Makeover

Makeover: Hvordan løser jeg min stilforvirring?

Inge Høck Møller er 65 år og kan godt lide tøj, der er lidt anderledes, men det skal alligevel heller ikke være for vildt, spraglet – og frem for alt – ikke "damet".

INGE FIK EN MAKEOVER MED FEMINA

UDFORDRING: ”Jeg er lidt stilforvirret”.
LØSNING: ”Du skal vælge enkle snit i flotte print eller helt ensfarvet og mikse med lækre accessories”.
 
Inge før
 
Hvem: Inge Høck Møller, 65 år og fra Bjert ved Kolding.
Højde/tøjstørrelse/vægt: 166/38-40/68. 
Børn: En datter på 42 år, søn på 37 samt barnebarn på otte år.
Stil: Gerne spændende og anderledes, men helst ikke for vilde mønstre.
Fritid: Maler med akryl, gåture og tid med familie og venner. 
Job: Er på efterløn. 
 
 

STYLISTENS BEDSTE TIP

1, Gå efter en base af ensfarvet, og skab et lag på lag-look med forskellige print og mønstre, alt efter hvad humør du er i.
 
2. Gå efter cool støvler, sneakers og tasker, som vil opdatere din stil i forhold til nye trends, samtidig med at du kan bruge dit tøj i flere sæsoner.
 
3. Gå efter stretchjeans og skindleggings, de må også meget gerne stumpe og have lidt svaj. Only Carmakoma har den helt rigtige pasform til dig.

LÆS OGSÅ: Jeg svinger en størrelse fra barm til hofter

T-shirt fra Item Studio, 550 kr. Jakke fra Coster Copenhagen, 1.299 kr. Brillestel fra Res/Rei, 2.300 kr.
 
Forkæl dig selv og få femina leveret hver uge. Køb et abonnement her

Makeupartistens tip

Trin 1. Primer er altid en god start for den perfekte, holdbare makeup. Den mineralske foundation fordeles med børste og smelter næsten ind i huden. Concealer under øjnene lysner let. 
 
Trin 2. Øjenmakeup i naturlige lyse og brune toner starter med lys sandfarve på hele låget suppleret af mørkere mokkabrun yderst samt i globelinjen. Eyeliner langs vippekanterne i dyb brun, soft streg giver sammen med sort mascara på vipperne et flot look. 
 
Trin 3. Form ansigtet med ferskenrosa blush direkte på kindbenene, og børst solskinspudder lige under blushen samt i pande, på næse og hage. 
 
Trin 4. Brynene tegnes op med gråbrun farve for fin karakter, og en terrakotta-rosa  læbeblyant giver læberne perfekt fokus.
 
Top fra By Malene Birger, 399 kr. Kjole fra Lovechild 1979, 1.600 kr. Cardigan fra Lollys Laundry, 700 kr. Jeans fra Only Carmakoma, 449 kr. Støvler fra Billi Bi, 1.299 kr. Kæde fra Jane Kønig, 1.400 kr. Halskæde fra Jane Kønig, 450 kr. pr. vedhæng.  
 
 

FRISØRENS BEDSTE TIP

Vicki fra Zoe Hair vælger en flot sandfarve for at udnytte de striber, håret allerede har, og undgå et alt for gråt look. Den nye farve tilfører håret et dejligt naturligt spil med liv og glans. Vicki klipper en kortere frisure med mange etager, let sideskilning og fylde på toppen. Klipningen fremhæver kindben og ansigtsform, og den nye frisure kan let fingerstyles med håret bag ørerne og trækkes til siden. 
 
Skjorte fra Samsøe Samsøe, 500 kr. Nederdel fra Naja Lauf, 1.099 kr. Jakke fra Day, 1.899 kr. Sneakers fra Deichmann, 299 kr. Bæltetaske fra Baum und Pferdgarten, 899 kr. Brillestel fra Moscot Original/RS Optik, 2.575 kr. 

 

Læs mere om: