Modermælkserstatning
Amning

Dét skal du vide om modermælkserstatning

Hvornår og hvordan giver man modermælkserstatning? Hvad er det lavet af? Og hvordan tilberedes det? Få svar på de mest almindelige spørgsmål om modermælkserstatning her.

Modermælkserstatning stifter de allerfleste mødre bekendtskab med før eller siden. Uanset hvornår i din amningsproces, det er, så er der nogle ting, der er værd at vide, når det gælder modermælkserstatning. Få svar på de mest almindelige spørgsmål her: 

Hvornår giver man modermælkserstatning?

For nogle er den rigtige løsning, at barnet får modermælkserstatning. Det kan være den bedste løsning, hvis du ikke kan få amningen til at fungere, eller hvis du ikke trives med at amme. Du kan i så fald enten supplere amningen med modermælkserstatning eller stoppe helt med amning og kun benytte modermælkserstatning. Tal dog med sundhedsplejersken eller den praktiserende læge først, hvis du vil begynde at give dit spædbarn modermælkserstatning, og vær opmærksom på, at brugen af modermælkserstatning kan påvirke din egen mælkeproduktion og eventuelle amning.

Hvad er modermælkserstatning lavet af?

Modermælkserstatning er lavet af spraytørret komælk, som er ernæringsmæssigt ændret, så det ligner modermælken mest muligt og svarer til indholdet i modermælk. F.eks. er proteinindholdet og sammensætningen ændret i gunstig retning. Det er dog ikke muligt at lave modermælkserstatning, der indeholder antistoffer, som modermælken gør.

 

LÆS OGSÅ: Sådan undgår du, at baby gylper efter amning eller modermælkserstatning

Hvordan tilbereder man modermælkserstatning?

Modermælkserstatning er pulver, som tyndes op med kogt, afkølet vand. Følg brugsanvisningen på pakken nøje, og anvend kun strøgne mål og den rette mængde vand. Bruges for lidt pulver i forhold til vandmængde, risikerer man, at barnet får for lidt energi og næringsstoffer. Bruges der for meget pulver i forhold til vand, risikerer man, at barnets nyrer belastes, og at barnet får for lidt væske. Man kan godt varme modermælkserstatning i en mikroovn (kontroller temperaturen nøje, inden barnet får flasken). Nogle få typer modermælkserstatning sælges færdigblandet i små kartoner - de er uforholdsmæssigt dyre, men smarte, når man er på ferie og lignende.

Hvordan griber man det an, når man giver sit barn modermælkserstatning?

Børn er forskellige, og det ser man også i deres madvaner. Prøv, når du giver flaske, at finde en daglig rytme, som passer dig og barnet bedst. Tilbyd barnet mad, når det viser tegn på sult. Acceptér, at barnet spiser forskellig mængde, og undgå at presse barnet til at tømme flasken. Modermælkserstatning er tungere fordøjeligt end modermælk. Derfor kan barnet være mæt i længere tid, end hvis det havde fået modermælk. Når du skal give barnet flaske, så hav barnet i favnen, så du har øjenkontakt med det. Barnet skal have kontakt og føle varme og tryghed under måltidet. Det behøver ikke at spise op. Det er nok, hvis der er en lille rest i flasken, når barnet er færdig.

 

LÆS OGSÅ: Billede er modermælk hitter: Her er den utrolige historie bag

Hvordan er det nu med modermælkserstatning og bakterier?

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du tilbereder et måltid ad gangen for at mindske bakterierisikoen. De anbefaler også, at du anvender glasflasker til for tidligt fødte børn i den periode, hvor de udelukkende får flaskeernæring, og til børn, der er født til tiden, gælder det i deres første to levemåneder. Skal du på tur, kan du medbringe en ren skoldet flaske med kogt vand og først fylde pulveret på flaske, umiddelbart før dit barn skal spise. Brug aldrig termokande til opbevaring af varm modermælkserstatning. Hvis mælk opbevares gennem længere tid, sker der nemlig en voldsom bakterievækst, der er farlig for barnet.

 

LÆS OGSÅ: 5 nye anbefalinger om mad til spædbørn og småbørn

Hvad med modermælkserstatning til allergidisponerede børn?

Ved allergidisposition anbefales særlige modermælkserstatninger indtil 4-månedersalderen. Man kan få modermælkserstatning specielt fremstillet til børn, der har stor arvelig risiko for allergi, eller som er allergiske over for komælk. Hydrolyseret modermælkserstatning hedder det. Man kan også få modermælkserstatning fremstillet på basis af soja, men da en del af de børn, som ikke kan tåle komælk, også bliver eller er overfølsomme over for soja, er det ikke umiddelbart en god ide at give allergidisponerede børn sojabaseret modermælkserstatning. Man kan få tilskud til modermælkserstatning beregnet til allergiske børn, hvis man bruger over et vist beløb per år, fordi den er meget dyr, men nødvendig. Man skal henvende sig til den praktiserende læge og derefter til social- og sundhedsforvaltningen i kommunen.

Kilde: "Graviditet, fødsel og den nye familie'"af Ulla Rode

 

Sundhedsstyrrelsens anbefalinger om modermælk og modermælkserstatning: 

Modermælk:
Sundhedsstyrelsens anbefaling følger WHO's anbefaling fra 2001, at spædbørn ammes fuldt til 6 måneders alderen. Modermælk er det bedste for det spæde barn. Modermælk indeholder de næringsstoffer og den væske, et spædbarn skal have - og mælken ændrer sig hele tiden, så den følger barnets behov, både med hensyn til mængde og sammensætning. Modermælk har positive effekter på barnets helbred på kort og på lang sigt. (...) De fleste spædbørn trives fint med modermælk i det første halve leveår. Nogle børn kan have behov for anden mad, før det er 6 måneder for at blive mæt, og det er barnets behov og signaler, der skal være afgørende for, hvornår forældrene efter 4 måneder introducerer anden mad. Når barnet er 6 måneder, har det behov for anden mad end mælk for at vokse, som det skal.

Modermælkserstatning:
Hvis barnet ikke får modermælk, skal det have modermælkserstatning. Sammensætningen af næringsstoffer i modermælkserstatning er defineret i lovgivningen på baggrund af årtiers forskning. Modermælkserstatninger indeholder alle de næringsstoffer barnet har behov for, og produkterne er sammensat sådan, at de er ernæringsmæssigt optimale for barnet og ligner modermælk mest muligt.

Læs mere om sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende mad til spædbørn og småbørn her