Mad
18. januar 2012

Vandbakkelser med appelsincreme

Lette, luftige, lækre! Sådan kan vandbakkelser sammenfattes – de er tilmed nemme at bage, hvis du overholder rådet om ikke at åbne ovnlågen.
Af: Beagle Iuel-Brockdorff
Vandbakkelser med appelsincreme

Foto: Bjørn Jakobsen

Vandbakkelser med appelsincreme (til ca. 6 kager)

Ingredienser Fremgangsmåde 6 vandbakkelser, lavet med
rund/riflet tylle til runde kager
(se opskrift på grunddej
nedenfor)
200 g sukker

CREME:
4 æggeblommer
1½ spsk sukker
1 spsk majsstivelse
½ stang vanilje
1 øko appelsin
2½ dl sødmælk eller
blandet mælk og fløde

Pisk æggeblommer, sukker, majsstivelse, vaniljekorn og 1 tsk revet appelsinskal i en skål.

Kog mælk, vaniljestang og 1 strimmel appelsinskal og hæld over æggeblandingen.

Kom tilbage i gryden og varm op under omrøring, til cremen koger. Kog 2 min. og sigt over i en skål. Drys med lidt sukker, så der ikke kommer skind.

Smelt sukkeret gyldent, og dyp toppen af kagerne heri -pas på ikke at brænde fingrene.

Når cremen er kold, sprøjtes den i kagerne.

3 vandbakkelser med variation

Læs mere om:

Læs også