Barnedåb - kreative tips og ideer


Invitér med manér
Lav en invitation udformet som en lade. Det passer fint til temaet - og så er det flot at have hængende på køleskabet bagefter.


Tid til at komme på græs
Dæk bordet med små"marker" af kunstgræs, bambusbestik, markgule servietter og masser af bondegårdsdyr. Og gerne på papirdug med farver og tusser, så gæsterne kan lade kreativiteten slippe fri.


Traktorbordkort
Lav bordkort som små traktorer i forskellige farver. Klip traktor, så to størrelser hjul og røg til skorstenen, og lim det hele sammen til en fin traktor. Skriv gæsternes navne på hver og pynt med stjerner, blomster, snor, bast og knapper.


Græs på bordet
Klip en græsmåtte i cirkler i forskellige størrelser, og læg dem rundt på bordet. Sæt dyrene på eller ved siden af græsset, så de inviterer både store og små til leg. Blomsterne laves af farverigt papir, piberensere og perler.


Menuen står i laden
For at understrege den landlige stemning kan du skrive festmenuen på en collage udformet som en lade. Print menuen ud, eller skriv den i hånden, og lim den i døråbningen til laden.


Vifteserviet med bånd
Fold servietten til en vifte, bind med et farverigt bånd om midten, og dekorér med blomster og dyr.




Få et dejligt minde
Lad gæsterne tegne på dugen, og få nogle dejlige minder om denne dag. Nogle tegninger er måske endda så finde, at de kan indrammes og hænges op på børneværelset eller lade dem være en del af 'Barnets bog".


Grøn dessert
Servér desserten i små cupcakeforme. Det kan være god hjemmelavet is, chokolademousse eller frisk frugt med råcreme. Det er ikke bare dekorativt, men også nemt at tage med rundt, når legen er i gang.


Husk et bord til gaverne
Lav et gavebord, dækket med lidt kunstgræs, blomster og bondegårdsdyr. Så er der et sted, gæsterne kan lægge gaverne til barnet.
Relaterede artikler
Nyeste artikler
Guide til barnedåb
Vil du gerne have lidt farve og leg på barnedåben, er der inspiration at hente her.
Barnedåben - eller navngivningsfesten, hvis du vælger at holde en sådan i stedet - er en af de første festligheder for dit barn. Måske vil du derfor gerne gøre lidt ekstra ud af festen, men savner inspiration?
MAMA.dk giver dig her tips til en barnedåb med bondegårdstema, som du enten kan vælge at følge til punkt og prikke eller tilpasse dit helt eget temperament og budget.
I galleriet nedenunder kan du få inspiration til bl.a. invitationer, borddækning og menu.
Huskeliste til barnedåb
- Kontakt en præst i sognet i god tid før barnedåben
- Find ud af, hvem der skal være gudmor/gudfar og faddere.
- Find ud af, hvor festen skal holdes
- Send invitationer ud i god tid
- Hvad skal barnet døbes?
- Find den rette menu til barnedåb og bestil i god tid. Husk vin, vand, kaffe og te
- Vælg et tema og en stil i forhold til borddækning og pynt
- Sørg for bordplan og bordkort
- Hav gerne lege eller lignende klar til børnene
Læs også: Alt om barnedåb
Andre ideer til barnedåb-temaer
- Riddere
- Feer
- Cowboys
- Hanfruer
- Pirater
- Fodbold
- Disney
- Dyrene i Hakkebakkeskoven
- Mumitroldene
- Biler
Læs også: Navneguide