Aftensmad: "Det giver børn en eventyrlig stolthed at servere noget, de har lavet, uden hjælp"

Efter en ottetimers arbejdsdag med ture til og fra daginstitutionen og supermarkedet, kan det godt virke en anelse uoverskueligt også at skulle tage børnene med i køkkenet. For det er hamrende svært at være tålmodig og pædagogisk, når den mindste roder, og den ældste er faretruende tæt på at skrælle sin egen finger i stedet for guleroden…

Men faktisk bør du lade skræller være skræller, og lade børnene gå i køkkenet alene. Det fortæller Karen Wistoft, som er forsker i læring, madkundskab, smag og trivsel i skolen.

- Børn kan meget mere, end man tror. Vores studier viser, at børn helt ned i 0. klasse kan overtage køkkenet. Det er utroligt livgivende for børn at få lov til at styre madlavningen og servere maden for deres familie og venner. De vokser af det, siger Karen Wistoft.

Ifølge hende kan børn, allerede fra de er mellem otte og 10 år, stå i køkkenet uden forældre. Inden da kan de godt have brug for hjælp, og når de er helt små, kan de sidde i køkkenet. Det kan give bange anelser at sende sit otteårige barn i køkkenet helt alene. Men det kan give barnet en masse på længere sigt, mener Karen Wistoft.

- Det giver børn en eventyrlig stolthed at servere noget, de har lavet, uden hjælp. De får lyst til at dele det med andre, så det kan give en fællesskabsfølelse, fordi der er mere opmærksomhed på måltidet. Sådan er det for små såvel som store. De får lyst til at dele måltider med andre. Samtidig bliver de fortrolige med knive, kogeplader og andet ”farligt”, og de bliver mere interesseret i den mad, der bliver serveret for dem i andre sammenhænge – for eksempel hvis de spiser hos kammerater, eller hvis forældrene har lavet en spændende ret en aften.

LÆS OGSÅ: Så tidligt kan børnene hjælpe til derhjemme

Tillid forbedrer teknikken

Børn har brug for følelsen af, at deres forældre tror på, at de selv kan. Det skaber tillid, og det gør, at de tør prøve igen, hvis det går galt. Derfor er det vigtigt, at du har tålmodighed nok til at bakke dine børn op. De har forsøgt og har lyst til at eksperimentere. På den måde bliver de fortrolige med køkkenet og med madlavningen, forklarer Karen Wistoft.

- De bliver helt klart bedre til at lave mad som voksne. De får nogle erfaringer, udvikler nogle teknikker og færdigheder, og de får en masse viden om mad. Det kan de bære med sig, så de tror på deres egne evner i det øjeblik, de står på egne ben uden forældre i nærheden. Både når de flytter hjemmefra og stifter familie har de evnerne til at tage stilling til, hvad de putter i munden.

Når du sender børnene alene i køkkenet de første par år, er det til gengæld en god idé at spørge dem, hvad de kunne tænke sig at lave, og i fællesskab finde en opskrift, som er let at følge. Når opskriften og ingredienserne er fundet frem, skal du som forælder holde dig væk.

- Det er vigtigt, at du som mor eller far ikke står i køkkenet og siger, ”nu må du gerne røre i sovsen”. Du skal simpelthen give slip. Hvis man skal hjælpe med at tænde komfuret og skære med skarpe knive, fordi man er bekymret, får man børn, som ikke har lyst til at lave mad, fordi de hele tiden skal kontrolleres af mor eller far. Man kan lade døren stå på klem, så man er i nærheden, hvis noget skulle gå galt.

Tag opvasken

Hvis du absolut ikke kan holde dig væk, kan du spørge dine børn, om der er noget, de har brug for hjælp til. Foreslå for eksempel selv, at du tager opvasken.

- Hvis man vil hjælpe, kan man tilbyde at vaske skåle og gryder af eller skrælle kartofler. Men tage det, som er træls, ikke det sjove. Vask op, ryd op, og gør grøntsagerne parate, og lad børnene selv gøre det svære, udfordrende og sjove.

Herunder giver Karolines Køkken dig otte gode råd, som kan hjælpe, når børnene skal i køkkenet – både når de er små, og når de bliver ældre og kan lave mad alene.

LÆS OGSÅ: 9 tips, der styrker dit barns udvikling

8 råd fra Karolines Køkken til at få børnene med i køkkenet

1. Kig i kogebøger og få inspiration sammen: Giv børnene motivation og medbestemmelse allerede fra starten, når I sammen kigger i kogebøger.

2. Start med at lave børnenes livretter: Når nysgerrigheden er vakt, kan man gradvist udfordre børnenes smagsløg mere. Retterne kan fx gøres mere eksotiske og krydrede, og du kan inddrage nye ingredienser. At starte med børnenes livretter giver dem større motivation for at spise maden. Hvis de f.eks. ikke vil have champignon på pizzaen, så lad dem vælge en anden ting i stedet for, så de oplever medbestemmelse.

3. Få hjælp af yngre børn til bagværk: De fleste børn kan hjælpe med at bage, og sværhedsgraden kan justeres alt efter, hvor gamle børnene er. F.eks. kan de hjælpe med at ælte en pizzadej, piske en kagedej sammen eller forme dej til boller.

4. Lær børnene om sæsonens råvarer: Få børnene til at hjælpe med at hente årstidens grove grøntsager ved eksempelvis at købe græskar, rodfrugter og andre af efterårets råvarer på en nærliggende gård. Når børnene selv har set, hvor maden kommer fra, giver det en nysgerrighed, som kan videreføres til køkkenet, når der skal hakkes, snittes, blandes og tilberedes.

5. Vælg tidspunktet med omhu: Start med at gå i køkkenet sammen på de dage, hvor I alle har overskud og energi. Udnyt weekenden til at gøre børnene mere hjemmevante i køkkenet, så det bliver nemmere, når hverdagen igen sætter ind.

6. Inddrag vennerne: Har børnene en ven eller en veninde med hjemme, kan en aktivitet være at stå for aftensmaden. Så kan de hygge sig sammen om det, og madlavningen bliver dermed et fælles projekt mellem venner.

7. Ingen sure tjanser: Hjælp dit barn ved at tage de ’sure’ tjanser som fx kartoffelskrælning og opvask.

8. Slip frygten: Afstem inden I går i gang, hvilke redskaber dit barn må bruge og fjern de skarpeste objekter, når den yngste er med. På den måde kan du bedre slippe frygten for, at dit barn skal komme til skade.

Kilde: Karolines Køkken