Skældud er ikke den optimale løsning, hvis du vil rette et barns adfærd.
Pantherstock
Familieliv

4 gode alternativer til at skælde ud

Børn tager skade af at få skældud, lyder det fra trivselseksperterne Thomas Milsted og Ida Enghave. De giver her 4 gode og konkrete alternativer til skældud.

Absolut ingen børn har godt af, at forældrene råber bebrejdende af dem. 

Så klart lyder det fra trivselseksperterne Thomas Milsted og Ida Enghave i deres bog 'En god start på livet'.

Her forklarer de, at skældud ligefrem kan skade børn og give dem ar på sjælen, som de kan slæbe med sig langt ind i voksenlivet:

- Det at skælde ud hænger ofte sammen med en idé om, at hårde og strenge opdragelsesmetoder skaber repsekt for autoriteter. Men meget tyder altså på det modsatte. Hvis jeres mål er at udvikle barnet til at blive et selvstændigt, udforskende og tilfredst individ med gode manerer og selvbeherskelse, er strenge metoder ikke vejen frem.

- Gentagne irettesættelser, ydmygelser, overhalinger og voldsomme udbrud skader bl.a. børns evne til at tage læring til sig. Men det øger også risikoen for, at dit barn udvikler depressioner eller får maveproblemer. Det er nemlig sådan, at psykisk afstraffelse ødelægger dit barns koncentrationsevne og ikke mindst dets selvværd. Selv små daglige irritationer og frutrationer mod barnet gør det usikkert og svært for det at bevare optimismen og glæden. Hvis et barn får skideballer og skældud, som andre børn får kys og kram, kan det blive mere indadvendt og opleve en masse skyld og skam, skriver forfatterne bl.a.

LÆS OGSÅ: Måske er dit barn særligt sensitiv? Bliv klogere på det her

 

4 alternativer til skældud

Men hvis man ikke må være streng og autoritær over for sit barn, kan man så heller aldrig kritisere dets opførsel eller adfærd? Jo, siger Thomas Milsted og Ida Enghave. Du skal bare forstå, at det er en munst at fremsætte kritik, så den får dit barn til at ændre adfærd, uden at det føler sig forkert.

Eksperterne foreslår derfor disse 4 konstruktive måder at ændre børns evt. uhensigtmæssige adfærd:

1. Vær altid helt konkret

Lad være med at fortælle dit barn, at det har gjort 'noget' forkert. Det er ukonkret og uforståeligt for barnet. Vær derimod specifik. Sig præcis, hvad problemet er, hvad der er galt ved det, barnet har gjort, eller hvad det får dig til at føle, og hvad der kan ændres.

Prøv den såkaldte XYZ-model:

'Da du (barnet) gjorde X, fik du mig til at føle Y, så jeg så hellere, at du gjorde Z i stedet'.

Det er vigtigt at komme med konkrete indvendinger og ikke personlige angreb. Derved undgår du, at barnet går i forsvarsberedskab og lukker af for budskabet.

2. Tilbyd dit barn et alternativ eller en løsning

På samme måde som feedback, bør kritik altid pege på en måde, hvorpå problemet kan løses. Hvis ikke, bliver dit barn bare frustreret eller umotiveret. Meningen med kritikken bør være at vise dit barn nye veje:

'Hvis du gerne vil tale med mig, og jeg ikke lige er opmærksom på, at det er det, du vil, skal du ikke sparke mig, men tage fat i mit ærme og rykke forsigtigt i det'.

LÆS OGSÅ: Har du en vred tumling derhjemme? Så læs lige med her

3. Vær til stede

Kritik er mest effektiv, når den gives under fire øjne. At give kritik, når der sidder andre, der ikke er en del af konflikten, kan være meget ydmygende for barnet.

Hvis du har ældre børn og giver kritik per sms til barnets mobiltelefon, kan det af barnet opfattes, som om du stikker halen mellem benene og er distanceret. Det giver heller ikke barnet en chance for at reagere eller få sagen uddybet.

4. Hav åbne sanser

Det er vigtigt at udvise empati, så du fornemmer, hvordan din kritik virker på barnet. 

 

 

Lær dit barn at tage imod kritik

Du bør samtidig forsøge at lære dit barn, hvordan man tager bedst imod kritik, råder Thomas Milsted og Ida Enghave. Dels for at sikre dig, at kritikken er forstået, og dels for at ruste barnet til de situationer i livet fremover, hvor de vil opleve kritik fra andre.

De fremsætter i den forbindelse følgende gode råd, der kan ruste dit barn til at modtage kritik:

* Gå efter sagen, ikke barnet: Kritikken bør udtrykkes som en værdifuld information om, hvordan man kan gøre tingene bedre. Barnet skal forstå, at kritikken bliver givet for det, som barnet har gjort, og ikke for den, barnet er:

'Jeg er ikke efter dig, men dét at du ikke rydder op. Og det er man nødt til, hvis vi alle sammen skal kunne være her'.

* Bryd igennem barnets forsvarsmur: Det er en naturlig handling for et barn at forsvare sig, før det har undersøgt, om kritikken i virkeligheden kunne være berettiget. Barnet skal lære, at du som forælder ikke er interesseret i, at det føler skyld, blot at det ændrer adfærd:

'Du vidste ikke, at man ikke måtte tegne på væggene, så det skal du ikke have dårlig samvittighed over. Det er helt ok - du skal bare ikke gøre det igen'.

* Gør det til en fælles indsats: Det er vigtigt, at barnet opfatter kritikken som en lejlighed til at arbejde sammen med dig, som giver kritikken, for at løse problemet: '

Kom, så skal jeg vise dig, hvordan man rydder op på sit værelse'.

LÆS OGSÅ: Når dit barn bliver rasende er det ikke en god idé at sende hende ind på værelset - læs hvorfor

 

Læs mere om: