
Lars Ranthe spiller sammen med Tessa i "Løgnen": Sætter ord på samarbejdet

Foto: Gregers Overvad
Vi kender hende som vestegnsrapperen, men i søndags havde Tessa, med det borgerlige navn Theresa Ann Fallesen, da TV 2-serien ”Løgnen” havde premiere på TV 2.
Selv om det var første gang, hun prøvede kræfter med skuespil, har hendes erfarne ”Løgnen”-kollega Lars Ranthe kun rosende ord tilovers for hende.
- Hun er skidegod. Hun er en virkelig god skuespiller, og hun var enormt velforberedt og hun var modig, og man kunne mærke, at når man sagde replikkerne, så reflekterede hun rigtigt over det.
- Jeg synes, hun var overraskende god af en, som ikke har prøvet det før, sagde han, da Se og Hør forleden mødte ham til premieren på Netflix-serien ”Reservatet”, som han også spiller med i.
At stå på en scene og optræde er dog langtfra ukendt territorium for rapdronningen.
Og det kom hende til gode på settet, fortæller Lars Ranthe.
- Hun var skarp. Og så er hun jo en popdronning, så hun er vant til at levere. Når fokus er på hende, så ved hun, så skal der leveres.

”Løgnen” kan streames på TV 2 Play og får premiere på TV 2 søndag den 11. maj.
Denne artikel blev først bragt hos Se og Hør, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Anmeldelse: Tessa overrasker i stærk debut
Læs mere om:
Udvalgt indhold

Hun har fået ry for at være dronningen af comebacks. Og der er noget særligt, alle kan lære af hende

Mange tolker dette som et tegn på, at han vil noget mere, men det er ikke altid tilfældet
