lagkage
Mad

Regnbueis-lagkage

28. juni 2017
af Gitte Heidi Rasmussen
Foto: Betina Hastoft
En sand klassiker i ny forklædning, med chokoladebund og friske bær på toppen. Her får du opskriften på en skøn regnbueis-lagkage

Regnbueis-lagkage

Tid: 50 minutter. Bagetid: 25 minutter. Frysetid: 2 timer Antal personer: 12 CHOKOLADEBUND 125 g mørk chokolade 100 g smør 2 æg 125 g sukker 100 g hvedemel 2 spsk. kakao 1 tsk. bagepulver 1 springform, ca. 22 cm i diameter
HINDBÆRIS 250 g hindbær, evt. frosne 1 dåse sødet kondenseret mælk, 397 g ¼ l piskefløde
VANILJEIS 4 pasteuriserede æggeblommer 150 g sukker korn af 1 vaniljestang 2½ dl sødmælk 5 dl piskefløde TIL SERVERING 250 g jordbær 125 g hindbær 125 g blåbær 100 g mørk chokolade PRØV OGSÅ: Lagkage med jordbær- og brombærskum

Opskrift - sådan laver du regnbueis-lagkage

1. CHOKOLADEBUND: Forvarm ovnen til 150°. Hak chokoladen, og smelt den sammen med smør i en gryde ved svag varme. Pisk æg og sukker luftigt og skummende med en elpisker. Sigt mel, kakao og bagepulver i æggemassen, og rør det hele sammen med chokolademassen. Hæld dejen i en smurt springform, og bag kagen i ovnen i ca. 25 minutter. Afkøl på en rist. 2. HINDBÆRIS: Blend hindbær, kondenseret mælk og fløde i en foodprocessor til en ensartet creme. Kør cremen på en ismaskine, til den har konsistens som softice. Tag den afkølede chokoladebund ud af springformen, rengør formen, og beklæd den med husholdningsfilm. Sæt forsigtigt chokoladebunden tilbage i springformen, og fordel hindbærisen ovenpå. Sæt den i fryseren i mindst 1 time. 3. VANILJEIS: Pisk æggeblommer, sukker og vaniljekorn luftigt og skummende med en elpisker. Varm mælken op til kogepunktet, og hæld den i æggemassen under piskning. Hæld blandingen tilbage i gryden, og varm op under omrøring, til den er let cremet og begynder at tykne – den må ikke koge! Afkøl cremen, og rør fløden i. Kør cremen på en ismaskine, til konsistensen er som softice, og fordel den oven på hindbærisen. Glat overfladen, og sæt formen i fryseren igen i mindst 1 time. 4. SERVERING: Skyl alle bærrene. Hak chokoladen, og smelt den over vandbad. Løsn springformen, og sæt iskagen på et fad. Pynt islagkagen med bær, og hæld den smeltede chokolade over. Servér straks. PRØV OGSÅ: Napolitansk islagkage
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også