Hendes eks-kæreste gav hende et ultimatum: "Der indså jeg, at jeg havde et problem"

Da hun fik fri fra skole, købte hun to flasker vin med hjem. Et glas vin. To glas. Tre glas. Sådan fortsatte det, til hun havde drukket begge flasker. Hun satte kursen mod en bar, hvor hun kom i snak med en gruppe tilfældige mennesker. Fortalte dem, at hun ventede på en veninde og blev tilbudt, at vente sammen med dem. Det trick virkede hver gang, og hun endte med at bruge aftenen med dem.

– Til sidst så næsten alle dage sådan ud. Jeg kom hjem, købte to flasker vin som jeg drak om aftenen, tog ud og kom hjem om natten og så kom jeg ikke op i skole. Forfra.

Sådan fortæller Caroline Nieling om sin hverdag før hun blev ædru. I dag er det lidt over tre måneder siden, at hun har drukket. Hun har valgt at dele sin historie - her og på hendes egne sociale medier, selvom hun godt ved, at hun ikke er så langt i sit forløb. .

– For at være ærlig så er det også en måde at holde mig fra at falde i, siger hun og forklarer, at hun tror det hjælper at være åben om, hvad hun går igennem.

En dag valgte hun at række ud efter hjælp. Men hun var nervøs for, om hun ville blive taget seriøst.

Hun havde nemlig selv en stereotyp forestilling om, hvordan en misbruger ser ud - og den passede ikke på hende selv. Nu deler hun sin historie, for at vise andre unge i samme situation, at de ikke er alene, og at en misbruger kan se ud på mange måder.

10 år med alkohol

Caroline bliver 22 år om et par dage, og det betyder, at det er 10 år siden, at hun begyndte at drikke.

Men de problemer, som Caroline forsøgte at dulme med alkohol, begyndte allerede da hun var otte år. Hendes forældre gik gennem en skilsmisse, og hun kunne ikke udtrykke sine følelser – så de kom til udtryk gennem vredesudbrud.

– Det var også da jeg var omkring otte år, at jeg havde mit første angstanfald. Jeg sagde det ikke til nogen, for jeg er vokset op i et hjem, hvor man ikke siger ting eller snakker om det. Nu kan jeg se tilbage og tænke ”hold kæft, hvor er det synd for den lille pige.” For jeg havde det så dårligt, men jeg kunne ikke sige det til nogen.

Et par år senere, da hun gik i 7. klasse, begyndte alkoholen at fylde mere.

Hun holdt op med at komme i skole, og brugte i stedet dagene med en veninde. På det sociale medie Tumblr fandt hun et fællesskab, der idoliserede det at tage ud og drikke.

– Vi tænkte ”det er os, og fuck hvor er det fedt”. Det gjorde, at jeg følte, at det var okay, og at det var sådan ens teenageår skulle være.

Sådan fortsatte de to veninder, og Caroline overvejede ikke, at hun havde et problem med alkohol. Men det ændrede sig, da hun var 16 år, og hun var sammen med sin første kæreste.

– Han kunne ikke så godt lide, at jeg drak, og mente, at jeg havde et problem. Så på et tidspunkt sagde han til mig, at enten skulle jeg stoppe med at drikke helt, eller også ville han gå fra mig. Jeg blev bange for at blive forladt, så jeg blev nødt til at stoppe med at drikke, fortæller hun og tilføjer:

– Men da jeg fortsatte med at drikke i skjul, indså jeg, at jeg havde et problem. For da jeg skjulte det, begyndte det lige pludselig at føles helt vildt forkert.

”Nu skal der ske noget”

Af flere omgange forsøgte Caroline at holde op med at drikke. De fleste gange holdt de kun i omkring tre dage. Hver gang hun startede på noget nyt, hvad end det var en HF-uddannelse, en SOSU-uddannelse eller noget tredje, tænkte hun, at det ville blive hendes redning.

Men det blev det aldrig.

– Det blev bare nederlag på nederlag. For hvis man vil ændre ved et misbrug, så er der ikke noget udefra, der kan hjælpe dig, det er inde i dig selv.

Og så er vi tilbage til den hverdag, der indebar to flasker vin og daglige besøg på tilfældige barer.

En druktur blev dog vendepunktet for Caroline Nieling.

– Det var en af de dage, hvor jeg havde købt to flasker vin, drukket dem og så taget ud i byen for at finde nogen at være sammen med, fortæller hun og fortsætter:

– Da jeg var på vej hjem om natten, kunne jeg ikke tænke på andet, end at jeg ikke kunne holde det her liv ud mere. Jeg kan huske, at metroen ikke kørte som normalt, så jeg skulle gå et godt stykke hjem. Jeg græd hele vejen hjem.

Den nat forsøgte Caroline at tage sit eget liv.

Da hun vågnede morgenen efter, tænkte hun ”nu skal der ske noget”. Så hun tog telefonen og ringede til kommunen.

Hun fortalte om hendes alkoholmisbrug og, at hun havde brug for hjælp. Hun fik en aftale på rusmiddelsafdelingen allerede dagen efter. Hun pakkede sine ting, og tog hjem til sin mormor og morfar

– Jeg var grædefærdig, men fortalte dem ærligt, hvordan jeg havde det, hvordan jeg havde levet det sidste lange stykke tid, og at jeg havde ringet til kommunen.

Hun boede hos sin familie i en måneds tid, før hun stolede nok på sig selv, til at stille og roligt flytte hjem i sin lejlighed igen et par dage om ugen. I weekenderne tog hun fortsat hjem til sin familie, da det var for risikabelt at blive i lejligheden i weekenderne.

– Jeg har virkelig været heldig, at jeg har den familie og støtte, jeg har, for det er der mange andre med den her slags problemer, der ikke har. Jeg ved ikke, hvad jeg havde gjort uden dem.

Hvordan ser en misbruger ud?

Efter nogle samtaler med kommunen, blev hun tilbudt at starte i et gruppeforløb for unge med alkoholmisbrug. Men hun var meget skeptisk.

– Jeg tænkte, at det ikke ville fungere for mig. Når man forestiller sig hvilke typer, der sidder i sådan et forløb, så regnede jeg med, at jeg ikke ville kunne spejle mig i nogen af de mennesker, jeg skulle være sammen med.

Men da hun mødte op første gang, blev hun overrasket.

For hun sad blandt ”helt almindelige” unge piger og drenge, der var omkring hendes egen alder. Det var en helt ny verden for Caroline, der ikke tidligere havde oplevet at kunne spejle sig så meget i andre.

På et tidspunkt måtte hun gå ud af lokalet, da en anden pige i gruppen fortalte sin historie. For den mindede meget om Carolines egen vej i livet.

– Det var nærmest ned til hver detalje. Jeg kan ikke engang forklare, hvordan det var, jeg fik bare så stort et chok. Det havde jeg aldrig forestillet mig, og gruppeforløbet var noget helt andet, end jeg havde regnet med.

Caroline Nieling har flere gange i årenes løb overvejet at snakke med nogen om hendes forhold til alkohol. Men hun har aldrig snakket med nogen om det, af frygt for, at de ville tænke, at hun overdriver og ikke har det så slemt som hun siger.

– Især når en, der ser ud som mig, fortæller de her ting, føler jeg, at folk vil tænke, at jeg gør det for opmærksomhed. For det er jo ikke noget, man kan se, det er det, der er problemet med ting som mentalt helbred og misbrug.

Efter hun har delt sin historie på Tiktok, oplever hun, at mange andre unge skriver til hende og fortæller, at de kan genkende sig selv i hendes historie.

Derfor håber hun, at hun kan vise dem, at de ikke er alene og give dem modet til at sige højt, hvad de slås med. Også selvom de måske er bange for, hvordan det vil blive taget imod, eller at de ikke har det ”slemt nok.”

For der er ikke noget, der er for lidt eller for meget, når det kommer til, hvordan man går og har det, siger hun.