https://imgix.femina.dk/media/0d02f66c6c024c54bf45cedfee119693.jpg
Stil

Få det bedste ud af din figur

11. marts 2012
af Redaktionen, stylist - Julie Lichtenberg, Make up - Sandie Winkel
foto - Bo Lynge
Nyd her den skønne vintermode, der hylder de kvindelige kurver. Uanset om du er høj, pæreformet eller petit kan du bruge sæsonens trends til at få det bedste ud af din figur.

Glem alt om herremode til kvinder og oversized lag-på-lag mode, der skjuler dine former og nyd skøn vintermode, der hylder de kvindelige kurver! Uanset om du er høj, lille, pæreformet eller petit kan du bruge sæsonens trends til at få det bedste ud af DIN figur.

Modetip til stolpen
For ikke at se for firkantet ud, er det en god idé at vælge tøj, der sidder godt til. Hold øje med sæsonens mange pencilskirts, højtaljede bukser og brug gerne et bælte i taljen. Skjorter er også rigtig flotte til denne kropsform, og de kan både være lidt løse eller tætsiddende - men er det en løstsiddende model, er et bælte i taljen en god ide, ligesom underdelen skal sidde stramt, ellers kan man hurtigt komme til at se større ud og lidt firkantet.

Læs også: Lær at elske dine store bryster

Mode til timeglasset
Er du formet som et timeglas, gælder det om at fremhæve dine former og holde dig langt væk fra meget løsthængende, oversized tøj. Det er en god idé med kjoler, der er skåret i taljen. Pencilskirts og andre højtaljerede snit er virkelig gode til dig. Er du ikke så høj, skal nederdele og kjoler gerne slutte lige over knæet, da man ellers kan komme til at se endnu lavere ud.

Modetip til pæreformen
Pæreformen er bredere i underkroppen end i overkroppen, og her er det en god idé at fremhæve smalle steder som f.eks. lige under brystet eller taljen. Hold øje med kjoler med empiresnit, her får du både fremhævet dine former og skjult lårene. Nederdele skal helst gå til knæet eller lige over, da lårene ellers kan komme til at se større ud, end de er. Derudover kan man, hvis man gerne vil fjerne fokus fra ens lår, bruge en nederdel, der er neutral i farven, f.eks. sort, og så tilsætte en top med mønster, blonder eller farve.

Se de tre kropsformer i galleriet nedenfor.

Læs også: Modeugens højdepunkter og tendenser

Læs også