https://imgix.femina.dk/media/article/traeningsekspert_anna_bogdanova_der_er_aktuel_med_bogen_smertefri_-_farvel_til_stress_traethed_og_ondt_i_kroppen.jpg
Gravid

Nem øvelse til dig, der er udmattet og har hovedpine, fordi du sover for lidt

7. oktober 2019
af Anna Bogdanova
Foto: Sarah Williams og Panthermedia
Ja, hvem kender ikke det? Med små børn følger mange glæder - og ofte meget lidt søvn! Den slags kan give hovedpine og udmattelse, som sætter sig i hele kroppen. Få en god øvelse fra træningsekspert Anna Bogdanova, der er aktuel med bogen 'Smertefri – Farvel til stress, træthed og ondt i kroppen'.

Problem: Du er udmattet og har hovedpine, fordi du sover for lidt

Med små børn er det naturligt at få for lidt afbrudt søvn. Man kan blive helt ør af udmattelse! Når man har sovet for lidt, begynder man også at hyperventilere på en ubehagelig måde, og man kan have brug for hjælp til at afbalancere forholdet mellem ilt og kuldioxid for at få ro på.

LÆS OGSÅ: Så meget søvn mister nybagte forældre om året

Øvelse: Sugerørsvejrtrækning
Øvelsen virker mod ubevidst hyperventilation og giver ro og klarhed ved at sænke iltprocen-ten i blod og hjerne. Den får kroppen til at slappe af og slippe spændinger – fx hovedpine.

https://imgix.femina.dk/sugeroersvejrtraekning_0.jpg

Sådan gør du: Træk roligt vejret ind, helst gennem næsen. Forestil dig, at du tager et sugerør i munden, så du spidser læberne. Pust ud gennem de spidsede læber og mærk, at der er lidt modstand på. Træk vejret ind gennem næsen på 2 sekunder. Hold en naturlig pause på cirka 2-3 sekunder og pust ud på 4-6 sekunder. Gentag øvelsen op til 30 gange – og stop, hvis det er ubehageligt.

Vil du læse mere? 'Smertefri - Farvel til stress, træthed og ondt i kroppen' er skrevet af træningsekspert Anna Bogdanova i samarbejde med videnskabsjournalist Mette Bender. Bogen udkom den 18/9 på Gyldendals Forlag og koster 300 kr. Anna Bogdanova er ekspert i stress- og smertefri træning, som styrker og former kroppen. Hun er også medejer af De Uimodståelige, et team af 25 fagfolk, der har undervist mere end 7.000 kvinder online og i træningsstudiet. Se annabogdanova.dk.

Læs også