Gravid
11. juni 2025

Sandra Toft deler glædelig nyhed

Den danske landsholdsstjerne afslører den dejlige nyhed på Instagram.
Af: Oliver Morell Andersen
Sandra Toft

Foto: Kaspar Wenstrup

Den 1. juni hentede Sandra Toft og holdkammeraterne i ungarske Györ Champions League-guld efter en sejr over Odense Håndbold.

Dermed blev der sat punktum på en flot sæson, som også bød på et ungarsk mesterskab.

Men det er ikke det eneste guld, som Sandra Toft har på sig i øjeblikket.

Landsholdsstjernen er nemlig gravid. Det afslører hun på Instagram.

- Da jeg vandt min anden Champions League-guldmedalje i træk, kunne jeg ikke stoppe med at græde. Fordi dybt nede vidste vi allerede, at vi ville få vores største guld i december.

- Vi er glade og taknemmelige for dette øjeblik.

I videoen viser Sandra Toft stolt Champions League-guldmedaljen frem, inden der bliver zoomet ind på maven.

Og det er altså her, at hun og kæresten Emil Kaufmann viser scanningsbillederne frem.

I 2022 afslørede håndboldstjernen, at Emil var flyttet ned til hende i Ungarn, og sidste år lagde hun da heller ikke skjul på, at de på sigt drømte om at stifte familie.

Nu slutter Sandra Toft sig til landsholdskollegerne Rikke og Sarah Iversen, som begge også er gravide.

Denne artikel blev først bragt hos Se og Hør, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.