Kan et barn være narcissist? Her er svaret - og hvad der virkelig er afgørende

At kalde et barn for narcissist er ikke bare forkert - det misser også pointen. Narcissistisk problematik er et personlighedsmønster, der udvikles i samspil mellem arv og miljø, og udtrykkene ændrer sig over tid.

Diagnosen stilles sjældent tidligt. Men meget tyder på, at grundlaget kan begynde at tage form længe før problemerne bliver fuldt synlige.

- Hvorfor har man narcissisme? Der plejer man at tænke cirka halvt gener, halvt miljø. Og disse skal begge være til stede for at man udvikler narcissisme, siger psykolog Niki Sundström, medforfatter til bogen 'Størst, bedst og skrøbeligst'.

I bogen angives det, at mellem 33 og 70 procent af variationen i narcissistiske træk kan forklares genetisk - men at miljøet altid er afgørende for, hvordan de kommer til udtryk.

Det starter ikke altid i familien

Selvom opvækstmiljøet spiller en rolle, betyder det ikke, at forældrene bærer hele ansvaret. Det kan lige så godt handle om et hårdt skolemiljø, mobning eller andre faktorer uden for hjemmet.

- Jeg ville sige, at det er noget, man har med sig fra opvæksten. Men det betyder ikke, at det behøver være i familien. Det kan også handle om, at man har anlæggene og så har man for eksempel en forfærdelig hård skoletid, siger Niki Sundström.

Bogen beskriver, hvordan børn, der vokser op i miljøer hvor sårbare følelser som sorg, frygt eller bekymring ikke accepteres - eller mødes med irritation, tavshed eller latterliggørelse - risikerer at udvikle skamfølelser og en indre oplevelse af at være forkert eller utilstrækkelig.

For at håndtere dette lærer barnet ofte at lukke af for sine følelser eller skjule dem ved at blive overpræsterende, afskåret eller selvforherligende. Disse mønstre, som fungerer som psykologiske forsvarsmekanismer, kan senere i livet udvikle sig til narcissistisk problematik.

Tidlige tegn - eller almindelig teenagekrise?

Så hvor tidligt kan man ane, at noget er på vej i den forkerte retning? Ifølge Niki Sundström er det sjældent tydeligt hos små børn.

- Børn har jo en begrænset måde at reagere på, så jeg tror ikke, at det her er noget, man opdager tidligt på den måde, siger hun.

Det er først i teenageårene, at adfærdsmønstret kan blive mere synligt.

- I de sene teenageår kan man begynde at identificere visse mønstre, særligt hvis det handler om en alvorligere problematik. De som har store vanskeligheder og får tidlig kontakt med psykiatrien, plejer ofte at stikke ud allerede da. Men at sige i teenageårene, at nogen vil udvikle narcissisme - det tror jeg er meget usandsynligt, siger Niki Sundström.

Ved mildere former kan det være svært at se forskel på en usikker teenager med stort bekræftelsesbehov og nogen, som på sigt vil udvikle en narcissistisk problematik.

Det er ofte først senere i livet, at det bliver tydeligt synligt, eller fører til kontakt med sundhedsvæsenet. Mange beskriver efterfølgende, at mønstret har været der længe, selv om det ikke er blevet bemærket eller har ført til lidelse før senere.

- Det kan se ud som om det debuterer ret pludseligt - en person som kommer ind som 45-årig, er dybt deprimeret, måske har forsøgt selvmord. Men når man taler med personen, vil den med stor sikkerhed beskrive, at det har været hårdt måske helt siden de sene teenageår, siger psykiater Peder Björling, som er bogens anden forfatter.

Det er ofte en større begivenhed - som en separation, sygdom eller livskrise - der får systemet til at bryde sammen. Så bliver det tydeligt både for individet og omgivelserne, hvor stor en anstrengelse det har krævet at holde sammen på selvbilledet.

Så - kan et barn have narcissisme?

Nej, ikke i egentlig forstand. Men:

• Mønstre og forsvarsmekanismer, som senere kan blive problematiske, begynder ofte at udvikle sig tidligt.
• Sårbare børn, som udsættes for stress, kritik eller mangel på følelsesmæssig støtte, kan udvikle forsvarsmekanismer, der minder om narcissistiske træk.
• Hos nogle unge bliver problematikken synlig tidligt - men det kræver grundig vurdering at skelne det fra normal teenageudvikling.

At forstå disse processer er afgørende. For når børn får hjælp til at bearbejde svære følelser - inden forsvarsmekanismerne stivner - mindskes risikoen for, at destruktive mønstre følger med ind i voksenlivet.

Denne artikel blev først bragt hos Måbra, som også er en del af Aller Media. Dette er en redigeret og oversat version.