Familieliv

Skældud: Sådan skal du hellere gøre

13. september 2019
af Madeleine Ferre, kk.no
Foto: Panthermedia
Det kan være svært ikke at skælde ud, når bølgerne går højt derhjemme, eller dit barn ikke hører eftert. Men der er en bedre måde at sige tingene på. Her får du nogle gode råd til at håndtere din irritation.

Du er ikke en dårlig mor, selvom det nogle gange kan gå over gevind, og du mister besiddelsen. Du kommer til at sige ting, du fortryder, og både du og dit barn ender med at få en dårlig dag. Slap helt af! Det er ikke meningen at du skal være en perfekt mor. Det vigtigste er heller ikke hvad du gør, men hvordan du bearbejder det, du gør.

Forstå barnets perspektiv

Psykolog Bente Austbø arbejder med følelsesfokuseret færdighedstræning for forældre ved Institutt for Psykologisk Rådgivning i Bergen i Norge. Her har de også en underafdelingen Norsk Institutt for Følelsesfokuseret terapi, som blandt andet står bag videoer som denne.

- Det hjælper ikke at skælde vores børn ud. Det er ikke nødvendigvis ødelæggende for barnet, men det er heller ikke hensigtsmæssigt eller det, der gør at barnet begynder at opføre sig godt, siger hun.

Følelsesfokuseret færdighedstræning hjælper forældre med at forstå, hvad der sker, når de bliver sure på deres børn. For selvom dit barn viser uønsket adfærd, så har dit barn ikke en intention om at være vanskelig, selvom du som mor bliver irriteret.

- Vores hovedmål er at hjælpe forældre med at se igennem deres børns adfærd og sætte sig ind i barnets intention. Hvad er det egentligt dit barn prøver at gøre? Samtidig må vi som forældre kigge indad og forstå vores egen adfærd, forklarer Bente Austbø.

Det kan for eksempel være, at dit barn bare gerne vil hjælpe til uden at have færdighederne til at kunne gøre det. Her mener Bente Austbø, at man som mor gør klogt i at kigge på det overordnede perspektiv og sige til sig selv: “Når vi har travlt, bliver jeg stresset, og så bliver jeg sur på mit barn, når han roder, men han prøver jo bare at hjælpe mig, så vi ikke har så travlt, og det bør jeg anerkende.”

LÆS OGSÅ: Børnepsykologen: "Det er en udbredt misforståelse, at opdragelse handler om at sige og gøre det rigtige"

Valider dit barns oplevelse

Fordi barnets reaktion bliver rimeliggjort, når den anerkendes, får du ikke den modstand, der ofte kommer i form af vrede og høje protester.

- Hvis jeg skal give et råd, er det at validere barnets oplevelse af, hvad der sker, ved at sætte ord på det, der sker i barnet, så barnet føler sig set og hørt af forælderen, siger Bente Austbø.

Det kan for eksempel være, at du skal få dit barn væk fra skærmen, fordi han skal i skole/ud på tur/lave lektier. Her er det vigtigt, at du anerkender, at dit barn sidder og har det sjovt, før du fremsætter dit krav. Sæt ord på det, som for eksempel: "Her kommer jeg og afbryder dig midt i at du laver noget, og det eneste, du gerne vil gøre lige nu, er at x, og så siger jeg, at du skal y. Og det var ikke hvad du tænkte."

Validering er ikke det samme som at løsne grænserne eller undlade at stille krav. Det handler om at sætte ord på, hvorfor det bliver svært for barnet at overholde. Du kan holde dig til dit krav, men stadig sige: "Jeg ved godt, at det var den sidste ting, du ønskede lige nu, jeg forstår det godt.”

Så i stedet for at dit krav er det eneste perspektiv, tager du også barnets perspektiv. Du ser bort fra dit eget ønske, og sætter dig ind i dit barns situation.

LÆS OGSÅ: Sådan får du dit barn til at rydde op på værelset

Det er vigtigt at reparere

Sundhedsplejerske og familieterapeut Hege Staalesen Larsen mener, at denne træningsvideo er et godt eksempel på, hvad der ofte sker, når småbørnsforældre er i en typisk stressende situation.

- Heldigvis bliver moren opmærksom på, hvad hun laver, og beslutter sig for at gøre det godt igen. Det er netop det, der er afgørende for at opbygge et sikkert bånd mellem forældre og børn (og partnere); nemlig evnen til at undskylde og gøre det godt igen, siger Hege Staalesen Larsen.

- Hun gør det ved at erkende, hvad der sker. Hun anerkender hans følelse ved at sige, at han bare ville prøve at hjælpe, at det svinede og at sådan noget sker. Han føler sig forstået, og de er enige om at gøre opgaven sammen. Dejligt.

I videoen ser vi en mor kort vende sig mod køkkenbordet for at trække vejret, som om hun er ved at tage sig sammen (time-out), til at hun roligt kan snakke med barnet på en mere venlig måde (time in).

Som forældre er vi ofte nødt til at slappe af, når vi er stressede, før vi taler med vores børn. Ofte tager det kun et par sekunder eller minutter, før vi kan mødes og kan være sammen med børnene på en mere passende måde.

Når vi føler, at pulsen øges, og vi er stressede, er vores kommunikation ofte præget af det. Her har vi som forældre brug for en "time-out".

LÆS OGSÅ: Ekspert: Derfor behøver du ikke rose dit barn for at hjælpe til derhjemme

Alle laver fejl

Vi bliver som forældre let overvældede og stressede i kontakt med vores børn, og det kan skabe et utrygt bånd. Den gode nyhed er, at hvis vi bliver opmærksomme på det og finder gode strategier for at finde tilbage og gøre bod for det, så tolererer børnene det.

- Hvad børnene lærer, når vi gør det godt igen, er, at ingen er perfekte, og at reparation og forsoning er mulig. Når vi hjælper børnene med at sætte ord på følelserne (“jeg ser, at du blev trist/bange”), lærer vi vores børn med at organisere deres følelser. Det skaber trygge og tilfredse børn, siger Hege Staalesen Larsen.

Det er vigtigt, at du som forældre er den voksne, som anerkender og rimeliggør barnets reaktioner, og tager det fulde ansvar for at reparere og gøre det godt igen, når noget bliver svært for dit barn.

- Ved at bruge sådanne strategier styrker du forholdet til dit barn, samtidig med at du fremmer barnets følelsesmæssige og sociale kompetence og forebygger psykiske lidelser, siger Bente Austbø.

Et barn skammer sig, når mor bliver vred, og hvis det ikke får en positiv rettelse, kan barnet føle sig forkert eller alene og forladt. Det kan blive til følelsesmæssige sår, som barnet tager med sig ind i voksenlivet, eftersom det repræsenterer et mønster i interaktionen mellem barn og voksen.

- Det er vigtigt at sige, at vi alle begår fejl, og at ingen af os går igennem rollen som opdrager upåklageligt. Men det vigtigste er heldigvis ikke den fejl, vi laver, men hvad der sker bagefter, og hvordan vi håndterer det, siger Bente Austbø.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs også