Rødgrød med fløde
Mad

Rødgrød med fløde

27. juni 2019
af Timm Vladimir
Foto: Columbus Leth
Ikke alle kan lære at udtale det, men alle kan lære at elske den søde bærgrød med kold fløde. Ægte dansk mormormad. Her får du opskriften på rødgrød med fløde
4 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 100 g jordbær
  • 100 g ribs
  • 100 g hindbær
  • 100 g solbær
  • 100 g brombær
  • 125 g sukker
  • 1 dl vand
  • 1 spsk. kartoffelmel

TIL SERVERING

  • 2 dl piskefløde
  • 50 g ristede hasselnøddekerner
  • rød skovsyre

Opskrift - sådan laver du rødgrød med fløde

  1. Rens alle bærrene, og hæld dem i en gryde sammen med sukker.

  2. Lad det trække på køkkenbord­et i ca. 1 time, så væsken kan trænge ud af bærrene.

  3. Hæld vandet i, og bring bærrene i kog. Lad dem simre i 5 minutter.

  4. Rør kartoffelmel ud i lidt vand.

  5. Sluk for varmen, og rør halvdelen af kartoffelmelsblandingen ud i grød­en. Tilsæt mere, hvis du ønsker en tykkere grød. Det er vigtigt, at grøden ikke kommer op at koge igen, da den så vil blive ”lang”.

  6. Lad grøden køle af, og servér den med letpisket fløde, hasselnødder og skovsyre.

TIP: Du kan bruge præcis de bær, du har lyst til, når du koger rødgrød.

Hvis du er vild med de danske grød-klassikere, så prøv også den bedste opskrift på gammeldags øllebrød her.

PRØV OGSÅ: Lagkage med jordbær og brombærskum

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også