strik
Stil

Strik en lun jakke med sjalskrave

10. november 2017
af Drops Design/Garnstudio
Den lune jakke med sjalskrave og snoninger i A-facon er perfekt på kolde vinterdage. Få opskriften her

Strik en lun jakke med sjalskrave

Jakken er strikket ovenfra og ned. Størrelse S - XXXL. Arbejdet er strikket i DROPS Flora.

Design og opskrift: Drops/Garnstudio, www.garnstudio.com

Denne opskrift er nøje gennemgået, men har du spørgsmål/kommentarer send gerne en mail til danmark@garnstudio.com Se stort billede i bunden af opskriften

Størrelse: S - M - L - XL - XXL - XXXL
Materialer: DROPS FLORA fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
500-550-600-650-700-750 g farve 07, beige

DROPS STRØMPEPINDE OG RUNDPINDE (80 cm) nr 3 – eller de pinde du skal bruge for at få 24 masker og 32 pinde glatstrik på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.

DROPS STRØMPEPINDE nr 2,5 til rib på ærmerne - eller de pinde du skal bruge for at få 26 masker og 34 pinde glatstrik på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.

DROPS SNONINGSPIND – til snoningerne.

DROPS KNAP KOKOSNØD nr 515: 4-4-4-5-5-5 stk.

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):

Strik ret på hver pind.

RETSTRIK (strikkes rundt således):
Strik 1 omgang ret og 1 omgang vrang.

MØNSTER:
Se diagram A.1 til A.7. Vælg diagram for din størrelse. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden.

Klik på ikonet herunder for at se diagrammet

jakke_med_sjalskrave.pdf

STRIKKETIPS (gælder forkanten):
For at undgå at forkanten trækker sig sammen i højden, kan der med jævne mellemrum, strikkes en ekstra pind retstrik, kun over kantmaskerne (de øvrige masker hviler på pinden når der strikkes en pind retstrik frem og tilbage kun over kantmaskerne). Gentag ca hver 5.cm til færdig mål.

UDTAGNINGSTIPS-1:
For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal der skal tages ud over (f.eks 34 masker) og deler med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 13) = 2,6.
I dette eksempel tages der ud efter skiftevis ca hver 2. og 3.maske. Tag 1 maske ud ved at slå om, på næste pind strikkes omslaget drejet så der ikke bliver hul.

UDTAGNINGSTIPS-2 (gælder ærmegabet):
Alle udtagninger gøres fra retsiden!
Tag 1 maske ud ved at slå om, på næste pind (vrangen) strikkes omslaget drejet vrang så der ikke bliver hul.

UDTAGNINGSTIPS-3 (gælder i siderne på ryg- og forstykke):
Alle udtagninger gøres fra retsiden!
Start 4 masker før mærketråden, slå om, strik 1 maske glatstrik, strik A.6 (= 6 masker, mærketråden sidder midt i A.6), strik 1 maske glatstrik, slå om (= 2 masker taget ud). På næste pind (vrangen) strikkes omslagen drejet vrang så der ikke bliver hul.

INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmet):
Start 5 masker før mærketråden, strik 2 ret sammen, strik A.6 (= 6 masker, mærketråden sidder midt i A.6), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind).

KNAPHUL:
Luk af til knaphul på højre forkant (når jakken er på). Dvs strik fra retsiden til der er 4 masker tilbage i slutningen af pinden, luk 2 masker af og strik sidste maske ret. På næste pind slåes der 2 nye masker op over de aflukkede masker fra forrige pind (= hul).
Første knaphul lukkes når arbejdet måler 30-30-32-32-34-34 cm fra skulderen (dvs når aflukningen yderst på sjalskraven er afsluttet). Derefter lukkes de 3-3-3-4-4-4 næste knaphuller af med ca 8-8-8-7-7-7 cm mellem hver.

PRØV OGSÅ: Strik en lun og vamset trøje med v-hals

JAKKE:
Forstykkerne og bagstykket strikkes frem og tilbage på rundpind hver for sig og der strikkes ovenfra og ned. Når udtagningerne til ærmegab er afsluttet, sættes delene sammen og ryg- og forstykke strikkes frem og tilbage på rundpind fra midt foran til færdig mål.
Ærmerne strikkes frem og tilbage på rundpind, ovenfra og ned til ærmekuplen er strikket færdig, derefter strikkes der rundt på lille rundpind, men skift til strømpepinde efterhånden som der tages ind.

SJALSKRAVE PÅ VENSTRE FORSTYKKE (når tøjet er på):
Slå 26-26-28-28-30-30 masker op på rundpind 3 med Flora. Strik RETSTRIK – se forklaring over, således: * 2 p retstrik frem og tilbage over alle masker, 2 p retstrik frem og tilbage over de første 20-20-22-22-24-24 masker mod midt foran *, gentag fra *-* til sjalskraven måler 7-7-8-8-8-8 cm langs med den korteste side.
Strik 1 pind ret fra retsiden og slå 34-34-34-34-38-38 masker op til skulder i slutningen af denne pind (der hvor sjalskraven er kortest) = 60-60-62-62-68-68 masker. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE! Strik 1 pind ret fra vrangen, 1 pind ret fra retsiden og 1 pind ret fra vrangen (over alle masker). Nu strikkes venstre forstykke som forklaret under.

VENSTRE FORSTYKKE MED SJALSKRAVE:
= 60-60-62-62-68-68 masker på pinden. Første pind strikkes således fra retsiden: Strik 26-26-28-28-30-30 masker retstrik over sjalskraven, strik ret over de resterende 34-34-34-34-38-38 masker og tag samtidig 13 masker ud i alle størrelser jævnt fordelt over disse masker – læs UDTAGNINGSTIPS-1 = 73-73-75-75-81-81 masker. Strik tilbage fra vrangen med 3 kantmasker retstrik, 44-44-44-44-48-48 masker vrang og 26-26-28-28-30-30 masker ret.
Fortsæt således fra retsiden: 26-26-28-28-30-30 masker retstrik over sjalskraven, strik A.1 (= 44-44-44-44-48-48 masker) og afslut med 3 kantmasker retstrik. Sæt 1 mærketråd efter de 2 første masker i A.1 (set fra retsiden – dvs ret efter en lille snoning) – lad mærketråden følge med arbejdet.
Fortsæt mønsteret således, tag samtidig sjalskraven ind til en forkant, tag ud til ærmegab og tag ud til halsudskæring som forklaret under. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!

FORKANT:
Når arbejdet måler 11-11-12-12-11-11 cm fra skulderen tages der 1 maske ind yderst på sjalskraven ved at strikke anden og tredje maske på begyndelsen af pinden fra retsiden, ret sammen. Tag ind således på hver 6.pind totalt 3-3-3-3-4-4 gange, på hver 4.pind totalt 7-7-7-7-8-8 gange og derefter på hver 2.pind totalt 10-10-12-12-12-12 gange. Efter sidste indtagning til forkant er der 6 kantmasker retstrik mod midt foran og arbejdet måler ca 30-30-32-32-34-34 cm fra skulderen og ned.

ÆRMEGAB:
SAMTIDIG når arbejdet måler 16-15-16-13-14-13 cm tages der 1 maske ud til ærmegab før de 3 kantmasker retstrik i slutningen af pinden fra retsiden – læs UDTAGNINGSTIPS-2 (dvs de nye masker strikkes i glatstrik). Tag ud således på hver 2.pind totalt 4-8-8-14-16-20 gange, derefter slåes der 3-4-6-6-8-10 nye masker op mod ærmegabet i slutningen af næste pind fra retsiden = 7-12-14-20-24-30 masker taget ud til ærmegab.

Arbejdet måler nu ca 19-20-21-22-24-26 cm fra skulderen og ned. Strik tilbage fra vrangen med 6-7-9-9-11-13 masker ret, 4-8-8-14-16-20 masker vrang, A.1, A.2 som forklaret under HALSUDSKÆRING og ret over sjalskraven som før.
Læg arbejdet til side og fortsæt med SJALSKRAVE PÅ HØJRE FORSTYKKE og HØJRE FORSTYKKE MED SJALSKRAVE, men vær opmærksom på at udtagningen til HALSUDSKÆRING som er forklaret under, starter samtidig med / eller før arbejdet lægges til side.

HALSUDSKÆRING:
SAMTIDIG når arbejdet måler 19-19-20-20-22-22 cm fra skulderen tages der ud til halsudskæring efter mærketråden som vist i A.2A, dvs næste pind strikkes således fra retsiden: Strik retstrik over sjalskraven som før, strik A.2A og tag ud ifølge diagrammet, fortsæt A.1, fortsæt udtagningen til ærmegab som forklaret over og afslut med 3 kantmasker retstrik. De to første masker i A.1 bliver nu A.2A. OBS: Sørg for at der snos på samme pind i A.2A som der snos i A.1.
Efter sidste udtagning til halsudskæring måler arbejdet ca 28-28-30-30-32-32 cm fra skulderen og ned og der er taget 12-12-14-14-14-14 masker ud til halsudskæring.
Næste pind strikkes således fra retsiden: Strik retstrik over sjalskraven/forkanten, fortsæt A.2B over A.2A (= 14-14-16-16-16-16 masker), fortsæt A.1 (de 2 første masker i A.1 er de samme som de 2 første masker i A.2 og er allerede strikket), strik glatstrik over de nye masker ved ærmegabet og afslut med 3 kantmasker retstrik.

SJALSKRAVE PÅ HØJRE FORSTYKKE (når tøjet er på):
Slå 26-26-28-28-30-30 masker op på rundpind 3. Strik 1 pind ret. Derefter strikkes der retstrik således: * strik 2 p retstrik frem og tilbage over alle masker, 2 p retstrik frem og tilbage over de første 20-20-22-22-24-24 masker mod midt
foran *, gentag fra *-* til sjalskraven måler 7-7-8-8-8-8 cm langs med den korteste side.

Strik 1 pind ret fra vrangen og slå 34-34-34-34-38-38 masker op til skulder i slutningen af denne pind (der hvor sjalskraven er kortest) = 60-60-62-62-68-68 masker. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE! Strik 1 pind ret fra retsiden og 1 pind ret fra vrangen (over alle masker). Videre strikkes højre forstykke som forklaret under.

HØJRE FORSTYKKE MED SJALSKRAVE:
= 60-60-62-62-68-68 masker på pinden. Første pind strikkes således fra retsiden: Strik ret over de første 34-34-34-34-38-38 masker og tag samtidig 13 masker ud i alle størrelser jævnt fordelt over disse masker, strik 26-26-28-28-30-30 masker retstrik over sjalskraven = 73-73-75-75-81-81 masker. Strik tilbage fra vrangen med 26-26-28-28-30-30 masker ret, 44-44-44-44-48-48 masker vrang og 3 kantmasker ret.

PRØV OGSÅ: Strik en nuttet snoningstrøje til de mindste

Fortsæt således fra retsiden: 3 kantmasker retstrik, strik A.3 (= 44-44-44-44-48-48 masker) og afslut med 26-26-28-28-30-30 masker retstrik over sjalskraven. Sæt 1 mærketråd før de 2 sidste masker i A.3 (set fra retsiden – dvs lige før en lille snoning) – lad mærketråden følge med. Fortsæt mønsteret således, tag samtidig sjalskraven ind til en forkant, tag ud til ærmegab og tag ud til halsudskæring som forklaret under.

FORKANT:
Når arbejdet måler 11-11-12-12-11-11 cm fra skulderen tages der 1 maske ind yderst på sjalskraven ved at strikke anden og tredje sidste maske i slutningen af pinden fra retsiden, ret sammen. Tag ind således på hver 6.pind totalt 3-3-3-3-4-4 gange, på hver 4.pind totalt 7-7-7-7-8-8 gange og derefter på hver 2.pind totalt 10-10-12-12-12-12 gange. Efter sidste indtagning til forkant er der 6 kantmasker retstrik mod midt foran og arbejdet måler ca 30-30-32-32-34-34 cm fra skulderen og ned.

ÆRMEGAB:
SAMTIDIG når arbejdet måler 16-15-16-13-14-13 cm tages der 1 maske ud til ærmegab efter de 3 kantmasker retstrik i begyndelsen af pinden fra retsiden – læs UDTAGNINGSTIPS-2. Tag ud således på hver 2.pind totalt 4-8-8-14-16-20 gange, derefter slåes der 3-4-6-6-8-10 nye masker op mod ærmegabet i slutningen af næste pind fra vrangen = 7-12-14-20-24-30 masker taget ud til ærmegab.
Arbejdet måler nu ca 19-20-21-22-24-26 cm fra skulderen og ned.
Læg arbejdet til side og fortsæt med HØJRE SKULDER BAG, men vær opmærksom på at udtagningen til HALSUDSKÆRING som er forklaret under, starter samtidig med / eller før arbejdet lægges til side.

HALSUDSKÆRING:
SAMTIDIG når arbejdet måler ca 19-19-20-20-22-22 cm fra skulderen tages der ud til halsudskæring før mærketråden som vist i A.4A, dvs næste pind strikkes således fra retsiden: Strik 3 kantmasker retstrik, fortsæt udtagningen til ærmegab som forklaret over, fortsæt A.3 frem til mærketråden, strik A.4A og tag ud ifølge diagrammet og afslut med retstrik over sjalskraven som før. De to sidste masker i A.3 bliver nu A.4A. OBS: Sørg for at der snos på samme pind i A.4A som der snos i A.3.
Efter sidste udtagning til halsudskæring måler arbejdet ca 28-28-30-30-32-32 cm fra skulderen og ned og der er taget 12-12-14-14-14-14 masker ud til halsudskæring.

Næste pind strikkes således fra retsiden: 3 kantmasker retstrik, strik glatstrik over de nye masker ved ærmegabet, fortsæt A.3 (de 2 sidste masker i A.3 er de samme som de 2 sidste masker i A.4B og strikkes når A.4B strikkes), fortsæt A.4B over A.4A (= 14-14-16-16-16-16 masker) og afslut med retstrik over sjalskraven/forkanten.

HØJRE SKULDER bag (når tøjet er på):
Slå 34-34-34-34-38-38 masker op på rundpind 3. Strik 1 pind ret fra vrangen, 1 pind ret fra retsiden og 1 pind ret fra vrangen. Strik 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 13 masker ud jævnt fordelt i alle størrelser = 47-47-47-47-51-51 masker. Strik tilbage fra vrangen med 3 kantmasker ret og 44-44-44-44-48-48 masker vrang.
Næste pind strikkes således fra retsiden: strik A.1 (= 44-44-44-44-48-48 masker) og afslut med 3 kantmasker retstrik. Når der er strikket 2 pinde i A.1 slåes der 2 masker op i slutningen af den sidste pind til hals (de nye masker strikkes vrang fra retsiden og ret fra vrangen). Strik 2 pinde til i A.1 og slå SAMTIDIG 24-24-28-28-28-28 nye masker op i slutningen af sidste pind til hals = 73-73-77-77-81-81 masker på pinden. Læg arbejdet til side og strik venstre skulder bag som forklaret under.

VENSTRE SKULDER bag (når tøjet er på):
Slå 34-34-34-34-38-38 masker op på rundpind 3. Strik 1 pind ret fra vrangen, 1 pind ret fra retsiden og 1 pind ret fra vrangen. Strik 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 13 masker ud jævnt fordelt i alle størrelser = 47-47-47-47-51-51 masker. Strik tilbage fra vrangen med 44-44-44-44-48-48 masker vrang og 3 kantmasker ret.
Næste pind strikkes således fra retsiden: Strik 3 kantmasker retstrik, derefter strikkes A.3 (= 44-44-44-44-48-48 masker). Når der er strikket 3 pinde i A.3 slåes der 2 masker op i slutningen af den sidste pind til hals = 49-49-49-49-53-53 masker. Strik tilbage fra vrangen med 2 masker ret, A.3 og 3 kantmasker ret.
Nu sættes venstre og højre skulder sammen til bagstykket som forklaret under.

BAGSTYKKE:
Sæt maskerne fra de to skuldre ind på samme rundpind 3 (de 24-24-28-28-28-28 masker som blev slået op til hals på højre skulder bag = midt bagpå i nakken) = 122-122-126-126-134-134 masker på pinden.
Første pind strikkes således fra retsiden: 3 kantmasker retstrik, fortsæt A.3 over de næste 44-44-44-44-48-48 masker, strik A.5 over de næste 28-28-32-32-32-32 masker, fortsæt A.1 over de næste 44-44-44-44-48-48 masker og afslut med 3 kantmasker retstrik. Fortsæt mønsteret således og tag ud til ærmegab som forklaret under.

ÆRMEGAB:
Når arbejdet måler 16-15-16-13-14-13 cm tages der 1 maske ud i hver side til ærmegab som på forstykkerne, dvs tag ud fra retsiden efter 3 kantmasker retstrik i begyndelsen af pinden og før 3 kantmasker retstrik i slutningen af pinden. Tag ud således på hver 2.pind (dvs på hver pind fra retsiden) totalt 4-8-8-14-16-20 gange, derefter slåes der 3-4-6-6-8-10 nye masker op i slutningen af de to næste pinde = 136-146-154-166-182-194 masker og arbejdet måler ca 19-20-21-22-24-26 cm fra skulderen og ned.
Nu sættes forstykkerne og bagstykket sammen som forklaret under.

RYG & FORSTYKKE:
Sæt maskerne fra det venstre forstykke (set fra retsiden) på pinden uden at strikke maskerne, sæt 1 mærketråd (= i siden), sæt maskerne fra bagstykket på pinden, sæt 1 mærketråd (= i siden) og sæt maskerne fra højre forstykke på pinden. Fortsæt mønsteret som før, fortsæt udtagningen til halsudskæring som før og fortsæt indtagningen til forkant som før. Dvs første pind strikkes således fra retsiden: Strik retstrik over sjalskraven/forkanten med eventuel indtagning som før, fortsæt A.2 og A.1, strik 4-8-8-14-16-20 masker glatstrik, 12-14-18-18-22-26 masker retstrik (mærketråden i siden sidder midt i disse 12-14-18-18-22-26 masker), strik 4-8-8-14-16-20 masker glatstrik, fortsæt A.3, A.5 og A.1 over bagstykket, strik 4-8-8-14-16-20 masker glatstrik, 12-14-18-18-22-26 masker retstrik (mærketråden i siden sidder midt i disse 12-14-18-18-22-26 masker), strik 4-8-8-14-16-20 masker glatstrik, fortsæt A.3 og A.4 som før og afslut med retstrik over sjalskraven/forkanten med eventuel indtagning som før.

PRØV OGSÅ: Strik en fin hue med blade

Fortsæt mønsteret således, men når der er strikket 4 p retstrik over de midterste 12-14-18-18-22-26 masker i hver side strikkes der således fra retsiden: Strik retstrik over sjalskraven/kanten med eventuel indtagning som før, fortsæt A.2 og A.1 som før, strik 7-12-14-20-24-30 masker glatstrik, strik A.6 (= 6 masker, mærketråden i siden sidder midt i A.6), strik 7-12-14-20-24-30 masker glatstrik, fortsæt A.3, A.5 og A.1 som før, strik 7-12-14-20-24-30 masker glatstrik, strik A.6 (mærketråden i siden sidder midt i A.6), strik 7-12-14-20-24-30 masker glatstrik, fortsæt A.3 og A.4 som før og afslut med retstrik over sjalskraven/kanten som før.

Efter at alle udtagninger til halsudskæring og indtagninger til forkanter er afsluttet er der 280-300-316-340-372-396 masker på pinden. Læs STRIKKETIPS og strik videre til arbejdet måler 30-32-34-36-38-40 cm fra skulderen. Læs KNAPHUL.
På næste pind fra retsiden tages der 2 masker ud i hver side – læs UDTAGNINGSTIPS-3 (= 4 masker taget ud). Tag ud således på hver 6.pind (ca hver 2.cm) til færdig mål (hvis strikkefastheden stemmer i højden modsvarer det ca 21 udtagninger i hver side).

Når arbejdet måler 71-73-75-77-79-81 cm er der ca 364-384-400-424-456-480 masker på pinden.
På næste pind fra retsiden strikkes maskerne i hver snoning (både snoningerne med 4 masker og snoningerne med 2 masker) ret sammen 2 og 2 (gælder kun snoningerne, ikke vrangpartierne eller glatstrikspartierne) = ca 312-332-348-372-404-428 masker.

Strik 6 p retstrik frem og tilbage over alle masker og luk løst af med ret fra retsiden, men for at undgå at aflukningskanten strammer kan der laves omslag efter hver 8.maske samtidig med at der lukkes af (omslagen lukkes af som almindelige masker). Hele jakken måler ca 72-74-76-78-80-82 cm fra skulderen og ned.

ÆRME:

Slå 38-40-40-40-48-48 masker op på lille rundpind 3. Strik glatstrik frem og tilbage og slå nye masker op til ærmekuppel i slutningen af hver pind i hver side således: Slå 3 masker op 1 gang i alle størrelser, 2 masker 2 gange i alle størrelser, 1 maske 7-8-11-14-14-17 gange, 2 masker 2-2-1-1-1-1 gange og 3-4-6-6-8-10 masker 1 gang = 80-86-92-98-110-120 masker og arbejdet måler ca 8-9-10-12-12-14 cm fra opslåningskanten og ned. Sæt 1 mærketråd i begyndelsen af pinden (= midt under ærmet). Fortsæt rundt i glatstrik, men over de midterste 6 masker under ærmet strikkes A.6. Når arbejdet måler 3-3-2-2-2-2 cm fra mærketråden tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 2½.-2.-2.-1½.-1.-1.cm totalt 11-14-15-18-22-26 gange = 58-58-62-62-66-68 masker. Når arbejdet måler 31-31-30-29-29-27 cm fra mærketråden strikkes der 1 omgang ret hvor der tages 22-22-23-23-24-22 masker ud jævnt fordelt = 80-80-85-85-90-90 masker.

Skift til strømpepinde 2,5. Næste omgang strikkes således: Fortsæt A.6 over de 6 masker midt under ærmet, strik A.7A til der er 4 masker tilbage før A.6 (= 14-14-15-15-16-16 rapporter à 5 masker) og afslut med A.7B (= 4 masker). Fortsæt mønsteret således. Når manchetten måler 12 cm tages alle 3 vrang ind til 2 vrang ved at strikke 2 vrang sammen i hvert vrang-parti = 64-64-68-68-72-72 masker. Strik videre til manchetten måler 15 cm (hele ærmet måler ca 54-55-55-56-56-56 cm fra opslåningskanten). På næste omgang strikkes maskerne i hver snoning ret sammen 2 og 2 = 48-48-51-51-54-54 masker. Strik 4 omgange retstrik – se forklaring over. Luk derefter af med ret, men for at undgå at aflukningskanten strammer kan der lukkes af på strømpepinde 3. Strik det andet ærme på samme måde.

MONTERING:
Sy skuldersømmene indenfor opslåningskanten.
Sy sjalskraven sammen midt bagpå og sørg for at sømmen vender mod vrangen når kraven bukkes ned. Sy sjalskraven til halsudskæringen bag i nakken.
Sy ærmerne i. Sy knapperne i.

https://imgix.femina.dk/1745-strik-jakke-med-sjalskrave-body.jpg

Læs også