Sundhed

Frygter efterveer

Hej PiaJeg kunne godt tænke mig at vide, hvorfor man får efterveer, og hvordan jeg egentlig skal forholde mig til dem. Kan jeg gøre noget for at

Hej Pia

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvorfor man får efterveer, og hvordan jeg egentlig skal forholde mig til dem. Kan jeg gøre noget for at forebygge dem?

Mange hilsner Lisbeth

Læs om de forskellige typer veer


Kære Lisbeth

Efterveer er livmoderens efterfødselsgymnastik. Og selvom de gør ondt, er de bestemt ikke farlige. Tværtimod. Når du er gravid, vokser livmoderen sig jo stor, og derfor har den brug for at trække sig sammen igen, når du har født. Det sker helt automatisk, og sammentrækningerne gør, at blødningen fra moderkagestedet mindskes. På den måde vil din livmoder i løbet af få uger have fundet sin gamle størrelse igen. Efterveer kan især mærkes, hvis du har født før og kan faktisk være rimelig smertefulde - især i forbindelse med amning. Det er nemlig sådan, at det hormon, som udskilles, når vi ammer, også får livmoderen til at trække sig sammen. Så naturen har altså udstyret os med smarte funktioner, der gør at kroppen hurtigt kommer tilbage til sin vante form.

Efterveer varer sjældent mere end et par dage og kommer faktisk allerede lige efter, moderkagen er født. Det er dog ikke alle, der mærker dem lige meget. Får du meget ubehagelige efterveer, kan du tage almindelig smertestillende piller, men det bedste er at slappe af og ikke stresse for meget rundt. En varmepude kan også hjælpe.

Kærlig hilsen Pia Hern

Se også: Sådan træner du dig til en bedre fødsel

Læs mere om: