Mode
23. juni 2025

Har Rihanna lige opfundet en helt ny stil?

Vi kan kalde den “sporty boho”.
Af: Rose Maria Behavý
Rihanna ny stil

Rihanna debuterer ny stil

Foto: Porj/Backgrid/Ritzau Scanpix

Rihanna er en first mover. Punktum. Hun har under alle sine tre graviditeter sat nye standarder for, hvad gravidmode også er, og inspireret mange vordende mødre til at vise babybulen frem på nye måder. And we’re here for it.

Men ét er at være kreativ udi hvordan man styler en tiltagende voksende mave, noget helt andet er, simpelthen at opfinde en ny stilretning.

De fleste ved hvad det vil sige, når noget er ‘boho’-inspireret. For dem, der har brug for en opfrisker, er det ofte længere, løse kjoler med romantiske detaljer, inspireret af Boho-stilen der har sine rødder i bohemebevægelsen fra det 19. århundrede. Stilen kombinerer elementer fra forskellige tidsperioder, kulturer og subkulturer og blev for alvor en modebevægelse i 1960’erne og 70’erne, hvor den blev koblet til hippie-kulturen. I denne periode var boho-stilen præget af frynser, broderier, flade sandaler, flagrende romantiske maxi-kjoler.

En anden stil er ‘sporty’, som nok ikke kræver yderligere forklaring, andet end det er sportsinspireret (hverdags-)tøj.

Men at se det bløde og romatiske fra boho-stilen i sammensætning med sporty referencer - den er alligevel ny.

Ikke desto mindre er det netop hvad Rihanna har præsteret med sit seneste look.

I en hellang lys khakifarvet boheme-inspireret kjole med volanter (fra Saint Laurent) udfordrer Rihanna (nok engang) alt hvad vi ved om mode, stil og sammensætninger.

Rihanna ny stil

Rihanna debuterer ny stil

Foto: Porj/Backgrid/Ritzau Scanpix

Hun formår nemlig at style den romantiske og meget nydelige kjole med Speedcat sneakers fra Puma, kasket, og en moderne fortolkning af en klassisk sportstaske (RhiRhi’s er fra Schiaparelli), hvilket tilsammen giver et udtryk, der bedst kan beskrives som ‘sporty boho’.

Med sine afslappede accessories formår Rihanna med andre ord at gøre en kjole, de fleste ville reservere til en særlig lejlighed, til en hverdagsgenstand. Og vi kan kun bifalde den tilgang til tøj.

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.