Stegte sild til påskebordet
foto: Bjørn Jakobsen
Sild hører sig jo til på det danske frokostbord, som fx til påskefrokost. Er du ikke så meget til de traditionelle syltede sild, kan denne opskrift på stegte sild helt klart anbefales.
Sildene serveres sammen med en syrligt sød rødløgsmarmelade, som er det perfekte friske modspil til de stegte sild.
Opskrift på stegte sild med rødløgsmarmelade
Tid: 20 min.
6 pers.
Det skal du bruge til stegte sild
500 g hele sild, rensede
1½ dl rugmel
1 tsk st. koriander
Havsalt, friskkværnet peber
50 g smør
3 spsk rapsolie
Det skal du bruge til rødløgsmarmelade
3 spsk rapsolie
2 rødløg
3 fed hvidløg
1½ dl sherryvineddike
3-4 spsk rørsukker
LÆS MERE: Lav den perfekte påskefrokost. Få de 7 lækreste opskrifter til påskefrokosten, her
Sådan laver du stegte sild
Bland rugmel og koriander og vend sildene heri på alle sider. Steg sildene i smør og olie på en stegepande, til de er fine og lysebrune.
Sådan laver du rødløgsmarmelade
Varm olien i en lille sauterepande, hæld hvidløg og rødløg skåret i tynde skiver på, lad det svitse i 5 min., mens du rører. Hæld eddike på og kog op. Smag rødløgsmarmeladen til med sukker, salt og peber. Lad marmeladen køle af, inden du serverer den.
Servér den sød-syrlige rødløgsmarmelade til sildene på rugbrød.