Se, lyt & oplev
25. april 2025

Sæson to af populær Netflix-serie er på vej. Dog gemmer nye billeder på en lille skuffelse

Netflix-hittet om den modvillge, ældste datter i Addams-familien vender snart tilbage. Men midt i de gode nyheder gemmer de nye billeder fra serien på en lille skuffelse.
Af: Karoline Balstrøm
Jenna Ortega som Wednesday

Foto: Jonathan Hession/Netflix

Hvis du ikke allerede var morderisk spændt på fortsættelsen af den dystre kæmpesucces 'Wednesday', skal de første billeder og en teaser-trailer nok få dit blod til at rulle.

I Netflix-serien spiller stjerneskuddet Jenna Ortega titelrollen som Wednesday Addams. Hun er en del af den ikoniske og makabre Addams-familie, der længe har huseret i tegneseriestriber, film og tv-serier.

Som de nye billeder fra Netflix viser, er familien heldigvis snart klar til at samles igen, når første del af den kommende sæson udkommer 6. august:

https://imgix.femina.dk/2025-04-25/WEDNESDAY_201_Unit_04963RC2.jpg

Foto: Helen Sloan/Netflix

Foruden Ortega bød første sæson også på navne som Catherine Zeta-Jones, Luis Guzmán og Gwendoline Christie på rollelisten. Sidstnævnte burde dog ikke vende tilbage, men man ved jo aldrig, hvad ungdomsgyserserien kan finde på...

På de nye billeder kan man desuden se Fred Armisen vende tilbage i rollen som hovedpersonens excentriske onkel Fester.

https://imgix.femina.dk/2025-04-25/Wednesday_n_S2_E4_00_12_37_10R.jpg

Foto: Netflix

Da 'Wednesday' udkom i 2022, lagde serien internettet ned, da TikTok fik kløerne i en særlig scene. Her indtog Ortega dansegulvet med nogle spøjse moves, der mest af alt lignede en vild monsterdans fra starten af Lady Gagas karriere.

TikTok-brugere var hurtige til at droppe den oprindelige lyd og satte i stedet den lidt oversete Gaga-sang 'Bloody Mary' ind. Selvom sangen allerede var godt 12 år gammel, strøg den på rekordtid til tops på hitlister verden over.

Derfor var det næsten for godt til at være sandt, da det amerikanske branchemedie, Variety kunne skrive, at ingen ringere end Lady Gaga vil medvirke i anden sæson af serien.

Desværre er sangeren ikke at finde i hverken teaser-traileren eller på de mange nye billeder fra sæson to, som du kan se herunder.

https://imgix.femina.dk/2025-04-25/WEDNESDAY_202_Unit_04124RC.jpg

Foto: JONATHAN HESSION/NETFLIX

https://imgix.femina.dk/2025-04-25/WEDNESDAY_201_Unit_01007RC.jpg

Foto: JONATHAN HESSION/NETFLIX

https://imgix.femina.dk/2025-04-25/WEDNESDAY_204_Unit_02140RC.jpg

Foto: OWEN BEHAN/NETFLIX

https://imgix.femina.dk/2025-04-25/Wednesday_n_S2_E2_00_50_40_04R.jpg

Foto: COURTESY OF NETFLIX

https://imgix.femina.dk/2025-04-25/WEDNESDAY_203_Unit_03894RC.jpg

Foto: JONATHAN HESSION/NETFLIX

'Wednesday' sæson 2 får premiere i to dele – 6. august og 3. september 2025.

Første sæson af 'Wednesday' kan ses på Netflix.

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.