Motor Mille
Familieliv

Motor Mille: "Barndommen er en fest, og jeg er toastmaster"

16. oktober 2018
af Michelle Løvstrup Thejls
Foto: PR
Når Mille Gori står op og tager på arbejde, er det som den maskinglade Motor Mille, der underholder børnene, og viser dem, at man sagtens kan være til både gearkasser og glimmer på én og samme tid. For der ikke er nogen rigtig og forkert måde at være pige eller dreng på. Og dét at være en god rollemodel er noget, den 29-årige entertainer tager meget seriøst. Mød kvinden bag Motor Mille, der er aktuel med showet ”Motor Mille og de magiske venner” på Bremen Teater i efterårsferien.

Hvem er Motor Mille? Og hvem er Mille Gori?

- Jamen Motor Mille er i virkeligheden ret meget som mig selv. Hun er en rigtig drengepige, der er vild med biler og traktorer, og ligesom hende, er jeg vokset op med en gearkasse i hånden. Mange ville måske sige, at min far egentlig burde have haft en søn som sin førstefødte – han tog mig altid med i værkstedet, og det har resulteret i, at jeg den dag i dag elsker biler og motorsport, selvom jeg på den anden side også er meget piget med mit lange lyse hår og store kærlighed til glimmerneglelak. Og den kontrast kan jeg godt lide. Der er ikke en rigtig måde at være pige eller dreng på, og det er blandt andet det, jeg prøver at give videre til børnene gennem Motor Mille. Så man kan sige, at jeg altid har Motor Mille med mig, når jeg går ud ad døren. Jeg har flere gange oplevet at sidde på en café, og et barn er kommet hen til mig og spurgt: hvad er dit yndlingstraktormærke? Og så kan man med det samme se, at fædrene tænker, at jeg ikke ved noget om det. Men det gør jeg faktisk. Jeg kan sagtens sige, hvilken traktor, der er min yndlings, hvilken bil, der er sej og har mange hestekræfter, og jeg gør en dyd ud af at være oprigtig. Børnene bliver slet ikke overraskede, fordi de forventer det, men det kan nogle gange være virkeligt sjovt at se forældrenes ansigtsudtryk. Det er også lidt min måde at fortælle forældrene, at når de ser mig tale om motorer i fjernsynet, så er det faktisk rigtigt nok.

Hvad er det bedste ved at have dit job?

- Selvfølgelig elsker jeg at arbejde med børn og at have et job, hvor jeg kan få lov til at være fantasifuld og lege, men jeg synes også, det at være en god rollemodel er helt enormt vigtigt, og det er den primære årsag til, jeg har det job, jeg har. Det kan være nok så sjovt at lave fjernsyn til børn, og der er mange fantastiske ting ved det, men én ting er at elske børn - noget andet er at være bevidst om, hvad det er, man har med at gøre. Jeg har engang brugt den formulering, der hedder, at hvis man forestiller sig, at barndommen er en kæmpestor fest, så ser jeg lidt min rolle som at være toastmaster, fordi toastmasteren kan guide festen, og komme med sjove inputs. Akkurat ligesom Motor Mille, der på den ene side er et festligt indslag i børnenes hverdag, men samtidig også har et talerør til børnene som er med til at give dem inputs til den opvækst og opdragelse, de får. Det er et kæmpe ansvar, og jeg spekulerer da tit over, om jeg nu også gør det godt nok. Får jeg givet børnene det nødvendige, og får jeg sagt de rigtige ting? Jeg har besluttet mig for at være så reel over for mig selv, så den dag, jeg ikke længere føler, at jeg gør det for børnenes skyld, stopper jeg. Det er dem først. Derfor ynder jeg også altid at være ærlig. Når et barn kommer og spørger mig, hvor jeg bor, svarer jeg altid, at jeg bor på Ramasjangøen. Nogle ville måske mene, at det er at være uærlig, men omvendt er jeg jo vildt ærlig, for det gør Motor Mille faktisk - bor på Ramasjangøen. Det er også en ting at give med. Fantasien. Og drømmene.

mille gori

Hvad er det sjoveste, du har oplevet i dit arbejde?

- Børn er generelt bare virkeligt underholdende, så jeg oplever enormt mange sjove ting i løbet af mit arbejde. For eksempel har jeg et ar på benet, fordi et barn besluttede at tage en stor bid af mig. Det lyder umiddelbart lidt makabert, men det var faktisk enormt sødt. Denne her dreng havde stået og stirret på mig længe, indtil han simpelthen besluttede sig for at bide mig i benet – og det gjorde jo vildt ondt, så jeg sagde selvfølgelig, AV! Hvorefter han bare kigger på mig med store øjne, gisper, og siger med den vildeste forundring i stemmen: ”Du er ægte!Det var jo faktisk bare virkeligt sødt og sjovt, selvom det også gjorde mega ondt.

LÆS OGSÅ: Rosa fra Rouladegade: "Jeg vil gerne være som en storesøster for børnene"

Hvad er det bedste ved at arbejde med børn?

- Der er flere ting. Det, at man kan få lov til at være fantasifuld og lege stadig er jo fantastisk i sig selv, ellers må jeg nok sige børnenes ærlighed og umiddelbarhed. Der er noget fantastisk over den måde, børn tænker på. Der var en gang en pige som så mig og blev helt vildt ked af det og begyndte at græde. Da jeg så spurgte hende, hvad der var galt, sagde hun, at jeg ikke kunne nå at blive lille nok til at komme ind i hendes iPad igen, så hun kunne se Motor Mille, når hun kom hjem. Og altså, på en måde giver det jo mening, at hun tænker sådan, ikke? Men så måtte jeg jo forklare hende, at jeg bor under alle verdens vindmøller og har en bil, som kører monsterhurtigt, så jeg kunne sagtens love, at jeg var tilbage i hende iPad, inden hun nåede at komme hjem!

LÆS OGSÅ: Hr. Skæg: "Det bedste ved børn er deres manglende filter"

Hvad kan man lære af at arbejde med børn?

- At se forbi de ligegyldige forskelle på folk og i stedet fokusere på de positive ting. Og at der er kærlighed nok til ALLE. På et tidspunkt tog jeg bare ud for mig selv med en kameramand og besøgte nogle børnehaver, hvor jeg satte børn sammen og lavede sådan en klassisk snak om: "Ved I, hvad handicap er?" Hvad er forskellen på jer to? Der var en dreng fra Syrien, som var mørk i huden og bar sorte bukser og blå trøje. Han sidder ved siden af den lyseste lille pige med lyseblå øjne, nederdel og langt hår, og jeg spørger dem: - Prøv lige at kigge rigtig godt på hinanden. Hvad er den største forskel på jer to? Så begyndte de at kigge på hinanden på den mest cute måde, indtil pigen var sådan: - Jeg ved det! Det er, at jeg har strømpebukser på, og han har bukser på. Det var jo helt perfekt. Og det er bare igen, havde du sat to voksne mennesker, så havde de gået ind i sådan noget med, at man kommer fra forskellige steder i verden, forskellig hårfarve og alt muligt. Det findes sgu ikke i børnenes tanker. De synes ikke, at én med handicap hverken kan mindre eller vil mindre, de synes ikke, at hudfarve og religion har nogen betydning, hvis de har en god leg. Det kunne vi virkeligt lære noget af nogen gange, os voksne. At starte med at kigge på hinanden i stedet for bare lige at være til stede og bare være mennesker.

Har du en opfordring til forældrene?

- Som forælder er man så vant til at opdrage på sit barn og lære barnet forskellige ting, men nogle gange synes jeg, at man burde vende bøtten og sige: Hvad kan jeg lære af mit barn i dag? Hvad kan mit barn lære mig? Det tror jeg, vil være mit største råd, for jeg tror, det er noget, man nogle gange glemmer. Jeg er dybt taknemmelig for det, jeg laver, og at jeg kan blive ved med at arbejde med børn og også lære noget af dem selv. Jeg er jo også virkeligt heldig, fordi der bliver ved med at blive født børn, så jeg bliver ved med at få lov til at få et publikum, hvor jeg gang på gang bliver udfordret, så dét man troede, man svarede på i går, er det man skal svare på i overmorgen, fordi de er sgu ret kritiske, og det er virkeligt fedt.

MILLE GORI

Født 1989 i Spøttrup, Midtjylland. Har arbejdet på DRs børnekanal Ramasjang siden 2013. Medvirker i flere forskellige børneprogrammer på Ramasjang, bl.a. Børnebanden og Motor Mille, og optræder også med Cirkus Summarum. Har gået på Statens Scenekunstskole i København, hvor hun studerede moderne dans.

Aktuel på Bremen Teater i København med "Motor Mille og de magiske venner", hvor hun med musik, sang og historier fører børnene igennem sit magiske univers. Læs mere her

Læs også