Familieliv

Fra hønemor til arbejdshest

Kan du huske arbejdsopgaverne? Hvordan skal dit barn klare sig uden dig? Og hvordan skal I få hverdagen til at hænge sammen? Forbered dig på at skulle tilbage på job - både praktisk og mentalt.

Måske glæder du dig og tæller ned. Måske har du en klump i maven, der bare bliver større og større, jo tættere du kommer på dagen, hvor du skifter fuldtidsmor på barsel ud med dit gamle visitkort. Dagen hvor du skal tilbage på arbejde. For mange gør det ondt at tænke på, at man pludselig skal skilles fra sit barn og tilbage på jobbet. Og det er helt naturligt, beroliger Benedikte Hertel, der er sundhedsplejerske, psykoterapeut og forfatter til blandt andet Politikens babybog. - Det har langt hen ad vejen noget med hormoner og moderfølelse at gøre.

Der sker noget med én både fysisk og følelsesmæssigt, når man bliver mor. Derfor er der også noget rent fysiologisk, der fortæller os, at det er helt forkert, at man skal skilles fra sit barn, som man har levet i symbiose med, forklarer hun. Det er også ret almindeligt at blive ramt af en meningsløshed over at have sat et barn i verden, når man alligevel skal være væk fra hinanden store dele af dagen. - Selvom den er svær at takle, så er meningsløsheden egentlig et positivt tegn, for det betyder jo, at man føler en samhørighed og tilknytning til sit barn, og at moderfølelsen er helt inde under huden, siger Benedikte Hertel. Hun mener, at dem, der har nemmest ved at klare skiftet fra barsel til job, er dem, der tager ansvar for beslutningen og forliger sig med, at de skal tilbage på job.

- Dårlig samvittighed tærer på kræfterne, og er der noget, du har brug for, når du både skal passe et job og et lille barn, så er det kræfter, siger hun. Til dem, der begynder at få en klump i maven, flere måneder før de skal tilbage på job, har Benedikte Hertel kun et at sige: - Det er spild af tid at bekymre sig flere måneder før. Man skal tænke på, at barnet udvikler sig kolossalt for hver måned, der går - og det gør mødrene i øvrigt også selv, siger Benedikte Hertel.

Hun anbefaler, at man begynder at sætte sig op til at skulle tilbage på jobbet en måneds tid før. På hjemmefronten handler det om, at få kigget på rutinerne og arbejdsfordelingen, der for det meste er gledet over på kvindens banehalvdel under barslen. - Tal om, hvordan I skal få tingene til at hænge sammen, og få fortalt, hvilke ansvarsopgaver, du gerne vil være fri for igen. For din partner kan ikke gætte det, opfordrer hun.

KODEORDET ER FORVENTNINGSAFSTEMNING
Samme pointe har politisk konsulent Lisbeth Kjersgård. Hun arbejder i fagforeningen DJØF, hvor hun blandt andet beskæftiger sig med balance mellem familie- og arbejdsliv. Hun mener, at mange af ingredienserne i en vellykket start efter barsel ligger i at afstemme forventninger både derhjemme og på jobbet. - Det handler om at være på forkant og få snakket med sin partner om, hvordan man helt konkret vil tilrettelægge alt fra sene møder til børnesygedage, forklarer Lisbeth Kjersgård.

Samtidig kan det være en god ide at holde kontakt med kolleger og arbejdsplads undervejs i barslen. - I mange tilfælde, tror jeg, det er mere stressende at vende tilbage efter ti måneders barsel og ikke vide, hvad der foregår, end det er at følge sporadisk med undervejs, siger Lisbeth Kjersgård, der understreger, at det ikke handler om at løse arbejdsopgaver i sin barsel, men om at være med på en lytter på mails og intranet, vise flaget engang imellem. Hun anbefaler, at man undersøger om arbejdspladsen har en familiepolitik, og at man tager en snak med sin arbejdsgiver cirka 14 dage, før man begynder på jobbet. - Der kan man afklare, hvilke arbejdsopgaver, der venter, og melde klart ud, at man regner med at kunne gå tidligt og hente sit barn så og så mange dage om ugen, siger hun.

En ting er den formelle kontakt - noget andet er den uformelle. Når tidspunktet, for at man skal tilbage på job, nærmer sig, er det også vigtigt at overveje, om man kan og vil fortsætte i det arbejdsspor, man slap før sin barsel. Rigtig mange benytter barselsorloven som en jobmæssig tænkepause og et "transfervindue". - Hvis man før har arbejdet 60 timer om ugen, så er det svært pludselig at skulle forene arbejdsliv og småbarnsfamilieliv. Enten skal man være usædvanligt god til at planlægge sine arbejdsopgaver og have stor aflastning på hjemmefronten, eller også skal man på udkig efter et mere fleksibelt arbejde, siger Lisbeth Kjersgård.

Læs også:
Tilbage på job
Barsel og forældreorlov

Læs mere om: