Illona Marquard
Fødsel

Illona fødte hjemme: ”Det var spøjst, smukt og trygt”

At blive mor er – og har altid været en stor ting. Her fortæller cand.mag. og yogalærer Illona Marquard om at føde hjemme i sin lejlighed.

– Jeg er selv født derhjemme. I et lillebitte hus på Djursland, en time fra Grenå Hospital. Min mor har altid sagt, at hvis man kun skulle føde børnene og ikke passe dem bagefter, så havde hun fået mange flere. Jeg er vokset op med en positiv fortælling om fødsler. Derfor var det et naturligt valg, og jeg var aldrig i tvivl. Jeg er mere bange for hospitaler, syge mennesker og bakterier. Min kæreste bakkede mig også op. Ingen af os var bange for en hjemmefødsel.

 

– Vi bor på Jægersborggade på Nørrebro, og jeg havde termin den 14. august. Der skulle være gadefest den 13., og vi jokede med, at han nok kom til festen, fordi han var så vild inde i min mave. Det gjorde han. Natten til den 13. fik jeg veer. De kom rimelig regelmæssigt, og klokken 5.30 kunne jeg ikke sove længere og skrev til min veninde Sashja, der er jordemor. Hun skulle dog ikke være den ansvarlige, for hun var selv højgravid, så der kom en anden jordemor fra Rigshospitalet og var med de sidste timer. Men hun var bare til stede i rummet og sad og strikkede indtil til sidst, hvor hun tog imod Balder.

– Veerne tog til, og jeg tænkte: Nu er det nu. I begyndelsen kravlede jeg rundt i sengen og bevægede mig på forskellige måder. Da Sashja kom klokken 6.30, tænkte jeg, at jeg måtte være i aktiv fødsel, for det gjorde bare så nas, og jeg kastede op flere gange. Sashja undersøgte mig, men jeg var kun en halv centimeter åben. Hun sagde, at jeg ikke skulle være bekymret. Det ville gå rimelig hurtigt, fordi jeg havde effektive veer.

LÆS OGSÅ: Caroline adopterede en pige: "Jeg gik fra 100 procent afmagt til 100 procent lykke"

Besvimede

– Vores lejlighed er kun 50 kvadratmeter stor, så vi havde flyttet spisebordet ud og sat et stort oppusteligt fødekar op midt i stuen. Jeg havde lavet en playliste med yogamusik og havde hvid fødselskjole på, så der var god stemning.

– Da jeg var 10 centimeter åben og klar til at føde, havde han stadig ikke roteret sig på plads i bækkenet. Så for at undgå at briste, måtte jeg ikke presse endnu. Jeg gispede og havde presseveer i næsten halvanden time. Det var heftigt, og på et tidspunkt besvimede jeg faktisk i fødekarret. Men på intet tidspunkt tænkte vi, at vi måtte køre på hospitalet. Min kæreste lå uden for karret og krammede mig, og så fødte jeg Balder i vand klokken lidt i seks om aftenen, mens festen var i fuld gang på Jægersborggade. Lige da han kom ud, blev min kæreste bange. For han var blå, da han flød ud i vandet og kom op til overfladen med ryggen øverst. Men det er normalt ved vandfødsler. Vi kendte ikke kønnet, og det var så fantastisk, da vi fandt ud af, at vi havde fået en velskabt dreng.

– Jeg kom op på vores daybed og fødte moderkagen, og navlestrengen blev klippet. Han kravlede selv op for at blive ammet. Vi var ekstatiske. Jordemoren blev hængende lidt, gav os en hue, hun havde strikket, og jeg fik syet et par sting.

– Der var for meget larm fra gadefesten i soveværelset, så vi rykkede ind på stuegulvet på madrasser. Så lå det lille væsen dér sammen med os. Nu var vi pludselig en familie. Det var spøjst, smukt og trygt.

– Hospitaler, risikoen for infektioner, transport med veer ... alt det ville have stresset mig. Jeg havde taget en beslutning om at føde hjemme og sat mig for, at jeg kunne gøre det. Det kunne jeg og fik den fødsel, jeg drømte om. Jeg følte mig stærk, og allerede dagen efter var jeg parat til at gøre det igen.

LÆS OGSÅ: Charlotte fik tre bonusbørn: "Mine egne børn trigger mig på en anden måde"

 

llona Marquard. 34 år, cand.mag. og yogalærer. Underviser bl.a. i gravid-yoga og fødselsforberedelse. Fødte i 2016 sønnen Balder hjemme i sin og kærestens lille lejlighed på Nørrebro, hvor de stadig bor.

 

Læs mere om: