Gravidmave
Gravid

Klumme: ”Dig, der er gravid: Du er så heldig. Nyd det.”

Begge gange Sigga Birkvad var gravid, var graviditeterne præget af en utålmodighed efter at komme videre – efter at blive mor. Det fortryder hun i dag, mere end 10 år efter hendes sidste graviditet. Det fortæller hun om i sin klumme her.

Det er 10 siden, at jeg var gravid sidst og 16 år siden, at jeg var gravid for første gang. Jeg får stadig mails fa Netbaby, som jeg under alle mine graviditeter fodrede mig med viden om, hvad der skete med mig og baby uge for uge. Jeg nænner ikke at afmelde dem og sige definitivt farvel til den del af mit liv.

 

Ikke, fordi jeg elskede at være gravid. Absolut ikke. Jeg følte mig stor, klodset, deform og var ekstremt utålmodig efter at føde og komme i gang med at være mor. Så meget, at jeg under min anden graviditet, i ren frustration over at være 13 dage over termin, cyklede de 10 km ud til hospitalet og løj, så det rungede. ”Jeg er bange for, at der er noget galt med barnet, jeg har ikke mærket liv efter jeg faldt ned ad en trappe”. Jamen, altså. Tænk, at være så desperat, jeg ville alligevel være blevet sat i gang dagen efter, 14 dage over termin, men jeg kunne bare ikke mere.

Babyen i maven stortrivedes

Mit første barn blev født en uge før termin, og jeg var derfor sikker på, at nummer to også ville komme før termin. Og nok også endnu tidligere end nummer et, for nu var jeg jo andengangsfødende. Jeg havde derfor købt tøj ind i str. 50, fordi baby nok ikke ville være ret stor, når hun kom ud. Sommertøj, fordi hun ville blive født i august og ikke september, hvor den egentlige termin var sat.

LÆS OGSÅ: Klumme: Barselsboblen er slut - jeg takker af for denne gang

August gik, starten af september gik og pludselig var det midt i september og efterår. Den lille baby i min mave stortrivedes, og anede ikke, at hendes mor var ved at gå til af utålmodighed.

På hospitalet tog de imod mig med alvorlige miner. Hvis jeg ikke havde mærket liv, og endda efter et fald, var det nødvendigt at ”køre en strimmel” for at tjekke babys hjertelyd. Strimlen blev kørt, og personalet kiggede undrende på mig. ”Hjertelyden er helt normal og baby er meget livlig”. ”Hmm, det var mærkeligt. Men når jeg nu er her, kan i så ikke sætte mig i gang, i stedet for at jeg skal komme igen i morgen?”. Personalet var som altid søde og kompromisset blev, at jeg blev sat i gang, når aftenvagten mødte ind.

Ved midnat blev den skønneste baby født. 3.400 gram og 51 cm lang. Ikke en stor baby, men for stor til str. 50. Jeg måtte derfor klippe fødderne af alle bukser og sparkedragter, for at hun kunne strække sine ben ud. Baby har i dag vokset sig til en kæk, sjov og tænksom Wilma på 12 år.

Kan mærke en længsel

Jeg ville ønske, at jeg havde været mere tålmodig under mine graviditeter og værdsat hver en dag, jeg gik over termin. Kun som gravid får man lov til at opleve den symbiotiske kærlighed til et endnu ukendt menneske, som man instinktivt og ubetinget elsker højere end noget andet. Kun som gravid får man mulighed for at kommunikere sin kærlighed uden ord, men med kærtegn, opmærksomhed og omsorg.

LÆS OGSÅ: Højgravide Liv: "Det er tankevækkende, at vi slet ikke taler om det svære ved at blive mor"

Nogle gange, når min mave er oppustet af for meget slik, kan jeg tage mig selv i holde på den, som om der lå en lille baby og svømmede rundt. I et sekund mærker jeg følelsen af samhørighed og stolthed over at skabe og passe på et lille barn. Dernæst mærker jeg en længsel og et savn. Så en skylle af vemod over, at jeg ikke kommer til at opleve den glæde at være gravid igen. Og så et smil over, at jeg kan være så fjollet at gå og ae og holde om en kommende prut.

Dig, der er gravid. Du er så heldig. Nyd det – også hver en dag du går over termin.

Gravidmave

Sigga Birkvad er freelance projektleder, konsulent og skribent. Hun driver bloggen siggab.dk.

 

 

Læs mere om: