Strikkeopskrift på Bernie Sanders' vanter
Stil

Feel the Bern: Her er strikkeopskriften på verdens mest omtalte vanter

22. januar 2021
af Thea Rytter
Foto: Ritzau/Scanpix, Nellie Møberg
Bernie Sanders brød den digitale lydmur, da han til indsættelsen af Joe Biden bar et par hjemmelavede vanter i flere nuancer af brun. Nu kan du matche ham med et par magen til.
Bernies vanter er syet af gamle sweatre og er derfor brune yderst men blå og hvide/grønne indeni. Nu kan du selv strikke dig et par med heldækkende brunt mønster.

Feel the Bern <3

https://imgix.femina.dk/bernie_vanter_opskrift.png

Opskrift på Bernies vanter

Størrelse: onesize

Garn: Dine brune rester - her er brugt en blanding af Peruvian Highland Wool (1 tråd) og Arwetta (2 tråde) - begge fra Filcolana. Ca. løbelængde skal være 100 meter pr. 50 g.

Strikkefasthed: 20 m = 10 cm

Pinde: Rundpinde eller strømpepinde 3,5 mm til rib og 4,5 mm til resten, eller det du skal bruge for at opnå strikkefastheden.

Farve 1: Gråbrun

Farve 2: lysebrun

Farve 3: Hvid

Farve 4: Beige

Farve 5: Mørkebrun

Sådan gør du

Slå 36 masker op på rundpind 3,5 mm med farve 1.

Strik rundt i rib (1 ret, 1 vrang) i alt 6 cm.

Skift til rundpind 4,5 mm og farve 2. Strik 1 omgang glatstrik, hvor du tager 4 masker ud jævnt fordelt = 40 masker.

Strik herefter efter diagram - der er plads til 2 diagrammer på omgangen.

Indsæt tommelmarkering på omgang 13 i diagram således:

Højre vante indsættes tommelmarkering maske 1-6. Venstre vante indsættes tommelmarkering maske 15-20.

Tag et stykke restegarn og strik de angivne masker med det stykke.

Før maskerne tilbage på venstre pind og fortsæt herefter almindeligt videre med diagram. Du har nu indsat en markering af tomlen til senere brug.

Strik diagrammet færdig.

Strik 1 omgang, hvor du strikker 2 ret sammen hele omgangen. Bryd garnet og træk det gennem maskerne.

Tommel: Fjern forsigtigt garnet til tommelmarkeringen og sæt maskerne ind på en lille rundpind eller strømpepinde. Strik yderligere 2 masker op i hver side mellem de øverste og nederste masker= 16 masker på omgangen.

Strik rundt i glatstrik med farve 2 til tomlen måler 7 cm.

Strik 1 omgang, hvor du strikker 2 ret sammen hele omgangen. Bryd garnet og træk det gennem maskerne.

Læs også