mig mere opdateret end mange yngre.

Hun mødte flere rekrutterere, som gav hende rådet om at skjule sin alder så godt som muligt. At fjerne personnummer fra CV'et, ikke nævne hele karrieren – og også ændre lidt i de personlige linjer.

– Jeg havde skrevet, at jeg havde været lykkeligt gift i 35 år og havde børnebørn. Det blev jeg rådet til at fjerne, for så ville det bemærkes, at jeg ikke lige er 30...

Til sidst fik Annelie et job og er i dag transformationsstrateg hos Scania (Traton).

– Det er super spændende. Det er sejt at være i denne alder og få lov til at anvende al min erfaring, og samtidig er der meget, som er helt nyt for mig.

Da hun havde været i sin stilling et stykke tid, spurgte hun faktisk sin chef, om chefen havde tænkt over hendes alder ved ansættelsen.

– Hun sagde bare, at hun ikke tænkte på det – hun gik efter min personlighed og at jeg skulle kunne levere. Jeg ønsker, at flere kunne være så modige, også blandt rekrutterere.

Fordomme om at ældre ikke følger med

Hendes konklusion er, at der findes fordomme mod lidt ældre jobsøgende, fordomme som hun slet ikke kan genkende sig i.

– Jeg opdagede, at der findes stereotype forestillinger om, at lidt ældre personer er gammeldags og ikke opdaterede. Og jo, det passer måske for nogle.

Hun understreger:

– Alle har et eget ansvar for at følge med udviklingen inden for deres branche og omverdenen generelt. Man kan ikke bare klage over, at man ikke får job på grund af sin alder. Det tror jeg nemlig bliver endnu vigtigere i fremtiden, hvor hurtigt udviklingen sker i dag. Det gælder om at være hurtig i vendingen og følge med i det, der sker i sin branche – men det gælder jo også for unge.

Efter sin egen jobsøgning konkluderede Annelie, at en stor del af problemet ligger hos dem, der rekrutterer.

– De er som en slags portvagt. Mange er unge og forstår ikke værdien en ældre person kan bidrage med. Jeg ved ikke, om det skyldes uvidenhed og mangel på erfaring eller frygt for at ansætte forkert og derfor køre mere sikkert og satse på en yngre.

Hun talte selv med flere headhuntere om det problem.

– De forklarede, at de gerne ville præsentere min profil, men at de ofte fik kolde hænder fra rekruttererne på indersiden. Ofte netop på grund af alderen. Så det bekræfter jo på en måde min fornemmelse. Hvis det er sådan, burde der gøres en større indsats rettet mod alle disse rekrutterere ude i virksomhederne, så de ikke bliver bremser. Måske skal spørgsmålet ind i HR-uddannelserne?

En ting er klar: Annelie vil altid lære nyt og vil ikke gå på pension i mange år.

Denne artikel blev først bragt hos Allas.se, som også er en del af Aller Media. Dette er en redigeret og oversat version.

Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.