https://imgix.femina.dk/media/billeder/2012/september/balderprim.jpg
Skønhed

Hun har r…. fuld af penge!

3. september 2012
af Lonnie Kjer
foto: All Over
Jagten på de struttende balder er for alvor gået ind! Men glem nu alt om smertehelvede og alt for hård træning, for meget mindre kan gøre det. Det kan faktisk klares med en sprøjte. Og en hel del tusindekronesedler, selvfølgelig.

Når enden er god, er alting godt, ikke? Men der skal trænes hårdt for at holde pariseren spændstig i kampen mod tyngdekraften. Du kan selvfølgelig også bare lade være og lade 'det nye sort' inden for plastic-kirurgi ordne det for dig.
Kodeordet hedder 'filler', og der er snart ingen grænser for, hvor man kan fyldes op. Hvor Restylane og Botox er yndlings-legekammeraterne til ansigtet og de irriterende rynker, er der dukket en nyere slags filler op til kroppen. Og dine balders nye bedste ven hedder altså Macrolane.

Fedt med fillers!
Det smarte ved Macrolane er selvfølgelig, at du slipper for at komme under kniven, og du undgår at få opereret implantater ind i din krop. En lokalbedøvelse og en sprøjte kan gøre det, og bivirkningerne skal du ikke tænke på. De er der nemlig ikke. At du så skal gentage behandlingerne efter nogle år, må du leve med. For selvom Macrolane, i modsætning til Restylane, bliver i kroppen i op til fire år, forsvinder den gradvist, og du må gentage succes'en efterfølgende.

… og fillers med fedt!
Alternativt kan du snuppe din en Body-jet, som er en alternativ form for fedtsugning … og genbrug. For når man har løsnet dine fedtceller på en skånsom og helt ny måde, kan man stille og roligt flytte fedtet til dér, hvor du måtte ønske at få det. Så med andre ord: Er maven for stor og bagpartiet for lille, kan der altså rettes op på de flade balder med det overflødige fedt, der oven i købet er dit eget.

Du milde Macrolane!
Men tilbage til Macrolanen, der altså kan gøre din bagdel til en fordel. Endda så godt som risikofrit og uden et efterbeløb, der tæller andet end en smule ømhed. Og så har den dén fordel, at du til enhver tid kan supplere, hvis du savner mere fyld og altså ikke behøver vente, til hele effekten er væk. Og er resultatet ikke tilfredsstillende eller blevet for meget, kan du jo trøste dig med, at det forsvinder igen.

Noget for dig?
Skal vi lade naturen gå sin gang, tyngdekraften trække både bryster, balder og humøret i den forkerte retning - eller er det oplagt og helt fedt at få sprøjtet lidt fyld ind, hvor man trænger - når det nu er så simpelt? Et hurtigt kig på oestrogens facebook-side siger et rungende nej! Her hylder kvinderne naturligheden, alderen og er stolte over deres krop. Godt for dem, men hvad siger du?


Det koster det!
40 ml Macrolane er - måske - nok. I så fald kan du nøjes med at hive 11.000 kr op af lommen. Skal der flere dråber til, følger prisen selvfølgelig mængden. Læs mere på f.eks Arosph.dk.

Guide til gudindekroppen!

Kom i dit livs form!

Snyd dig smuk … i Shoppen!

Dagens horoskop? Her er det!

Læs også