strik sutsko
Stil

Strik de fineste sutsko

10. oktober 2018
af Anne-Marie Øby
Foto ogdesign: Permin
Sutskoene her er strikket efter en traditionel opskrift og forsynet med et dekorativt hulmønster foran. Og så er de perfekte til julegaver. Sy evt. vaskeskind under sålerne, så holder de længere!

Str: (36/37) 38/40 (41/42)

Passer til fodlængde: Ca. (22) 24 (26-27) cm.

Du skal bruge

"Emma" (50% merinould/50% shetlandsuld/50 g = 170 meter): 1 bundt lys grå 04. Strømpep nr. 3.

(Garn fra Permin, tlf. 36 72 12 00).

Strikkefasthed: 24 m x 34 omg = 10 x 10 cm i glat. (Bemærk, at det ikke er samme strikkefasthed, som står på banderolen. Tøflerne strikkes på tyndere pinde for at blive lidt tættere).

Sådan gør du

Slå (37) 39 (43) m op og strik (6) 8 (10) p ret frem og tilb. Forts i ret. Sæt 1 mrk i den midterste m og tag nu ud på hver 4. p skiftevis før og efter denne m i alt (8) 9 (10) gange.

Når arb måler (10) 11 (13) cm, tages (4) 5 (4) m ud jævnt fordelt = (49) 53 (57) m. Fordel nu m på strømpep og strik første og sidste m sm = midt oppe på foden, og strik rundt. Sæt 1 mrk i hver side, så der bliver (24) 26 (28) m hver på fodens overside og underside.

Strik 2 omg glat og beg derefter mønster efter dia (se nederst) 11 m før midten på fodens overside. Fordel evt. m på 3 strømpep med alle mønster-m på én p. Øvrige m strikkes glat. Forts på denne måde, til arb måler (18) 20 (22) cm (efter dia strikkes glat over alle m).

Beg nu indt til tåen på hver side af begge mrk (på den mindste str begynder indt inden dia afsluttes): Strik til 3 m før mrk, 2 dr r sm, 2 r (mrk sidder mellem disse m), 1 r, 2 r sm.

Gtg indt på hver 3. omg (2) 2 (2) gange, på hver 2. omg (2) 2 (3) gange, og endelig på hver omg, til der er 8 m tilb (alle str). Bryd garnet og træk det igennem de rest m. Hæft tråden godt. Fold opslagskanten på midten og sy hælen sammen oppefra og ned. Strik en tøffel mere på samme måde.

https://imgix.femina.dk/strik-hjemmesko-body.jpg
https://imgix.femina.dk/strik-hjemmesko-diagram-ny.jpg
https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200_1.jpg

Læs også