Har du styr på det? Måske endda lige lidt mere, end godt er?

Hvor ofte har vi ikke hørt, at vi bare skal holde op med at være kontrolfreaks for at blive mere tilfredse med vores liv? Men det er lettere sagt end gjort - også selvom vi bliver irriterede over at optræde som bussemand og tydeligt mærker, at andre bliver mindst lige så irriterede.

Så vi fortsætter med at sortere det beskidte vasketøj, selvom manden lige har gjort det. Og vi dobbelttjekker udførelsen af de arbejdsopgaver, som vi har uddelegeret til kollegaer. Og står på spring hver morgen, når børnene skal i skole, for at være sikre på, at de har husket deres madpakker, husnøgler og togkort.

Kontrol handler om angst

Ifølge psykolog Emilie Jahnnie Sigård er der flere årsager til, at mange af os har et overdrevent behov for kontrol. En vigtig forklaring hænger sammen med angst som et eksistentielt grundvilkår.

"Så snart vi bliver opmærksomme på tilværelsens mange valg, er vi dømt til at opleve angst, og det øger vores behov for at kunne kontrollere vores liv. Det er et grundlæggende menneskeligt vilkår, at vi er angste for ikke selv at kunne styre vores liv. Mange af os har indre skræmmebilleder af, hvad det vil sige at miste kontrol - vi er fx bange for at miste kærlighed og for at opleve social deroute," siger Emilie Jahnnie Sigård, der også mener, at vores kontrolbehov generelt er større i dag end tidligere.

Der er nemlig sket store ændringer i vores samfund siden 1960'erne, hvor kvinderne for alvor kom på arbejdsmarkedet.

Læs også: Lær at lytte til din mavefornemmelse

Ansvar og kontrol

Hvor vi tidligere levede med forudsigelige familie- og arbejdsstrukturer, har vi i dag et utal af valgmuligheder, der øger uforudsigeligheden. Normer er gået i opløsning. Vi vælger vores partner ud fra følelser og vores uddannelse ud fra lyst. De yngre generationer kan ikke nødvendigvis læne sig op ad de ældre, fordi samfundet ændrer sig hele tiden. Det betyder, at det er blevet meget mere udtalt, at vi selv vælger vores liv.

"Vi lever i individets tid, hvor samfundet lægger mere ansvar over på individet. Det forstærker den grundlæggende angst for, om man kan klare sig i livet, og øger behovet for kontrol. Det er ens eget problem, hvis man mislykkes, så vi kontrollerer i angst for at mislykkes. Hvis ikke du har orden i tingene, så opdager andre det, og det er forbundet med skam. Vi skal have mere styr på vores liv end nogensinde, hvilket reklame- og medieverdenen er med til at understrege," siger Emilie Jahnnie Sigård.

En uforudsigelig opvækst

En anden årsag til et øget kontrolbehov kan være, at man som barn har været udsat for et uforudsigeligt og ustabilt miljø, der gør, at man har en grundlæggende utryghed med sig gennem livet. Det kan hænge sammen med, at man er vokset op i en familie med alkoholproblemer eller en psykisk syg forælder.

"Ethvert barn har brug for tryghed, og hvis forældrene ikke har været i stand til at skabe den tryghed, men derimod har gjort det utrygt og angst, forsøger barnet selv at skabe tryghed i forældrenes sted. Det betyder fx, at barnet i en familie med alkoholproblemer påtager sig en del af det ansvar, som er forældrenes, og derfor bliver for tidligt voksen. De senere konsekvenser bliver blandt andet, at man får et meget stort behov forat have kontrol over alting - også meget af det, som man i virkeligheden ikke kan kontrollere," siger Emilie Jahnnie Sigård.

Læs også: Sådan kommer du overspringshandlingerne til livs

Hvad kan gå galt?

"Den utrygge opvækst betyder også, at man udvikler et øget alarmberedskab, idet man har lært at holde øje med alt det, der kan gå galt. Som voksen fortsætter nervesystemet med at være i alarmberedskab, så man har en lav bekymrings-, stress- og angsttærskel. Der skal ikke så meget til, før man reagerer. Man har en øget sårbarhed og fokuserer på, om andre synes, man er i orden. Derfor forsøger man at kontrollere sig selv og sin omverden, så man har styr på, hvordan andre reagerer på en, så man undgår negative reaktioner. Der må ikke være noget at udsætte på en. Det gennemsyrer hele livet. Under det hele ligger en lav selvfølelse, for man udøver kontrol med det formål at sikre sig, at man er god nok. Man er i en konstant kamp med sig selv og sin omverden for at blive god nok."

"Hvis du hele tiden er optaget af, hvordan du bliver god nok, så bliver du aldrig god nok, for hvornår er du det? Kampen kan fortsætte i én uendelighed."

Hvis præmissen derimod er, at du grundlæggende er god nok, og at det er godt nok at yde det bedste, du kan, så har du ikke så stort et behov for kontrol, siger Emilie Jahnnie Sigård. Hvis dit selvværd er lavt, har du urimelig høje forventninger til dig selv. Hvis du konstant har en fornemmelse af, at hvis du ikke hele tiden er oppe på stikkerne og gør dig umage, så går det hele ad helvede til, kan det være meget svært at slække på kontrolbehovet. For hvad sker der, hvis du giver slip?

Få kontrol over kontrollen

Kontrol gør os tryg og giver os en følelse af at have styr på vores liv.

Men det er en illusion, at vi har fuld kontrol over livet, for vi kan ikke kontrollere alt. Vi kan blandt andet ikke kontrollere, hvordan andre mennesker reagerer, og derfor rammes vi hårdere, når der sker uforudsete og ubehagelige ting. Måske bliver man fyret, kæresten stikker af med en anden, eller hunden bliver kørt over. Så et vigtigt skridt på vejen til at skabe balance i den måde, vi kontrollerer vores liv på, er at erkende, at der er meget, der er uden for vores kontrol.

Kontrol er udmattende

"Når du er overdrevet optaget af at have fuld kontrol over alle sider af livet, stagnerer du og udmatter dig selv. Kontrol gør dig ikke levende og fri, for du har skabt alt for meget struktur i dit liv til, at du kan tillade dig at være spontan," siger Emilie Jahnnie Sigård, der også peger på, at overdreven kontrol belaster vores relationer. Vi hæmmer nemlig andre mennesker og tager ansvaret fra dem hvis vi konstant blander os og ikke tror på, at de godt selv kan finde ud af tingene. Vi kommer med andre ord til at tage ansvaret fra dem. Hvordan finder vi så den rette balance?

For meget kontrol?

"Kontrol kan gradueres. Har vi for lidt kontrol over vores liv, skrider det hele, og alting sejler. For lidt kontrol giver stress, for det stresser at mangle struktur og hele tiden halte bagefter. Så vi er nødt til at tage ansvar for vores liv og have en vis mængde kontrol for eksempel i form af struktur. Struktur får tingene til at fungere, men hvis der til gengæld er for meget struktur, giver man ikke sig selv lov til afslapning og fordybelse, men stresser selv. Det er op til den enkelte at finde den rette balance, da det varierer fra person til person, hvad der giver et godt og frit liv."

"Det vigtigste er at blive bevidst om, hvornår man er overdrevet kontrolleret - både i forhold til sig selv og i forhold til andre. Så start med at spørge dig selv: »Hvor er det, jeg kontrollerer?« Find eksempler. Lav gerne en dagbog over din egen måde at strukturere din dag på. Find ud af, hvad det gør ved dig at kontrollere dig selv og andre, som du gør. Paradoksalt nok er du nødt til at have kontrol over, hvor meget kontrol du har. Vi kan nemlig ikke ændre noget, før vi ved, hvad vi vil ændre. Så det handler i virkeligheden om at tage kontrol over din trivsel og selvomsorg," siger Emilie Jahnnie Sigård, der anbefaler, at man tænker på sit liv som opdelte psykiske rum.

Rum til kontrol

"På nogle områder af dit liv er du nødt til at have kontrol, og på andre områder må du slippe kontrollen for at kunne leve et tilfredsstillende og frit liv. Så forestil dig, at du bevæger dig mellem rum, hvor kontrol er en nødvendighed, og rum hvor du ikke behøver at have kontrol. Sørg for at du bevæger dig mellem disse rum hver dag, så der både er styr på tingene, og du er i stand til at give slip og bare nyde livet. I starten skal du sætte det i scene, fordi det ikke føles naturligt. Når det fx går op for dig, at det ikke er nødvendigt at tjekke, om din mand støvsuger hjemmet ordentligt, så find noget at sætte i stedet. Gå en tur eller find på noget andet, der giver dig glæde."

"Når du bliver mere bevidst om dit kontrolbehov, vil du opdage, at meget af det, du kontrollerer, sker per automatik. Måske var der en god grund til kontrol tidligere, men ikke nu. Engang var det nødvendigt, at du kontrollerede, om dit barn havde husket sin madpakke, men nu, hvor barnet er teenager, vil du hjælpe ham til større selvstændighed ved ikke at sige noget. Fordelen ved at slippe kontrollen er, at det giver psykisk sundhed. Det er fint med en vis mængde kontrol, men vi skal også have et rum, hvor vi slipper og giver os selv omsorg," siger Emilie Jahnnie Sigård.

Emilie Jahnnie Sigård er energipsykolog - se mere på Emiliejahnnie.dk (link fjernet)