Stil
4. juni 2025

- Det er som regel dårlige nyheder

Glem quiet luxury, nu er maksimalismen tilbage.
Af: redaktionen
tasker

Foto: Bertrand-Hillion Marie-Paola/Abaca/Ritzau Scanpix

Fra det ene til det andet. Sådan er moden, kort opsummeret. Trends kommer og går, og kommer igen. Med mere eller mindre jævne mellemrum i en slags evig trendcyklus.

Efter en ret lang periode med fuldt fokus på quiet luxury, kendetegnet ved en udpræget minimalisme, er det nu en anden trend der gør sig gældende, nemlig den modsatte; maksimalisme.

Ida Elise Eide Einarsdóttir, der er modeskribent på det norske medie KK, er ikke specielt overrasket.

- Nej, for det ligger jo netop i modens natur dette modsætningsforhold; Når noget bliver for trendy over for lang tid kommer der et modsvar. Og det er som regel det modsatte.

https://imgix.femina.dk/2025-06-02/20240827-175303-5-4000x6000ma.jpg

Foto: Bertrand-Hillion Marie-Paola/Abaca/Ritzau Scanpix

- Præcis sådan er det i dette tilfælde. Quiet luxury blæser nu over til fordel for det mere maksimalistiske, fortsætter hun.

Og timingen er selvfølgelig ikke tilfældig.

- Mode er mere end tøj; Det afspejler samtiden.

- På den måde bliver trenden et udtryk for tiden vi lever i. I mildt sagt meget usikre og ustabile tider har vi brug for en vitaminindsprøjtning, optimisme og ikke mindst fremtidshåb, siger Einarsdóttir.

Enter: Højlydt luksus.

- Det er vel alt det quiet luxury ikke er, mener modeprofil Marianne Theodorsen.

- Farver, store logoer og tøj, der skriger: "Se på mig". Store smykker, dejlige mønstre, opsummerer hun.

- Tænk Alessandro Michelles Gucci, Chanel i 90'erne og Versace. Ja, eller også Birkin-tasker fulde af Labubus.

https://imgix.femina.dk/2025-06-02/20240926-140114-1-1920x1280web.jpg

Foto: Bertrand-Hillion Marie-Paola/Abaca/Ritzau Scanpix

Det søde, men lidt skræmmende monster med store øjne, spidse tænder og pels er nemlig blevet meget populært at hænge på tasken, og bliver udsolgt på minutter.

- Jeg synes stadig quiet luxury er meget dominerende. Men selv om jeg ikke ser så meget til højlydt luksus, i hvert fald ikke rigtig endnu, så synes jeg absolut, at personlig stil er mere i fokus, siger hun.

- Det virker som om folk henter inspiration fra flere trends og alle verdenshjørner for så at sætte det sammen til deres eget. Det behøver ikke nødvendigvis være så luksus, men det skal være unikt, fortsætter Theodorsen.

Trenden er gode nyheder for hende. Eller måske er den ikke det. For hun har klædt sig sådan så længe hun kan huske.

- Min stil kommer lidt an på dagsformen. Jeg havde en følger som kaldte mig Adam Sandler couture engang, og det ramte rimelig godt faktisk.

- Jeg foretrækker at det er komfortabelt, og jeg elsker altid at have en lille detalje eller et sjovt twist på mit outfit.

Hendes motto er at det skal være sjovt at klæde sig på, og det klinger rimelig godt nu.

- Jeg er måske ikke lige så højlydt og farvestrålende som jeg var bare for nogle år siden, men det er muligt jeg ikke helt har fundet mig til rette endnu. Min stil er nok i konstant forandring, og der er for meget sjovt derude til at skulle slå sig helt til ro.

Ifølge Vogue er det på tide, at quiet luxury-trenden får nyt modspil.

"Gab", skriver skribenten om trenden, der har redet modebilledet som en mare. Helt siden streaming-succesen "Succession" introducerede quiet luxury, som tidligere var forbeholdt de få, før den blev "demokratiseret", for "masserne".

- Hvis man skulle klæde sig i verdenstemningen per i dag, burde vi vel alle gå rundt i sort affaldssæk, spøger modeekspert Pia Henriksen.

Eller gør hun det?

- I stedet vender modebranchen sig mod tøj med stærke farver, højlydte sammensætninger og et kaotisk udtryk.

- Vi taler jo om recessionmode. Så når man ser det farvestærke, maksimalistiske og more is more-agtige, så er det som regel dårlige nyheder, siger Ida Elise Eide Einarsdóttir.

- Modebilledet kører jo altid i cirkler, og når noget har været dominerende et stykke tid, så ser vi jo som regel en modreaktion som er det stik modsatte, siger Theodorsen.

Denne artikel blev først bragt på KK.no, der også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret og oversat version.

Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.