https://imgix.femina.dk/media/133b0f7f2caf4495aa659337e1c18335.jpg
Stil

Håndarbejde er tilbage

28. oktober 2010
af JULIA LAHME
FOTO: ISTOCK OG BOGEN ”PÅ PINDE OG NÅLE”, POLITIKENS FORLAG
For ti år siden stod det halvskidt til med danske kvinders skabertrang, og vi brugte i stedet mere og mere energi på at iscenesætte. Nu er bøtten vendt, og der er gang i strikkepindene igen

Den allervigtigste årsag til, at vi igen har lyst til og brug for at kaste os over håndarbejdet, er ifølge sociolog Emilia Van Hauen, at det giver os en meget tiltrængt undskyldning: - Vi har brug for en undskyldning for at slappe af. Vores samfund er i dag så produktionsorienteret og så fokuseret på vores effektivitet, at det at sy, strikke eller hækle giver os et alibi for afslapning, siger den sociologen, som er aktuel med bogen "Farvel egofest og goddag til formål og fællesskaber"

Kreative fællesskaber
Mange kvinder slutter sig sammen i kreative fællesskaber. I blogverdenen (en blog er en åben, webbaseret dagbog, red.) dyrker tusindvis af danske kvinder deres interesser for håndarbejde i et virtuelt fællesskab, hvor de lægger resultaterne af deres håndarbejde ud på nettet, så andre kan se, beundre, kommentere og lade sig inspirere.

Gøre kunsten efter
Det kvindefællesskab, der findes i den danske blogverden, handler allermest om at dele; at dele sine oplevelser, sine ideer, og også om at dele sine kreative erfaringer. Derfor lægger mange af de dygtigste danske krea-bloggere vejledninger ud, så alle os, der er knap så fikse på fingrene, kan gøre dem kunsten efter.

Læs også