Stress: Hvem har ansvaret - chefen eller dig selv?

Ledelsesrådgiver Christian Ørsted: "Det er ledelsen, der har ansvaret”

1. Hvis ansvar er det, hvis man går ned med stress på arbejdspladsen?

– Det handler ikke om skyld eller den ”onde arbejdsgiver”. Stress er et symptom på, at man har mistet overblikket og er psykisk overbelastet. Hvis du har mere ansvar, end du har indflydelse, bliver du overbelastet. Det kan være mangel på tid, ressourcer eller kompetencer til at løse ens opgaver. Eller endnu værre: at kravene er så uklare og omskiftelige, at man aldrig ved, hvornår man har gjort det godt nok. Så er man lidt på arbejde mentalt, også selv om man har fri eller får nedsat tid.

2. Hvad kan den stressramte gøre i situationen?

– Lukke ørerne for andres råd a la ”du skal blive bedre til at sige fra”, og ”du må ikke være så perfektionistisk”. Når man har stress, er det nærmest en umulig opgave at sige fra, og det vil ofte øge ens stressniveau, hvis man lytter til rådene. Det er også svært at gå til chefen og sige: ”Jeg har for lidt tid til mine opgaver, eller jeg mangler kompetencer til at løse dem.” Vi kender alle personer, som, når de forsøgte at sige fra, mistede deres mest spændende opgaver, og folk, der blev sygemeldte og aldrig kom tilbage.

3. Hvad er ledelsens rolle så?

– Ledelsen har et dobbelt ansvar: De skal gøre deres krav tydelige og opstille realistiske mål. Og de skal sørge for at handle, så stress ikke udvikler eller gentager sig. Her hjælper det ikke at grave i folks privatliv, og svaret er heller ikke altid færre opgaver eller nedsat arbejdstid. Det gælder om at få skabt klarhed omkring opgaverne, og hvornår de er løst, så medarbejderne kan afgøre, om de har de ressourcer, der skal til – og kan føle sig gode nok eller finde et andet job, hvis de ikke gør. Ledelsesopgaven er at skabe balance mellem ansvar og indflydelse. For når det er på plads, har vi nemlig overblik, vi når vores arbejdsopgaver og er stolte af det, vi bidrager med.

LÆS OGSÅ: Stress: kend din stresstype og pas bedst på dig selv

Ledelsesrådgiver Charlotte Mandrup: "Det er medarbejderen, der har ansvaret”

1. Hvis ansvar er det, hvis man går ned med stress på arbejdspladsen?

– Ansvaret kan kun ligge et sted: Hos medarbejderen. Der er jo ikke andre, der kan tage ansvaret for din velvære og sundhed. Du har magten og friheden til dagligt at træffe et valg om at gå på arbejde. Du er ikke tvunget til at gå på arbejde i Danmark, du kan godt overleve uden, og dine børn kan godt få en uddannelse. Jeg vil dog godt understrege, at jeg ikke synes, at det er ideelt, som det er i den vestlige verden. Jeg så hellere, at vi havde et arbejdsmarked, hvor der var en mere flad struktur, og hvor penge ikke var et mål i sig selv. Men som det er nu, hvor vores kontrakt med arbejdspladsen er juridisk og økonomisk, har vi selv ansvaret for at skabe en hverdag, der kan hænge sammen.

2. Hvad kan den stressramte gøre i situationen?

– I mine øjne handler det, om måden vi ser på vores job på. Vi lægger for mange følelser i at gå på arbejde og i arbejdspladsen. Jeg synes, man skal tænke: ”Det er et job, jeg udfører for at få løn, jeg er der syv timer hver dag, og jeg prøver at opfylde rammerne, så godt jeg kan”. Det handler om at gøre sig mere fri og være rationel. Det er en myte, at arbejdslivet i dag er mere krævende end tidligere, tværtimod arbejder vores generation mindre. Til gengæld tænker vi hele tiden på vores arbejde, vi tager det med hjem, og det stresser. Problemet er, at vi binder hele vores identitet op på jobbet og er skrækslagne for ikke at slå til, og det giver stress! Men igen, det har ikke noget med overarbejde at gøre – så ville alle selvstændige, der arbejder 70 timer om ugen, gå ned med stress.

3. Hvad er ledelsens rolle så?

– Hvis man kan se, at en medarbejder mistrives, må man gå til medarbejderen og sige: ”Jeg kan se, at du ikke har det godt. Er det noget med dine opgaver?” Så må man kigge på det sammen og foretage nødvendige ændringer. Og man må bede medarbejderen om at være til rådighed 37 timer om ugen, så hvis det er noget på hjemmefronten, der fylder, må medarbejderen få det løst. De færreste medarbejdere vil blive fyret af at gå til chefen og sige, at de har for mange deadlines, og de skal have hjælp til at prioritere.