barn rækker tunge
Familieliv

13 undskyldninger, det er på tide, vi giver vores mor

Har vi ikke alle været dér, hvor vi rullede med øjnene, smækkede med dørene og sukkede højlydt, hver eneste gang, vores mor åbnede munden? For ikke at tale om alle de gange, vi har trillet rundt på gulvet i supermarkedet i vrede over, at vi ikke måtte få en is? Det forekom ganske fair dengang, men nu er vi selv blevet mødre… så måske er det på tide, vi stikker vores mor en undskyldning!

Mor ved altid bedst! Det ved enhver – men sådan har vi ikke altid tænkt. Hvem husker ikke tydeligt de stormfulde år, først som barn og siden som teenager, hvor pandelapperne opførte sig vanvittigt, hormonerne rasede afsted, og begge dele gjorde os til umulige, stædige og bedrevidende bæster?

 

Nu bøjer vi os i støvet for mor, der altid har været der for os med åbne arme, trøstende knus og gode råd, uanset hvilke hormonmonstre, vi har været. UNDSKYLD!

 

Her får du 13 undskyldninger, vi ville ønske, vi havde givet vores mor lidt før:

 

Undskyld… For alle de gange jeg lige skulle teste akustikken i utallige supermarkeder, når jeg lavede en kæmpe oscarværdig scene over, at du ikke ville købe Coco Pops, fordi det ”ikke er rigtig morgenmad”.

 

Undskyld… At jeg blev så stang-bacardi til den julefrokost, du så sødt havde givet mig lov til at holde, at jeg gik kold mens festen stadig var i gang, og lod dig tage dig af gæsterne. Undskyld, at jeg kastede en cocktail af julebryg, rødvin og snaps op på dit fine gulvtæppe i stedet for at bruge den balje, du så betænksomt havde stillet frem til mig. Og undskyld for, at jeg var for døddrukken til at hjælpe med at gøre rent. Fik jeg sagt undskyld?

 

Undskyld… At jeg brugte alt din dyre make-up til mine utallige udklædningslege, og ikke blot nøjedes med at tage en smule på. Nej, læbestiften skulle gerne smøres rundt i hovedet som var jeg jokeren fra Batman, og gerne lidt på spejlet, væggene, sofaen, gulvtæppet, og mit tøj…

 

LÆS OGSÅ: 17 ting,  vi kan genkende en småbørnsmor på

 

Undskyld… For alle de milliarder af gange, hvor jeg ikke samlede mit lort legetøj, tusser, tøj (jeg kunne blive ved) op efter mig! Nu er det mig, der konstant bukker mig efter min søns ting – og min søn, der ikke hører efter, når jeg beder ham om at rydde op efter sig. Well played, Karma – well played.

 

Undskyld... At jeg tog det som en personlig fornærmelse/hetz, når du spurgte mig som teenager, om jeg ville tage af bordet efter aftensmaden. Det kunne afføde flere dages himmelvendte øjne og surmulen fra min side over den arbejdsbyrde, du ville påtvinge mig.

 

Undskyld… At jeg som 10-årig fik en fiks forretningsidé at sælge din keramik billigt til alle vores naboer på vejen, og lod som ingenting da du spurgte til det.

 

Undskyld… Fordi jeg altid lokkede mine yngre søskende til at lave ballade som en miniature bjørnebande (du tør ikke at tegne på væggen, du tør ikke at spise alt slikket fra skuffen…) og bagefter nægtede at være hjernen bag. ”HVAD HAR DE GJORT???!” efterfulgt af måbende mund. Jeg venter stadig på det opkald fra Skuespillerakademiet.

 

Undskyld… For at jeg altid gik i dit klædeskab som en anden skattejæger, kidnappede din yndlingsbluse i flere måneder og aldrig fortalte dig, at jeg havde den. ”Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvor den er blevet af” – ”Næh, det er da også mærkeligt… Den dukker nok op… en dag” (som om).

 

LÆS OGSÅ: Her er de mest akavede ting, mit barn har sagt til en fremmed

 

Undskyld… For alle de gange jeg har skrålet med på Spice Girls’ mega hit, ”Wannabe” igen og igen og igen og igen…. og en gang til! I træk. For fuld skrue. Uden at ramme en eneste tone, men højt nok til, at det kunne høres i hele huset, og hos naboerne.  

 

Undskyld… for at jeg var flov over dig i mine teenageår, når du i virkeligheden er den bedste og sejeste på jordkloden!

 

Og så skal vi heller ikke at glemme at sige…

 

Undskyld… For aldrig at være sammen med dig, efter jeg fyldte 18. Hvis jeg ikke var til overnatning hos mine veninder, hjemme hos min kæreste, på bar eller hvor som helst uden for hjemmets fire vægge, lå jeg med sikkerhed i ”grotten” (også kendt som mit værelse), som jeg kun bevægede mig ud af ved fodringstid.

 

Undskyld… Fordi jeg holdte fest uden at have fået lov mens I var på ferie. Jeg ødelagde to havestole og oversvømmede badeværelset fordi jeg selvfølgelig skulle i bad midt under festen og glemte at slukke bruseren… undskyld. Og undskyld, at jeg benægtede ALT da naboerne bankede på, og fortalte jer om det ragnarok, der havde udspillet sig.

 

Undskyld… for de mange gange, jeg sagde, at jeg nok skulle vaske mit eget tøj, men alligevel efterlod bjerge af beskidte strømper, undertøj og våde håndklæder rundt omkring som jeg regnede med, at stuepigen på ”Mors Hotel” ville klare for mig. Eller måske nogle små vaske-alfer? Mit tøj var i hvert fald altid på magisk vis vasket, foldet og hoppet ind i skabet. TAK!

 

LÆS OGSÅ: 9 ting, der gør en mor til... en mor