Jeg vil ikke skilles – hvordan får jeg ham til at blive?

Spørgsmål:

Min mand og jeg har været sammen i 30 år og har to voksne børn sammen. De seneste år har været svære. Jeg mistede mit job under en omstrukturering og havde svært ved at finde et nyt, hvilket gjorde, at jeg længe var nedtrykt og havde brug for støtte. Derudover er både hans forældre og min mor gået bort. For en tid siden kom min mand så med bomben – han vil skilles.

Han siger, at han ikke længere elsker mig, og at vi er vokset fra hinanden. Siden da har jeg næsten ikke set ham. Han undgår at være hjemme så meget som muligt, træner og går på bar med sine venner. Det er i hvert fald det han siger. Jeg har mistanke om, at han har en anden kvinde, men det benægter han.

Jeg har bedt ham om at gå i parterapi og forsøge at redde ægteskabet, men han siger, det er for sent. Hvordan får jeg ham til at blive – jeg elsker ham og er så bange for at være alene?

/Agneta

Svar:

Jeg forstår virkelig, at du føler fortvivlelse i denne situation. Det skaber en enorm afmagt, når man ikke selv kan påvirke noget, der har så stor betydning for hele ens liv. Man efterlades på en måde frit hængende i luften, sprællende, uden jordforbindelse. Man kan føle sig fuldstændig skrækslagen i sådanne øjeblikke.

Dit spørgsmål – hvordan du kan få ham til at blive – kan jeg desværre ikke give mange gode svar på, er jeg bange for. Det lyder som om, du allerede gør det, du kan – at fortælle, at du ønsker noget andet, at du elsker ham, at du gerne vil have hjælp gennem parterapi for at se, om der er en vej tilbage til det, I engang var.

Mere kan du ikke gøre, og hvis han har truffet sin beslutning, så vil den mulighed ikke længere være der.

Måske kan du spille et slags "30-års-kort" – efter så mange år sammen burde et par samtaler hos en rådgiver være rimeligt at gå med til, selv hvis det mest er for din skyld. Om ikke andet, så for at få hjælp til at afslutte det hele på en så god måde som muligt.

Men ja, 30 år er lang tid, og jeg forstår din frygt for at blive forladt og stå alene. Det er en meget stor krise og en svær periode, du står over for, hvis separationen bliver en realitet. Alt det, du har kendt til, og hvordan livet skulle være, rives væk, og det vil tage tid at opbygge et nyt billede af dit liv og din fremtid. Derfor er det også svært at tage imod friske råd om, at livet går videre, og at det hele nok skal blive godt til sidst.

Men faktum er, at de fleste, der går igennem en skilsmisse, ender med at lande på benene til sidst. Det vil jeg alligevel gerne skrive til dig. Tiden er et meget helende redskab – det vil ikke altid være og føles, som det gør nu. Hvis det ender med, at en skilsmisse er den vej, du bliver nødt til at gå, så hold fast i den vished, og mind dig selv om det indimellem. Det føles ikke sådan nu, men der kommer en anden tid.

Andre ting, der bliver vigtige for dig, er at tage vare på dig selv så nænsomt og kærligt som muligt. Skru ned for krav og forpligtelser. Tag imod hjælp fra venner – nu er ikke tiden til at være "stærk alene", tværtimod. Giv plads til sorgen, men prøv også indimellem at lave nogle af de aktiviteter, du tidligere har holdt af. Det hjælper både at sørge og at få pauser fra sorgen.

Ofte har den part, der har truffet beslutningen, allerede gjort en del af "arbejdet" – kæmpet med tvivl, grublet, sovet dårligt og er nået et stykke af vejen. Det føles ofte ekstra ensomt, fordi din proces – med al forvirringen og alt, hvad det indebærer – først begynder nu, mens han er mere afklaret og allerede på vej væk. Derfor er det ekstra vigtigt, at du har støtte omkring dig. Søg hjælp hos en psykolog, hvis dit sociale netværk ikke helt rækker til.

Og du – en dag vil du være et andet sted i livet. Indtil da, pas så godt på dig selv, som du overhovedet kan.

/Anna Bennich

Denne artikel blev første gang bragt af MåBra, der også er ejet af Aller Media. Dette er en oversat og redigeret version.