Mode

Er jeans-røven død for altid?

KLUMME: Mens jeg "sidder fast" i en forestilling om, at jeans skal løfte bagdelen til nye højder, ser mine yngre modebevidste medsøstre ud til at have andre præferencer, skriver journalist Benedicte Wessel-Holst.

Jeg nærmer mig 40 år og er begyndt at stille en del spørgsmål.

Hvem er jeg? Hvor er jeg om 10 år? Er jeg på rette kurs eller skal jeg måske tage nogle aftenkurser? Erkendelsen af at være voksen begynder at snige sig ind.

At træde ind i en ægte voksenalder er stadig ikke primært en fysisk aldringsoplevelse. Nej, det handler mere om de erfaringer, man gør sig om ikke at være helt på røven længere.

På det seneste har jeg fundet ud af, at der er særligt én præference, som tydeligt viser forskellen på en kvinde på 40+ og de yngre, mere end noget andet.

Et stykke tøj, der siden 50'erne, har været forbundet med oprør, frihed og individualisme og dermed også noget sexet.

Det er selvfølgelig jeans, jeg tænker på!

Og sådan som jeg oplever det, leder veninderne og jeg efter nogle helt andre jeans, end dem i tyverne.

Mens jeg "sidder fast" i en forestilling om, at jeans skal løfte bagdelen til nye højder, ser mine yngre modebevidste medsøstre ud til at have andre præferencer.

LÆS OGSÅ: For 1.200 kroner kan du blive den heldige ejer af et par ... hullede strømpebukser

Jeg skriver til en af mine veninder og spørger, om hun har lagt mærke til det samme.

- Du tænker på den bevidst usexede jeansmode? Den har jeg lagt mærke til, ja! Og jeg tror ikke, det er en døgnflue. Jeg tror, den er kommet for at blive. Det betyder, for ikke at virke totalt forældet, at vi er nødt til at revurdere forestillingen om den perfekte jeans, svarer hun.

Jagten på den perfekte jeans

Og hvad er den perfekte jeans?

Det har jeg brugt årevis i diverse klamme prøverum på at finde ud af.

Præferencerne har ændret sig gennem årene (vi er mange, som har været et smut forbi hvide og beige Levi’s-bukser, usandsynligt lave Fornarina-jeans og forskellige uheldige "mel-på-lår"-farvede varianter).

Alligevel vil jeg sige, at målet altid har været tydeligt: Så struttende røv som muligt og længst mulige ben.

Så jeg har uden tvivl ønsket at optimere den krop, jeg har været i besiddelse af og har spekuleret i ting som store og små lommer, høj og lav talje, smalle og brede bukseben - alt sammen med varierende grad af succes.

For det meste blev der købt nye jeans med en veninde i prøverummet, som kunne guide mig om, hvorvidt bukserne passer som de skulle.

Det vil sige om jeg fik en "god røv" i den valgte model.

Jeans-røven er død!

- Jeg tænker, at det er frigørende, at unge piger ikke bare tænker på, hvordan røven ser ud bagfra, fortsætter min veninde og tilføjer:

- De vælger jeans, de kan trække vejret i. Og så har de angiveligt et andet syn på, hvad der ser godt ud, hvad der er sexet, simpelthen. Jeg synes, at det er cool! Er det ikke en slags feministisk triumf? Jeans-røven er død!

Måske har en ret. Måske jeg bare skal omfavne "slacker-jeans" først og fremmest? Slap af. Føl følelsen af ​​arbejdsbukser offentligt.

Denne artikel blev oprindelig bragt på KK.no

 

Læs mere om: