Barsel slut og tilbage på job
Foto: Colourbox
Skriv ned
Hvis du er bekymret over at skulle tilbage på job efter barsel, så skriv det ned. Det kan hjælpe at gøre tingene konkrete. Lav en liste over, hvad du frygter, og hvad du glæder dig til, når du kommer tilbage fra barsel.
Pump din arbejdsplads
Undersøg om arbejdspladsen har en familiepolitik, og hvad den indeholder. Tag en snak med dine kolleger eller chef, før du begynder, så er du opdateret.
Læs også: Barsel og forældreorlov
Del den praktisk gris
Tal med din partner om, hvordan jeres hverdag skal fungere, når din barsel er slut. Hvem skal bringe, hvem skal hente, hvem skal lave mad og hvornår? Det giver tryghed, når det praktiske derhjemme er på plads.
Lav mad på forhånd
Forbered mad mens du stadig er på barsel - lav for eksempel til flere dage og frys det ned. Det kan også være en ide at lave aftensmad på et andet tidspunkt end i mellem 17 og 18 - i weekenden eller sent på aftenen. Det er altid rart at være på forkant og det giver dig mulighed, for at fokusere på noget andet i starten lige efter din barsel er slut.
Læs også: Fra hønemor til arbejdshest
Brug bedstemor og legeonkel
Kør bedsteforældre og andre børneglade, hjælpsomme mennesker fra familien og netværket i stilling. Aftal eventuelt en fast hentedag.
Køb hjælp
Husk, at man kan købe sig til hjælp til både rengøring og børnepasning. Gør det, hvis du har muligheden og se, om der er nogle steder, hvor du kan prioritere anderledes, så der bliver plads i budgettet.
Kilder: Benedikte Hertel, Heidi Nielsen og Nanna Felsager Jakobsen
Læs også: Barsel sikrer ikke dit job