Da Ramize fik diagnosen, tog hun selv affære. "Det kunne ikke være løst bedre", siger gynækolog

– Jeg husker, at jeg var så flov. Det var ikke særlig fedt at have en masse mørke hår på kroppen, når mine veninder ikke havde det. Jeg var nødt til at barbere mig hver dag, fortæller 25-årige Ramize Fazlia.

Hun tænker tilbage på teenageårene og videre op gennem ungdomsårene. Hun har nemlig haft hyppige gener og symptomer, så længe hun kan huske. Hun har aldrig haft en regelmæssig menstruation, og uren hud og bumser begyndte hun at kæmpe med allerede før puberteten.

For ikke at tale om den intense sukkertrang. Og overvægten. Begge dele har hængt som en mørk sky over hende i årevis, selv om hun "ikke har gjort noget", der skulle tyde på, at hun burde tage så meget på.

– Jeg følte, at min overvægt blev værre og værre, uden at jeg ændrede noget i min livsstil. Jeg husker, at hvis jeg var på hyttetur med veninder, og vi spiste præcis det samme – de samme ting i lige store mængder – så tog jeg på. Det gjorde de ikke.

– Og det er mennesker, som jeg har haft nogenlunde samme aktivitetsniveau med hele livet. Mens jeg gik jævnt og støt op vægt, holdt de sig stabile. Det var virkelig frustrerende. Samtidig var det insulinresistensen og den uønskede hårvækst, der var det allerhårdest for mig. I hvert fald som ung.

Hun fortsætter:

– Da jeg blev ældre, ændrede det sig dog lidt. Da var det den uregelmæssige menstruation, der bekymrede mig. Og det at have så sjælden ægløsning. Jeg forestiller mig jo, at jeg en dag skal være mor.

Blev lettet

Det var i april 2024, at Ramize fik konstateret PCOS. På det tidspunkt havde hun ingen anelse om, at det kunne være netop det, der plagede hende. For som hun siger under interviewet:

– Jeg kendte ikke til PCOS. I hvert fald ikke som noget, jeg kunne have. Jeg havde jo kæmpet så længe med forskellige ting, at jeg tænkte "nå ja, det er vel bare sådan, jeg er". Måske havde jeg bare lidt mørkere hårvækst end de andre, og måske var min knoglebygning lidt bredere.

– Men jeg må indrømme, at jeg blev meget lettet, da jeg fik diagnosen. Så var det ligesom min krop, der var noget galt med. Ikke at jeg gjorde noget forkert. En slags bekræftelse, siger hun ærligt.

Hvordan fik du diagnosen?

– Det var faktisk min kusine, der fik mig på sporet. Hun havde svært ved at blive gravid og kæmpede også med overvægt – uden "nogen grund", præcis som mig. Vi spiste helt normalt begge to, var moderat aktive og havde en helt almindelig livsstil. Så da hun fortalte mig, at det var PCOS, der skabte problemer for hende, gik det op for mig, at det måske også kunne gælde mig.

Dengang var Ramize kun 17-18 år og valgte derfor ikke at gøre noget ved det. Hun gik ikke til lægen for at få det undersøgt, men levede bare videre med symptomerne.

Indtil for cirka et år siden. Da tog hun mod til sig.

– Først gik jeg til min praktiserende læge, hvor vi primært talte om min vægt. Jeg havde taget en del på – omkring ti kilo på et år. Og så var jeg stoppet med prævention for et stykke tid siden, hvilket blev en slags wake-up call.

– Da opdagede jeg, at jeg slet ikke havde nogen cyklus. Og for mig, som er i midten af 20’erne og har et ønske om at blive mor, blev det dråben. Jeg var nødt til at finde ud af, hvad der var galt, siger hun.

Hos lægen blev hun henvist videre til en gynækolog, men på grund af lang ventetid valgte Ramize at gå den private vej i stedet.

Det varede ikke længe, før hun fik stillet diagnosen.

– Når vi taler om det, så har jeg faktisk tidligere været hos en gynækolog, som blandt andet påpegede, at jeg havde mange cyster på æggestokkene og mange overmodne æg. Det fik jeg faktisk at vide flere gange, men jeg havde aldrig tænkt på at få stillet en diagnose. De sagde heller ikke noget om, hvad årsagen kunne være til, at jeg havde det, siger hun.