Mad
9. maj 2025

Sådan ved du, hvor meget fuldkorn dit brød indeholder. Spoiler: du skal ikke kigge på farven

I supermarkedet eller hos bageren vælger vi normalt rugbrød med mange kerner i den mørkebrune farve i troen om, at det er her, at man får mest fuldkorn for pengene.
Af: Sara Mastrandrea
Fuldkorn

Foto: Phil Hearing/Unsplash

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser 90 gram fuldkorn om dagen, men hvordan navigerer man i, hvilket brød man som forbruger skal vælge for at få mest muligt ernæring for pengene?

For det er nødvendigvis ikke farven på brødet, som fortæller mest om, hvor sundt det egentlig er.

Spørger man brødproducenten Schulstad kan hvedebrød nemlig også være en kilde til fuldkorn.

- Danskerne skal have en større bevidsthed om, at farven eller grovheden på brødet siger ikke nødvendigvis noget om, hvor sundt det er, siger Mads Frydendahl, produktudviklingschef i Schulstad.

3 gode huskeregler

Det man kan kigge efter er:

  1. Fuldkorn, fuldkorn og fuldkorn. Det er klart her, man får den største sundhedsgevinst. Gå gerne efter en kombination af hele kerner og fuldkornsmel. Når du spiser meget fuldkorn er du sikker på at få en stor mængde kostfiber, vitaminer og mineraler.
  2. Herefter kostfiber. Fuldkorn og fiber er lidt to sider af samme sag. Der er kostfiber i fuldkorn, men kostfiber kan også komme fra andre kilder.
  3. Gå efter et lavere salt og sukkerindhold. Meget brød indeholder meget salt og sukker. Mange gange tilsættes sirup eller sukker til fuldkornsprodukter for at maskere bitterhed, men dermed går man på kompromis med sundheden.

Danskerne kan gå efter produkter med fuldkornsmærket. På den måde sikrer man, at man spiser brød med højt indhold af fuldkorn og brød som samtidigt kun må indeholde lave mængder af salt og sukker.

Ernæringsekspert Stina Dannerfjord forklarer til femina, at det er kombinationen af de forskellige meltyper i brød på, der afgør indholdet af fuldkorn.

“Fuldkornshvedebrød kan godt mætte, da fiberindholdet sniger sig flot op ad. Men almindeligt hvedebrød, bagt alene på hvedemel, er der altså ikke mange kostfibre eller næringsstoffer i,” fortæller Stina Dannerfjord.

Hun uddyber, at almindeligt bagehvedemel har et lavt fiberindhold på cirka 2-3 gram kostfibre pr. 100 gram, da det meste klid og kim er sigtet fra under forarbejdningen. Klid og kim er to naturlige dele af et korn, f.eks. hvede, rug eller havre.

- Typisk har hvedemel 2-3 gram kostfibre hvorimod fuldkornshvede har 10-13 gram kostfibre per 100 gram, forklarer hun.

Nogle meltyper mætter dog mere end andre og fælles for dem er, at hvis du går efter mæthedsfølelsen, så er rugbrød stadig en vinder.

- Det der er med hvedebrød er jo også, at det bare ikke mætter på samme måde som rugbrød, og på den måde skal man jo spise noget mere for at blive mæt,” siger Stina Dannerfjord.

Så hvad skal man gøre, for at finde ud af, hvor sundt og mættende et brød er? Det svarer Stina Dannerfjord på her:

Se efter...

  • Fuldkorn først i ingredienslisten
  • Kostfibre 6-8 g/100g
  • Protein 7-10 g/100g
  • Sukker max. 5 g/100g
  • Godt fedt fra frø/kerner
  • IKKE fra mættet fedt
  • Kort, enkel ingrediensliste

Køber man sit brød hos en bager, ville Stina Dannerfjord spørger efter det med fuldkorn eller blandet melsorter, hvoraf fuldkorn dominerer.

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.