’Pørni’ får den perfekte, hjertevarme afsked, serien fortjener

Henriette Steenstrup har skabt noget helt fantastisk med ’Pørni’.

Den norske serie om børnesocialarbejderen Pernille ’Pørni Middelthon (Steenstrup) og hendes liv, hvor hun som singlemor er ansvarlig for sine to døtre Hanna (Vivild Falk Berg) og Sigrid (Ebba Jacobsen Öberg), nevøen Leo (Jon Ranes) og sin højtravende far Ole Johan (Nils Ole Oftebro) samt hendes komplicerede kærlighedsliv, har været en vidunderlig rutsjbanetur af højde- og lavpunkter.

Nu er vi desværre nået til femte og sidste sæson. Med kun seks afsnit á cirka 30 minutter hver, er det kun blevet til 30 styks i Pørnis univers. Og det er på ingen måde nok.

Efter fjerde sæson, som ganske vist var underholdende, men ikke helt på niveau med de foregående, slutter Henriette Steenstrup serien af på fremragende manér.

Far Ole Johan skal giftes med sin elskede Stephen (Henrik Mestad), og det går selvfølgelig ikke stille af. Den aldrende mand med den store personlighed omfavner fuldt ud sin bridezilla-side, inklusive at bede om at få sit jakkesæt syet ind - ikke så han kan passe det nu, men til brylluppet.

Som sædvanlig har Pørni travlt med at passe på ham og alle andre, så hun glemmer lidt sig selv. Hun ringer stadig til sin afdøde søsters voice mail og lægger lange beskeder om, hvad hun tænker og føler. Det er der, Pørni kan få luft, uden at hun føler, hun er en byrde for andre. Og så er det hendes måde at adressere den sorg og det savn, hun indædt har forsøgt at skubbe væk fra sig.

Flot hyldest til socialarbejdere

Henriette Steenstrup har sat ’Pørni’ i det svære genremix af komedie og drama, dramedy. Mange serier knækker nakken på at ramme den rette balance, men den norske serie rammer en perfekt balance.

Den ene mere kaotisk underholdende situation afløser den anden, samtidig med at vi får indblik i Pørnis arbejde, hvor hun kommer ud fra nogle virkelige hårde situationer. Skræmte børn med alkoholiske forældre, der råber og skriger, samt et umanerligt hårdt afsnit om en selvmordstruet teenager er et par af eksemplerne i denne sæson.

Serien er en flot hyldes til alle de socialarbejdere, som dagligt forsøger at skabe en bedre tilværelse for de mange børn og unge, der har det svært i hverdagen.

Evnen til at tage en usynlig kappe af og på for at kunne håndtere den udfordrende hverdag bliver godt skildret. Især når noget rammer så hårdt, at det også følger med hjem. For Pørni er det ekstra udfordrende, fordi hun netop er en, som hellere vil være hjælper end den, der bliver hjulpet. Den slags taktik er som regel en ret god vej til et nervesammenbrud.

Men det er der, hvor Henriette Steenstrup holder tungen lige i munden og ikke tager den forudsigelige dramaretning. Hun fastholder Pørnis overlever-instinkt, som vi fermt har fået etableret gennem snart fem sæsoner.

Pørni er en gennemført og troværdig karakter, som vi kommer til at savne i serielandskabet. For der findes lige nu ikke en som hende i en nordisk kontekst, og det er ærlig talt en mindre forbrydelse for velfærdssamfundet.

Superb afsked

En ting er Henriette Steenstrups bedrifter med at skrive og skabe ’Pørni’, noget andet er hendes skuespilpræstation. Hun kan selvfølgelig karaktererne helt ned til de mindste atomer, men det er hendes fysiske skuespil, der måske er det mest imponerende.

Serien lever af nærbilleder, hvor vi får karakterernes reaktioner, og Steenstrup har eminent ansigtskontrol. Hun ved præcis, hvor meget smilet skal hæves for, at vi som publikum forstår forskellen mellem Pørnis professionelle smil og så det, der kommer af ren glæde. Det er ikke alle skuespillere, som formår det, men Henriette Steenstrup får det til at ligne det nemmeste i hele verden.

Når nu det er sidste sæson, skal der selvfølgelig ske noget jordrystende forandrende i ’Pørni’. Og det gør der skam også. Både af den glædelige slags og det, der spænder hjertestrengene ud til det maksimale.

Pørnis og familiens helt særlige forhold til byen Liverpool og dets navnkundige fodboldhold er igen en central spiller, og i femte sæson kommer vi endelig til The Beatles' hjemby. Inklusive en tur ind på stadion til en kamp, og så møder Pørni også en af de største nulevende fodboldlegender fra den traditionsrige klub.

Det er en fin og god kort gæsteoptræden, som på mange måder illustrerer ’Pørni’ som helhed.

Henriette Steenstrup har skabt et stærkt lille monument i det nordiske serielandskab med ’Pørni’. Kombinationen af komedie og drama sidder lige i skabet, og alle de små sidehistorier er med til at løfte den overordnede fortælling til noget helt superbt.

Når nu det skal være slut, kunne afskeden med ’Pørni' ikke have været bedre end den, vi får med femte sæson.